Den kommende Andy Serkis-instruerede The Lord of the Rings: The Hunt for Gollum forventes at se flere skuespillere fra den originale Ringenes Herre-trilogi genbesøge deres roller.
Andy Serkis er selv tilbage i rollen som Gollum, og Ian McKellen kom vidst til at tale over sig til en nylig begivenhed, at ham selv og Elijah Wood er tilbage i folden.
Historien “The Hunt for Gollum”, foregår lige efter Bilbos fødselsdag i Ringenes Herre: Eventyret om ringen, og før, at Hobbitterne rejser ud fra The Shire for at mødes med Stryder (Aragorn) på værtshuset Den Stejlende Pony i byen Bri.
For ikke at blande sig for meget i den første films kontinuitet, tyder det på, at filmen foregår lige før begivenhederne i Ringenes Herre: Eventyret om ringen, hvor Aragorn, Gandalf og Sauron alle leder efter Gollum – der kender til lokationen af Den Ene Ring, og historien vil udfolde sig fra Gollums perspektiv.
Som titlen lyder: “Jagten på Gollum”, er der én eller flere som er i hælene på vores alles yndlings hulebeboer Gollum. Aragorn forventer derfor at have en stor rolle at spille i den kommende film, da han får til opgave af Gandalf at finde Gollum, før væsenet kan dele følsomme oplysninger om Den Ene Ring.

Skuespilleren Viggo Mortensen er betydeligt ældre end han var i sin tid som Aragorn – faktisk er han ældre end Ian McKellen var første i første film, men den tidligere plan var angiveligt at bruge de-aging-teknologi og få skuespilleren tilbage til rollen.
Men nu nævner Knight Edge Media, at produktionen i stedet har valgt at gå efter en yngre skuespiller til rollen. Mediet hævder, at flere skuespillere allerede har mødtes med instruktør Serkis om at spille Aragorn, men deres navne er i øjeblikket ukendte.
Der kunne dog stadig være håb for den danske vinkel, at få Viggo tilbage i rollen som den kommende konge, nemlig at bruge samme fortæller model som Peter Jackson og Co. gjorde i Hobbitten: En uventet rejse – med en ældre karakter, der fortæller historien om sit yngre jeg. Sådan kunne Ian Holm vende tilbage som en ældre Bilbo Baggins, men samtidig blev re-castet med en yngre Martin Freeman.
Cameos med Viggo Mortensen som en ældre kong Elessar, der foregår efter begivenhederne i Kongen venden tilbage, kunne derfor lade sig gøre.
Mortensen har tidligere vist interesse i at vende tilbage, så man kan håbe at Knight Edge Media tager fejl.
Andy Serkis instruerer filmen, imens Peter Jackson vender tilbage for at producere sammen med Fran Walsh og Philippa Boyens, den oprindelige trio bag Ringenes Herre– og Hobbitten-trilogierne.
The Lord of the Rings: The Hunt for Gollum forventes at få premiere til december 2027.