Netflix’ nye ‘Far Cry’ anime ser vild og kaotisk ud

En ny trailer er blevet udgivet for Netflix’ ‘Captain Laserhawk: A Blood Dragon Remix’, der er noget af en blandning af alt godt fra Ubisoft.

Netflix og Ubisoft præsenterer den nyeste trailer for den kommende animerede serie, ‘Captain Laserhawk: A Blood Dragon Remix’. Serien er planlagt til at debutere på Netflix den 19. oktober 2023 og byder på en række kendte ansigter fra Ubisofts spilunivers. Traileren blev vist under Netflix’ livestreamede event, Drop 01, der udelukkende havde fokus på deres animations line-up. 

Den nye trailer kan ses lige her: 

Captain Laserhawk: A Blood Dragon Remix – Official Trailer | Netflix

‘Captain Laserhawk: A Blood Dragon Remix’ er en fransk-amerikansk anime-inspireret Netflix serie produceret af Ubisoft Film & Television og Bobbypills. Serien er baseret på Ubisofts ganske fornuftige spiludvidelse til ‘Far Cry 3’, kaldet “Blood Dragon”, og finder sted i en alternativ version af Jorden tilbage i 1992. Her kontrollerer et stort tech-firma ved navn Eden samfundet gennem massiv overvågning og “big data”. Seriens hovedperson, Dolph Laserhawk, er en supersoldat, der flygter fra Edens hær og planlægger et sidste kup, før han kan trække sig tilbage med sin kæreste Alex. Desværre bliver Laserhawk forrådt af Alex og fanges i et højsikkerhedsfængsel. 

Den nye trailer introducerer en række kendte karakterer fra Ubisofts spilunivers, herunder Rayman, der optræder som nyhedsvært. Traileren inkluderer også karakterer som Altaïr fra ‘Assassin’s Creed’, i skikkelse af en frø, Jade og Pey’J fra ‘Beyond Good & Evil’, og mange flere. Disse karakterer slutter sig til Dolph Laserhawk og hans hold af ret så usædvanlige oprørere. 

Serien er skabt af Adi Shankar, der også har arbejdet på Netflix’ roste ‘Castlevania’-serie. Serien kommer til at løbe over seks episoders og er instrueret af Mehdi Leffad, der tidliger har arbejdet som storyboarder på bl.a. ‘Love, Death & Robots’.  

Efter at have været i udvikling siden oktober 2019, er ‘Captain Laserhawk: A Blood Dragon Remix’ nu klar til at blive udgivet globalt på Netflix i oktober 2023. 

Med sin ret unikke blanding af action, humor og referencer til populære spilfranchiser har ‘Captain Laserhawk: A Blood Dragon Remix’ en god chance for at blive en af efterårets mest kaotiske og underholdende serier.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andre artikler

Film og serier