Det kan godt være, at navnet ‘Anonymous Content’ ikke siger dig så meget, men de har altså produceret nogle af de bedste dramaserier i nyere tid. Blandt andet ‘True Detective,’ hvor den første sæson med ‘Matthew McConaughey’ og ‘Woody Harrelson’ var noget af et overraskende hit tilbage i 2014, da den først havde premiere på HBO. Derudover har de også produceret ‘Mr. Robot’ med ‘Rami Malek’ i spidse
![](https://i0.wp.com/f4.bcbits.com/img/a2655349253_10.jpg?resize=838%2C670&ssl=1)
I filmverdenen har de også stået bag nogle store produktioner, blandt andet den Oscar-vindende ‘The Revenant’ med ‘Leonardo DiCaprio’ og ‘Tom Hardy,’ eller ‘Winter’s Bone’ med ‘Jennifer Lawrence.’
Så der er stor chance for, at Live Action Projektet er i trygge hænder.
Live-action projektet er i det meget tidlige udviklingsstadie, og de leder på nuværende tidspunkt efter en manuskriptforfatter til at fortælle en ny historie sat i Cyberpunk 2077 universet. Projektet bliver udviklet af ‘Anonymous Contents’ eget studie ‘AC Studios’ i tæt samarbejde med ‘Cyberpunk 2077s’ kreative team. Vi håber på at høre mere om projektet, som samarbejdet skrider frem.
![](https://i0.wp.com/www.cyberpunk.net/build/images/edgerunners/gallery/s1-poster-thumbnail-5d4f3af2.jpg?ssl=1)
CD PROJEKT RED har jo haft god succes med andre projekter i Cyberpunk 2077 verdenen. Der er selvfølgelig den kritikerroste Netflix-anime serie ‘Cyberpunk: Edgerunners,’ som fik ‘Cyberpunk 2077’ tilbage på hitlisterne over de mest solgte spil, og den fik godt med gode anmeldelser.
Senest har ‘CD PROJEKT RED’ udgivet romanen ‘Cyberpunk 2077: NO_COINCIDENCE,’ skrevet af den bedstsælgende forfatter Rafal Kosik. Og der er et nyt brætspil ved navn ‘Gangs of Night City’ på vej.
Skriv et svar