Instruktør Maggie Kang fortæller BBC at hun ikke har lyst til at se hendes rekordslående Netflix-animationsfilm få en live-action-behandling i fremtiden.
“Der er så mange elementer i tonen og komikken, der er så velegnede til animation,” fortalte Kang til nyhedsmediet. “Det er virkelig svært at forestille sig disse karakterer i en live-action-verden. Det ville føles for jordnært. Så det ville absolut ikke fungere for mig.”
Maggie Kang, co-instruktør
KPops medinstruktør, Chris Appelhans stemmer i, og mener heller ikke at Demon Hunters skal laves live-action:
“En af de fantastiske ting ved animation er, at man laver disse sammensætninger af utroligt fantastiske egenskaber,” sagde Appelhans. “Rumi kan være denne fjollede komiker og så synge og lave et spinnende rygspark et sekund senere og så frit falde gennem himlen. (…) Glæden ved animation er, hvor langt man kan presse og løfte det, der er muligt,”
Chris Appelhans, co-instruktør
Filmen der handler om en enormt populær K-pop pigegruppe ved navn Huntr/x, hvis tre medlemmer også er hemmelige dæmonkrigere. Kvinderne kæmper mod et rivaliserende boyband, Saja Boys, som i hemmelighed er dæmoner.
Siden premieren i juni har KPop Demon Hunters slået alle rekorder og udviklet sig til et kulturelt fænomen som Netflix’ mest sete film nogensinde. Filmens soundtrack toppede Billboard-hitlisterne og skrev historie som det første soundtrackalbum med fire sange i top 10 på Billboard Hot 100.
Sådan en succes betyder selvfølgelig muligheden for flere historier, og her ser Kang mange muligheder.
Netflix og Sony er i forhandlinger om at lave en efterfølger til den animerede succes. Kang har i flere interviews været meget åben om sit ønske om at fortsætte filmserien i animeret form. I interviews med Variety udtrykte hun håb om en efterfølger, især ved at gå ud over Huntr/x’ forsanger Rumi for at uddybe historierne om sine gruppemedlemmer Zoey og Mira.
Så selvom en live-action remake af Kpop er af bordet, er franchsien langt fra færdig.
KPop Demon Hunters kan streames på Netflix lige nu.