‘KPop Demon Hunters’ slår streaming-rekorder

Det er sjældent, vi ser et så stort et kulturelt fænomen!

@wwwpixeltv 'K-Pop Demon Hunters' er bare bedst! – 15 uger i træk på Netflix’ globale Top 10, et soundtrack der dominerer Spotify og en fanbase der gør filmen til et ægte kultirfænomen! Med farverig animation fra Sony Pictures Animation (studiet bag Spider-Man: Into the Spider-Verse), K-pop hits som Golden og Your Idol på verdens hitlister og en global hype uden ende, står KPop Demon Hunters som mere end en film – det er en milepæl for en hel generation! Er du klar til at (gen)opleve årets største streamingfænomen? #Kpop #KpopDemonHunters #Netflix #GirlPower #SodaPop ♬ original sound – Pixel.tv

KPop Demon Hunters fortsætter sin globale sejrsgang med 15 uger i træk på Netflix’ Top 10 og et soundtrack, der dominerer Spotify-hitlisterne.

Netflix’ animerede musical KPop Demon Hunters har nu skrevet sig ind i historiebøgerne. Filmen har hele 15 uger i træk ligget på Netflix’ globale Top 10-liste for engelsksprogede film, hvilket ingen titel før har opnået. Med 19,3 millioner visninger i sin 15. uge holder den stadig konkurrenterne på solid afstand, med næsten dobbelt så mange visninger som andenpladsen Ruth & Boaz i samme periode.

Billedekilde: Netflix.com | Top 10 engelsksprogede film.

Efter at have overtaget rekorden – for at ligge på engelsksprogede films top 10 i længst tid – fra Red Notice, der i alt lå 14 uger på listen, må det siges at KPop Demon Hunters cementerer sin status som et af de største streamingfænomener i nyere tid. Siden premieren i sommer er filmen ikke faldet under en andenplads, og otte af ugerne har den toppet listen. Dertil havde filmen en yderst succesfuld sing-a-long biografpræmiere i Nord Amerika, hvor den på bemærkelsesværdig vis slog de største udgivelser af pinden, på trods af at filmen havde været tilgængelig på Netflix i to måneder.

Det er sjældent, vi ser et så stort et kulturelt fænomen. KPop Demon Hunters kommer uden tvivl til at figurere som en milepæl for en hel generation af børn og unge, hvor ikke kun filmen men også musikken har opnået enorm gennemslagskraft. Soundtracket med Golden, Soda Pop og Your Idol ligger fortsat på Spotifys globale Top 10, og alt tyder på, at fænomenet ingen ende vil tage.

KPop Demon Hunters | Official Trailer | Netflix

Dertil kommer, at filmen er yderst imponerende animeret og bærer signaturen fra Sony Pictures Animation, altså studiet bag blandt andet Spider-Man: Into the Spider-Verse. Kombinationen af farverig animation, musikalsk slagkraft og global K-pop-kultur har skabt et værk, der ikke bare underholder, men også vil blive husket for eftertiden.

Andre artikler

Film og serier