Første trailer til ‘Butcher’s Crossing’

Den kommende western med Nicholas Cage på rollelisten ser dagens lys, og tager os med på bøffeljagt i grænselandet.

Hvad er bedre end en trailer til Nicholas Cages nye film? To trailere til to Nicholas Cage film!

Udover at være blevet beriget med traileren til den kommende ‘Dream Scenario’ har den første trailer til ‘Butcher’s Crossing.’ også ramt internettet, og selvom vi bevæger os i to vidt forskellige genrer, lader det til vi har et par spændende film i vente.  

BUTCHER’S CROSSING – Official Trailer

‘Butcher’s Crossing’ er en amerikansk western-dramafilm baseret på romanen af samme navn fra 1960 af John Edward Williams. Filmen har Nicolas Cage i rollen som Miller, en erfaren bøffeljæger, og Fred Hechinger (News of the World) som Will Andrews, en Harvard-dropout, der søger eventyr i det nye grænseland i Kansas i 1870’erne. Den samlede rollebesætning inkluderer Xander Berkeley (Terminator 2), Rachel Keller (Fargo), Jeremy Bobb (The Outsiders) og Paul Raci (Sound of Metal). 

Instrueret af Gabe Polsky i hans debut som spillefilmsinstruktør, er filmen sat til at få præmiere den 20. oktober 2023, efter dens verdenspremiere på Toronto International Film Festival den 9. september 2022. 
Filmens cinematografi ledes af David Gallego, som er kendt for bl.a. at stå bag billedsiden på ‘Embrace of the Serpent’, hvilket er bevis nok på, at vi har med den tunge ende af branchen at gøre.

Traileren tager os med på en rejse til Kansas i 1870’erne, hvor Will Andrews slutter sig til Miller på en grænseekspedition. Det bliver dog snart tydeligt, at Millers ubønhørlige besættelse af at dræbe og flå enhver bøffel, de støder på, kan betyde undergang for Will og resten af hans uheldige besætning. Filmen udforsker ambitionens natur og den kraftfulde, destruktive energi, der har formet Amerika. 

Efter sin premiere på Toronto International Film Festival, er anmeldelser begyndt at rulle ind, og det ser ganske udmærket ud med en Rotten Tomatoes-rating på 72% i skrivende stund. 

Det er svært at få nok af Nicholas Cage, så vi glæder os bare til filmens udgivelse d. 20. oktober, 2023. – dog har vi ikke kunne bekræfte en dansk udgivelse endnu. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andre artikler

Film og serier