Er du klar til at grine højt hjemme i sofaen? Netflix er fyldt med underholdning, der kan få smilet frem – fra komedieklassikere til nyere hits. Vi har håndplukket tre film, der med garanti giver dig et godt grin og måske endda et par tåkrummende øjeblikke undervejs.
STEP BROTHERS (2008)

Der er med garanti altid dømt gak og sjove løjer, når Will Ferrell og John C. Reilly slår pjalterne sammen. Og Step Brothers er meget muligt duoens højdepunkt!
I instruktør Adam McKays morsomme-komediefilm spiller de to stjerner to midaldrende mænd, der stadig bor hjemme hos deres forældre, men pludselig tvinges de til at blive stedbrødre, da deres forældre gifter sig. Hvad der begynder som et fjendskab, udvikler sig hurtigt til en absurd, hysterisk sjov og hjertevarm alliance.
Filmen er propfyldt med tåkrummende scener, improviseret komik og replikker, der har fået kult-status i dag og ofte citeres.
Humoren er på kanten til det pinlige, men et sted gemt bag de store grin, gemmer der sig en fin fortælling om broderlig kærlighed, og huske sit indre barn selvom man vokser op.
THE WHOLE NINE YARDS (2000)

En eftersøgt lejemorder, en sur svigermor, en uheldig tandlæge og en pistolglad klinikassistent er blot nogle af de personer, der prøver at få hinanden placeret “ni fod under” jorden i kampen om 10 millioner dollars. Hvis det ikke er begyndelsen på en god joke, og en hysterisk morsom film, så ved jeg ikke hvad er.
Bruce Willis og Matthew Perry udgør et overraskende, men ret genialt makkerpar i denne sorte komedie. Perry spiller den nervøse tandlæge Oz, der opdager, at hans nye nabo er ingen ringere end den berygtede lejemorder Jimmy “The Tulip” Tudeski (Willis). Snart vikles Oz ind i et kaotisk spil af gangstere, dobbeltspil og uventede alliancer – alt sammen serveret med masser af skæve jokes og fantastisk skør timing.
Filmen balancerer elegant mellem action og komik, og den leverer både spænding og grin i én pakke. Hvis man leder efter lidt mere kant i sin komedieoplevelse, er denne perfekt.
BO BURNHAM: INSIDE (2021)

Det her er ikke en klassisk komediefilm, som du kender den – men det er alligevel en af de sjoveste og mest originale oplevelser, du kan streame på Netflix.
Inside er skabt, skrevet, filmet og klippet af komikeren Bo Burnham alene under covid-lockdown, og resultatet er en skarp, musikalsk og ofte hylende morsom refleksion over internettet, isolation og det moderne menneske.
Bag de catchy sange og de absurde sketches gemmer der sig også en mørk og rørende undertone, som gør filmen til meget mere end bare comedy og komedie. Inside er både dybt underholdende og dybt tankevækkende – et unikt mesterværk, der får dig til at grine, synge med og måske endda sidde lidt stille og eftertænksom bagefter.
Alle film kan streames og ses på Netflix lige nu.