Anmeldelse | Super Mario Bros. Wonder

Super Mario er tilbage med et ‘vidunderligt’ comeback!

Super Mario Bros er nok en spilserie, der ikke behøver en introduktion.

I over 38 år har man hoppet mod flagstænger og sparket skildpadder som de to italienske blikkenslagere. Og i 11 år har vi ventet på et nyt frisk pust i serien siden de skuffende og ensformige New Super Mario Bros spil.
Super Mario Bros Wonder twister lidt på formularen, med meget kreativt gameplay der forfrisker oplevelsen med nye og sjove udfordringer, jeg ærligt ikke forudså.

Meget af det skyldes banedesignsne, da der er mange mekanikker, enten baseret på platformene eller de mange forskellige typer fjender du kan udnytte for at løse forskellige puzzles, som f.eks. de tyrelignende dyr, du kan lede mod mursten de kan ødelægge. Eller ballondyrene, du kan hoppe ovenpå, men poppe hvis du rammer nedefra.

Ovenpå er der Wonder Flowers ved næsten alle banerne, der fuldstændig ændrer på alt, og der bliver gameplayet ekstra underholdende, da man aldrig kan forvente, hvad der sker. Elsker især den Wonder Flower, der forvandler spillet til et top down spil, hvor du skal undgå al fare, og selvfølgelig kan du ikke hoppe.

Der er mange forskellige elementer, og det kan måske føles overvældende, at der introduceres noget nyt i næsten hver bane, men det er samtidig det eneste fokus du skal bekymre dig om, og der intet, der føles for gentagende, eller elementer, der bliver der for længe, så det mister sin charme. Det bringer en tilbage til Super Mario World med denne rejse fyldt med unikke udfordringer og puzzles.

Dog ville jeg ønske, nogle ting blev udnyttet noget oftere som f.eks. forgrund og baggrund områderne, du nogle gange udforsker, da der bliver dyppet lidt tær ind på nogle ret smarte puzzles baseret på synsfeltet mellem de 3 niveauer på skærmen, men desværre bliver det brugt meget få gange.

Wonder er et spil, der er for alle typer Mario spillere, da der er varieret sværhedsgrad, hvor nogle baner virkelig gjorde mig rasende over hvor mange gange jeg mistede et liv. Jeg har virkelig savnet et spil, der fik mig til at investere så meget i gameplayet, at jeg begyndte at grine af mig selv, efter jeg råbte af min lille blikkenslager, der var faldet i et hul for 27 gang.

Det, der skuffer mig med spillets design er bosskampene. Når Nintendo har så mange smarte idéer til de forskellige baner, er det ret skuffende, at selve bosskampene lidt mindes om de samme gamle Mario spil. Siden der så mange nye fjender, ville jeg ønske, de udnyttede dem som bosskampene, eller tog dem mere med ind i kampene.

Men lad os nu tale om elefanten i rummet, de nye power-ups. Det er selvfølgelig ikke et nyt Mario spil uden et par nye power-ups, der skal udnyttes, og det er faktisk nogle meget velkomne tilføjelser.

Elefant formen gør, du kan brase igennem mursten og slå fjender væk tæt på dig, men den store størrelse gør platforming mere klodset, når det er meget tæt, end hvis man var normal størrelse.

Drill er lavet til at grave under jorden, men brugte det nærmest kun, når jeg skulle grave til et hemmeligt område, ellers var det et godt skjold, når man dukkede sig.

Hvor bobbeldragten er vildt OP, de fleste fjender ædes bare op af boblerne, trods de langsomme så autoaimer de bare dit mål og så de væk. Hvilket overraskede mig, da jeg bare så det som power-up’en, du hopper på.

Den store stjerne er de små emblemer, du kan få låst op for, der kan forbedre oplevelsen eller gøre det hele værre. Enten kan du svæve med din hat, eller bruge en lian og Spider-Man’e dig mod en væg. Eller gøre dig fuldstændig usynlig for dig og dine fjender, eller løbe konstant med høj hastighed. Enten kan man spice sværhedsgraden op eller holde sig til det, man har lyst til, hvor nogle emblemer kan føles ret ligegyldige i forhold til andre. F.eks. brugte jeg dårligt nok frøhop emblemet, da der findes langt bedre hop-baserede emblemer, så handler det igen om friheden til at vælge, hvordan du vil spille det.

Det gælder også multiplayer. Du kan nemlig spille med venner eller online. Hvis du dør online, kan du genoplives ved enten at røre en anden spiller/ghost eller røre deres stander, de har efterladt indenfor en hvis tidsgrænse, hvilket kan gøre spillet en del lettere, hvis man har brug for det.

Alt dette er meget fedt og gør rejsen gennem spillet til en fantastisk oplevelse, men det betyder desværre ikke, at enden på turen er lige så tilfredsstillende… Spillet føles nemlig kortere end andre titler, og tror, det er fordi der er en del små mini challenges, der fylder verdenerne ud, og det tæller ikke break time banerne, som navnet indikerer, er korte meget nemme baner, som kan gennemføres i et snuptag.

Men mod slutningen, efter jeg hoppede ud af allersidste bane, sad jeg bare med følelsen af ‘var det bare det?’ Det føltes bare antiklimatisk…

Det skal dog ikke distrahere fra, at spillet er ligesom titlen vidunderligt sat op. Ikke nok med det er flot og farverigt med fantastisk livlig animation, så er lydsiden meget flot blandet ind i den muntre stil, spillet kører med. Ikke nok med musikken er dejlig at høre på, med små påskeæg undervejs, så de lydeffekter, instrumenterne laver, er virkelig charmerende, fra et enkelt hop til når du løber over en masse nodesten.

Og de nye stemmer til de forskellige karakterer skal også have ros. Mario og Luigis nye stemme, som leveres pragtfuldt af Kevin Afghani, som også er stemmen bag de talende blomster, gør et flot arbejde med at bringe det høje humør med figurerne. Selv den nye stemmeskuespiller bag Daisy fremstiller hendes personlighed så godt, at jeg faktisk ikke lagde mærke til, at hun var skiftet ud.

Super Mario Bros Wonder er virkelig et flot, kreativt, og meget udfordrende og sjovt spil. Det er virkelig et spil, der viser, at det handler om rejsen og ikke destinationen. Det ærgrede mig lidt, at det hele føles kort, men det betyder netop også, at jeg virkelig ønsker mere af det, for det er et rigtigt godt spil, der er fyldt med masser af gode idéer.

Uanset om du er en hardcore Super Mario-fan eller løfter en controller for første gang, så kan jeg garantere dig en vidunderlig oplevelse.

Udvikler | Udgiver: Nintendo
Tilgængelige platforme: Nintendo Switch
Platform spillet på: Nintendo Switch
Anmelder: ‘Son-Michael’ Eriksson

*kopi suppleret af udgiver

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andre artikler

Gaming