Nintendo inviterede mig til deres kontor i Frankfurt, hvor jeg fik lov til at spille to af deres lanceringstitler. Den ene var Mario Kart World.
I modsætning til det, min chef Thomas Bense fik prøvet i Paris for lidt over en måned siden, fik vi her mulighed for at dykke dybere ned i spillets forskellige spiltyper. Alt fra almindelige cups til det store battle royale-agtige mode: Knockout Tour.
Efter flere timers spilletid kunne jeg tydeligt mærke, at selvom spillet har store ambitioner, fastholder Nintendo stadig de simple “pick-up and play”-værdier.
For eksempel vælger du mellem faste biler, så du slipper for at skulle vælge hjultype eller glider. Derudover er grip fjernet som statistik, så du kun skal fokusere på håndtering i forhold til styring. Det hele virker nemt og overskueligt – både når man navigerer i menuerne og skal vælge mellem lokalt og online spil. Styringen har heller ikke ændret sig meget siden tidligere udgivelser.
En ny funktion er, at du kan holde hop/drift-knappen nede, mens du kører fremad, for at hoppe op på gelændere, kanter eller vægge. Det giver mulighed for smutveje eller at manøvrere uden om modstandere. Det er en avanceret teknik, som er let at forstå, men svær at mestre – heldigvis er det ikke nødvendigt at lære for at kunne vinde. Du kan sagtens klare dig ved blot at drifte rundt på jorden.
Med 24 spillere i hvert løb er der også kommet større fokus på balancering af items. For eksempel varer effekten af lynet, der gør dig mindre og langsommere, nu meget kortere. Og hvis du rammes af et skjold eller en bananskræl, snubler du blot – du stopper ikke helt op som før. Det er små forbedringer, der tilsammen gør spillet hurtigere og gør det lettere at komme videre fra ét løb til det næste – selv med 24 spillere.
Hvis man har fulgt med, ved man, at spillet nu foregår i én stor, sammenhængende verden. Det betyder blandt andet, at grand prix-løbene går fra én ende af kortet til den anden. De nye baner starter med, at alle ræser mod næste bane, og først der begynder selve løbet. Derfor er vejene bredere, da det hele føles mere som et road trip. Afhængig af, hvor du starter, kan ruten være meget forskellig.
Det lyder sjovt på papiret, men i praksis føles det lidt ensformigt. Det er ofte bare åbne veje med få forhindringer som biler eller væsner.
Når du endelig ankommer til selve banen, er det kun én omgang – og så er det slut. Lige som man er ved at være varm. Heldigvis kan du vælge selve banen i versus eller online kampe, hvor de klassiske tre omgange er bevaret.
De klassiske battle modes er også tilbage – vi prøvede blandt andet Coin Runners og Balloon Battle. Vi spillede det lokalt med et kamera rettet mod os, hvilket var sjovt, især når vi reagerede på at vinde – eller blive ramt af et rødt skjold. At have 24 spillere i battle mode er ren kaos – på den gode måde. Der går ikke lang tid, før nogen elimineres i Balloon Battle. Jeg kan levende forestille mig potentialet, især online, med så mange spillere på skærmen.
Jeg prøvede også Free Roam-moden, som er super nem at hoppe ind i – et enkelt tryk, og du er i gang.
Her kan du frit køre rundt, og du kan også hurtigt rejse til forskellige områder for at udforske. Der er forskellige udfordringer, hvor du kan finde medaljer eller låse op for stempler til din profil. Det er en god måde at mestre sin kørsel, og låse op for ting – men ellers ikke mere.
Det spilmode, jeg glædede mig mest til, var Knockout Tour, hvor man kører fra én ende af verdenen til den anden, og flere og flere af de 24 spillere elimineres, når man passerer checkpointene. Og det skuffede ikke – det var klart spillets højdepunkt.
Det er kaotisk og intenst. Man kan gå fra at være helt bagerst og kort fra checkpointet til at booste sig op til femtepladsen og være videre i sidste sekund. Jeg var tæt på at ryge ud allerede ved det første checkpoint, og flere gange siden troede jeg, det var slut. Men jeg fik taget mig sammen – og dominerede førstepladsen resten af løbet.
Der er uden tvivl masser af underholdning i vente med det kommende Mario Kart World, og jeg glæder mig personligt til at spille mere og blive endnu bedre.
Men hvis du er i tvivl om, det er de 700+ kroner værd, vil jeg nok anbefale dig at lade være med at købe det.
Det er en høj pris for noget, der i bund og grund er mere af det samme – bare med lidt ekstra tilføjelser. Du skal være helt sikker på, hvad du vil have ud af det, og være klar til at investere tid for at retfærdiggøre købet.
Det gælder både spillet og konsollen.
For i modsætning til Mario Kart…
Så er det ikke et ræs.
Skriv et svar