I Atlas Fallen er sand din bedste ven og værste fjende;
For dine egne unikke kræfter udnytter sandet til din fordel, men det gør dine fjender også. Nøgleordet for, hvad jeg vil mene, at man kan glæde sig allermest til ved spillets kampmekanik, er bevægelse. Det var super fedt at opleve, hvordan mobility og movement var alfa og omega, når det gjaldt maksimal udnyttelse af de her overnaturlige kræfter, som man bruger til at kæmpe mod store og skræmmende sandmonstre. Man kan opleve, at nogle af de her monstre flyver i luften eller simpelthen er så store, at man er nødt til at bruge sine super-evner, udnytte momentum eller kamp-komboer, for at komme op i luften og kæmpe mod dem.
Selvom spillet kun er i beta-tilstand, er det allerede en kæmpe fryd for øjet. Omgivelserne er ekstremt flotte, indbydende og varierede. Man får et indtryk af, at spillet mere end gerne vil lade dig udforske enhver bjergtop, dal, grotte, afkrog, osv. og det gibbede i mig efter at få lov til at udforske mere, end hvad previewet tillod. Derudover er det, apropos bevægelse, ret så intuitivt, hvordan man selv finder ud af at komme hurtigst muligt fra A til B. Du kan både hoppe og dashe over kløfter eller afgrunde, eller simpelthen decideret surfe på sandklædte bakker og overflader.
Der er ekstremt mange genkendelige tematikker og troper, der peger i alle mulige retninger. Dog havde jeg ikke fornemmelsen af på noget tidspunkt, at der var blevet efterlignet, lånt lidt for meget eller decideret tyvstjålet fra andre lignende spil. Hvis jeg skulle sammenligne Atlas Fallen med ét hvilket som helst andet spil, ville det ikke kunne snævres så meget ind. Jeg ville være nødt til både at nævne Horizon, God of War, Prototype, Assassin’s Creed og flere end det. På allerbedste vis, har udviklerne tydeligvis observeret og taget ved lære af andre lignende og veletablerede spil, i forhold til hvad der fungerer og ikke fungerer optimalt.
Det var en kæmpe fornøjelse at spille demoen, og personligt, så glæder jeg mig rigtig meget til at få fingrene i det fulde spil. Er Atlas Fallen noget, som du kunne finde på at spille?
Fortæl os hvad du synes i kommentarerne!
Skriv et svar