Det stjernespækkede ensemble er tilbage for at færdiggøre den eventyrlige fortælling i Wicked.
I anden del, Wicked: Part II, er de glade stunder på Shiz-universitetet byttet ud med dunkle temaer og meget mere smæk og fart på – på godt og ondt.
De tunge tematikker klæder den eventyrlige setting, men fortællingen bliver til tider forhastet. Den skal både færdiggøre sin egen historie, der tackler et nuanceret billede af godhed og ondskab – i sig selv et stort og imponerende brød at slå op – samtidig med at den skal sammenkæde alt med The Wizard of Oz og få det puslespil samlet.
Wicked: Part II er et massivt foretagende, men instruktør Jon M. Chu formår alligevel at skabe sammenhæng i en hektisk anden akt og oversætte materialet imponerende sikkert til filmmediet. Resultatet er en afslutning, der både er tilfredsstillende og følelsesmæssigt forløst.
Ingen sørger over de onde
Elphaba (Cynthia Erivo) er nu fredsløs og bruger sin tid på at gøre livet surt for den svindlende Troldmand (charmerende spillet af perfekt-castet Jeff Goldblum) og den horrible Madam Morrible (spillet og sunget lige så horribelt af Michelle Yeoh, som hendes navn rimer på – seriøst, hvad laver Yeoh her?!).
Elphaba kæmper bravt for at afsløre sandheden om det korrupte regime, men folkemængdens konstante hetz gør det svært at bevare troen på sit gode jeg. Grænsen mellem godhed og ondskab begynder langsomt at udviskes.
Ingen god gerning går ustraffet hen
Elphaba forsøger så ihærdigt at være god, at hendes handlinger desværre ender med at skabe kaos.
Et af filmens største foretagender er at fortælle, hvordan en skurk bliver skabt. Ikke ligefrem en let opgave – bare se hvordan det gik George Lucas og Anakin Skywalker – men Wicked: Part II får det til at føles naturligt og rørende.
Udover Michelle Yeoh har Jon M. Chu samlet en fremragende rollebesætning, båret af sine to hovedroller: Ariana Grande og Cynthia Erivo.
Begge leverer pragtpræstationer på absolut verdensklasse-niveau. Skuespillet er hjerteskærende, sangpræstationerne enestående. De bevæger sig elegant fra første dels charme og humor til efterfølgerens storslåede emotionelle tyngde – uden at miste karakterernes finurlige kant.
Du vil blive forandret. For altid.
Wicked: Part II er ikke bare fantastisk at se på med sit ekstravagante design og sin farvemættede scenografi – den bruger sin visuelle stil aktivt til at understøtte karaktererne og historien. Det er tydeligt, at musical-kyndige kunstnere står bag: der sker altid mere i billedet end blot den person, der synger. Imens Goldblum brøler sin sang ud, udfolder Grande sig i den anden side af billedet – et levende univers i konstant bevægelse.
Selvom musikken ikke leverer øjeblikkelige ørehængere, vokser soundtracket betragteligt efter filmen er slut. Jeg tog mig selv i at nynne magnum opus’et ”For Good” på vej ud af biografen. Selv de nye originale sange, sunget af Erivo og Grande, rammer en emotionel nerve og føles som kommende klassikere.
Som en filmanmelder, der bestemt ikke vil kalde sig selv en musical-dreng, fandt jeg mig dybt berørt af Wicked: Part II. Dens mission – at fortælle historien om, hvordan en skurk bliver skabt – er formidlet både troværdigt og formidabelt.
Det bankende hjerte om venskab og familie, der må tage afsked for allersidste gang, er dybt rørende.
Hvis du hengiver dig til fortællingen, vil du finde dig selv gadedrengehoppende ned ad den murstensfarvede vej dér, hvor du bor – mens du har dine nærmeste i tankerne og synger: “Fordi jeg kendte dig, er jeg blevet forandret for altid.”
