Anmeldelse | Super Mario RPG

Det klassiske SNES spil fra ’96 har fået et fænomenalt remake!

Det er tydeligt, at Nintendo har haft travlt i år.
De har udgivet alt fra eventyrspillet Tears of the Kingdom, strategispillet Pikmin 4, platformspillet Super Mario Bros Wonder, partyspillet WarioWare: Move It! Og nu har vi et RPG-spil med Super Mario igen i front.

Super Mario RPG er et komplet remake af det klassiske Super Nintendo-spil fra 1996, hvilket aldrig kom til Europa. Hvilket er ærgerligt, for Mario RPG ville have været den perfekte introduktion til genren, da det er et simpelt men effektivt værktøj for unge og uerfarne spillere.

Sandlyn!

Det, der netop virker ved spillet, er, at det er en velkendt figur som Mario ved roret, der skal redde hele landet fra Smithys bande af våben. Mario får derfor også hjælp fra hans venner og nye alliancer som blandt andre Peach og Bowser, men to nye figurer introduceres: Mallow og fanfavoritten, folk desperat ville have med i Smash, Geno.

Det introducerer så muligvis den første gang, man fulgte en rigtig historie i et Mario-spil. Alle karakterer, du drager ud med, har dialoger og en baggrund og motivation til at redde verden. Der kunne dog godt være lidt mere dialog mellem vores helte, da udover Peach og Bowser, der lidt diskuterer, så føler jeg ikke, at alle rigtigt connecter med hinanden.
Det skal dog ikke holde fra, at historien holder, da trods det er lavet af Square Enix, dem bag Final Fantasy, er det et simpelt plot om at redde verden, og man skal ikke forvente det store, fordi alle aldre skal kunne følge med.

Derfor er spillets gameplay også virkelig simpelt for folk. Tallene er meget små både i exp og i liv. Level-systemet er heller ikke højt, da du nok min. ender i level 20 mod slutningen. Alle deler magipoint, så det eneste individuelle, du skal fokusere på under kamp, er helbred. Det er kort sagt ‘min første RPG’. Hvilket også betyder, at det heller ikke er særlig svært.

Men det betyder ikke, at det er helt nemt at spille, fordi kampsystemet skal man lige holde tungen lige i munden med, da man kan give ekstra skade og beskytte sig selv mod angreb, hvis man timer A-knappen rigtigt, og den kan være meget MEGET præcis, og det øger sværhedsgraden, da det kan være et for tidligt tryk, der kan sende dine figurer mod døden.

Det er da ikke særlig svær(d)t

Spillet gennemførte jeg på omkring 16 timer, hvilket ikke er særlig langt for et RPG-spil, men det holder en god og stabil pacing fra start mod slutningen. Spillet har en del sideaktiviteter og minispil, der kan slå tiden ihjel og tjene lidt ekstra mønt ind. De er simple nok, og for det meste er det bare dig, der skal hoppe og undgå fælder. Men der er også skjulte minispil, jeg fuldstændig missede, blandt andet Yoshi-ræset.

Grafisk og lydmæssigt er det meget pænt at se på. Animationerne er typisk klassisk Final Fantasy, hvor figurerne har begrænsede bevægelser, men som noget nyt er der små cutscenes, der bryder ind, der virkelig giver mig flashbacks til de senere Final Fantasy-spil som 7’eren til PS1.
Musikken oser også af en særlig charme, der minimerer klassiske referencer til Mario-spil og har sin egen identitet. Du kan endda skifte til det klassiske 16-bit soundtrack når som helst, hvilket stadigvæk er en banger.

Prinsessens HVAD!?

Hvad jeg dog må sige er, at UI’en og menuerne er meget kedelige. Det er den samme stil, som de har brugt i alle mulige Nintendo-spil, som Mario Party, Mario Golf og Tennis osv. Det gør det ellers fantasifulde spil lidt tørt med denne rene Nintendo-stil, og jeg ville ønske, de havde gjort det lidt mere kønt, da det bare ser så kedeligt ud.
Desuden er der et par framerate-problemer ved nogle af de store byer, hvilket ikke ødelagde spillet, men det er ret trist, at det ikke er så smooth.

Men mit største problem er styringen, for tit blev jeg frustreret over Mario, der ellers er et platformsikon, ikke er god til at bevæge sig rundt eller hoppe på platforme. Du kan sætte farten ned for præcision, men kortere hop. Men når han tit bare falder ned og ikke hopper, når man beder ham om det, så gør det tit mange af de områder, hvor du skal hoppe fra platform til platform, mega frustrerende.

“It’s free real-estate”

Super Mario RPG er langt fra et perfekt RPG-spil, når man måler det med andre store titler, især med sværhedsgraden, længden og styringen, der holder det tilbage.
Men det er et fænomenalt spil, hvis man aldrig har spillet et RPG-spil før, eller vil opleve den italienske blikkenslager i et mere episk eventyr med flere karakterer og en lidt dybere historie, end man er vant til.
Trods mine frustrationer med styringen formår spillet at fuldføre arbejdet med at lave et simpelt eventyr, alle kan følge med i.

Udvikler | Udgiver: ArtePiazza | Nintendo
Tilgængelige platforme: Nintendo Switch
Platform spillet på: Nintendo Switch
Anmelder: ‘Son-Michael’ Eriksson

*kopi suppleret af udgiver

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andre artikler

Anmeldelser