Anmeldelse | Stray Blade

Er Stray Blade en skjult perle eller bør du holde dig på afstand af denne Souls-like titel?

Hvis man som spiller forelsker sig i en bestemt genre, får man til tider dykket sig virkelig langt ned i bunken af spil, i håb om at finde den skjulte perle. Denne gang har jeg dykket ned i dybet af souls-like genren, for at se om Stray Blade kunne være den næste perle.

Ved første øjekast ligner Stray Blade endnu et stik i souls-like genren, men med lidt mere fantasy på. Der er mere smæk på farverne, og det er ikke så dystert som sin mere kendte inspirationskilde, men man er ikke i tvivl om hvad Stray Blade prøver at efterligne. Det her er desværre bare discount udgaven.

Det bliver nemlig hurtigt tydeligt at spillet ikke ligefrem er poleret. Grafikken er bestemt ikke noget at råbe hurra for, og mængden af textur pop-ins, hvor spillet lige skal loade grafikken færdig selvom cutscenen er startet, giver et rigtig dårligt førstehåndsindtryk. Det bliver bestemt ikke bedre af at spillets framerate falder i de større og travlere områder, og når en del bugs så også begynder at melde sin ankomst, så begynder drømmen om den skjulte perle stille og roligt at falde fra hinanden.

Spillets historie prøver rent faktisk at sende Stray Blade bedre fra start, med et fantasy eventyr hvor hovedpersonerne er båret af en masse stemmeskuespil, men kvaliteten af skuespillet er meget svingende, og de fleste af samtalerne finder sted i statiske cutscenes hvor ingen af personerne bevæger sig og kameraet langsomt panorerer hen over de to hovedpersoner. Selve historien bliver alligevel aldrig rigtig interessant, så den fungerer mere som en grund til at slagte dig igennem en fantasy verden af monstre og mennesker.

Jeg var altså ikke specielt imponeret fra start, men jo mere jeg spillede, jo mere grund fandt jeg alligevel til at holde af Stray Blade. For der hvor Stray Blade alligevel kan noget, er de steder hvor det tør at afvige fra genrens normer. Kampsystemet er bygget op, så fjenderne blinker enten blå eller rød når de angriber, for at vise om angrebet kan enten blokeres eller undgås. Det giver kampene en hel rytmespils-agtig følelse, som fungerer virkelig godt når man begynder at lære det. Måden du udvikler din karakter foregår ved at finde nye våben og bruge dem. Når du har brugt et våben nok, får du både en håndfuld opgraderinger til det enkelte våben, men du låser også op for det våbens permanente opgradering til din karakter.

Det tvinger dig altså til at lege og eksperimentere med forskellige våben, og spillets våben er alle sammen nogenlunde lige brugbare, så det er bare at prøve sig frem. Det betyder også at der, udover en håndfuld magier som du også kan opgradere, ikke er meget variation i den karakter du kan bygge. Som i andre souls-like spil er der også checkpoints som du kan stoppe ved, men hvis du dræber alle fjender i et område, så respawner de ikke når du dør. Nogle gange erstattes de endda af andre fjender, som måske er kommet for at spise af ligene af de tidligere fjender, eller som har været holdt ude af området af dem. Det er med til at holde områderne interessante, og de er i det hele taget godt designet. Den semi-åbne verden har masser af hemmeligheder at finde, men er stadig overskuelig nok til at man ikke farer vild. Man har endda en knap der kan vise hvad vej din hovedmission er, noget som ellers ikke er normalt for genren.

I det store hele er Stray Blade objektivt ikke noget godt spil. Det har masser af problemer som trækker det ned under grænsen for hvad der er godt, men alligevel blev jeg ved med at vende tilbage til det og hygge mig med det. Variationen i fjenderne er udmærket uden at være prangende, boss-kampene er sjove, men alt for få, og alligevel hyggede jeg mig med at tæve dem synder og sammen med det ret brede udvalg af våben og det smarte men simple kamp- og karaktersystem. Det kan næsten beskrives som en slags comfort-food men for gaming. Comfort-gaming. Jeg ved godt at det ikke er fantastisk, men det er virkelig behageligt.

Hvis du ikke har spillet alle de store klassikere i genren, så er der meget bedre spil at kaste sig over end det her. Men hvis du ligesom jeg har været bredt omkring i souls land, så er der i Stray Blade nogle innovative ideer og noget behagelig slagtning at finde, du skal bare ikke forvente nogen perle.

Jeg giver Stray Blade 3 ud af 6 pixelhjerter.

Udvikler/Udgiver: Point Blank Games | 505 Games
Tilgængelige platforme: Xbox Series X|S, Xbox One, PC, PS5
Platform spillet på: Xbox Series S
Anmelder: Kim Parnage

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andre artikler

Gaming