Souls of Chronos er en blanding af asymmetrisk top-down JRPG med noter af visual novel storytelling, hvor du spiller som Sid, den typiske hvidhåret anime hovedperson.
Og anime er den helt rette beskrivelse. Det ses tydeligt i artdesignet af karakterportrætterne, de chibi-esque sprites, der repræsenterer befolkningen i universet og det faktum, at en pige med fluffet hale arbejder side om side med en pige med kanin-ører.
Historie
Souls of Chronos foregår i en post-apokalyptisk verden, hvor en katastrofe har ramt verdenen for 15 år siden. Nogle kalder katastrofen en test fra guderne og som menneskehedens belønning, findes der nu Chronus i verdenen. Chronus er specielle væsner, der spiser tid og laver kontrakter, hvor de kan binder sig via en pagt til verdenens originale beboere, som herefter bliver en Linked.
Sid er en sådan Linked, som bliver fulgt af Chronusen Torii, der nu er bundet til ham for evigt og spiser hans tid i bytte for hendes hjælp og overnaturlige evner. Men hun elsker også at spise ristede kastanjer, så der er ingen grund til at være bekymret. Måske?
Spillet kaster dig direkte ind i en meget hektisk og aktiv verden, hvor du allerede fra første sekund af aktivt gameplay skal svare på et spørgsmål, der har følger for hvordan du vil kunne spille herefter.
Det virker ret spændende, når spillet fortæller dig, at dine valg har konsekvenser for hvordan slutningen vil komme til at forme sig. Desværre er der sjældent umiddelbare forskelle at mærke ved de valg du træffer, udover et par sætninger, som ændrer sig blot for derefter at fortsætte samtalten på præcis samme måde for samtlige valg.
Souls of Chronos svinger desuden heftigt mellem at droppe små hints til karakterernes baggrundshistorier og worldbuilding, til bare at smække en gang info dump i en tekstboks. Det føles ret usammenhængende og fremmedgørende når karaktererne ved hvad der foregår, men spilleren endnu ikke har fået kontekst for deres samtaler. Man fornemmer et stort univers med mange historier og dybe karakterer, som udviklerne har brugt masser af tid og passion på at udforme, men det falder desværre lidt flat. Universet er nok i virkeligheden en af spillets store svagheder, og ofte føler man, at man nærmest spiller efterfølgeren til et andet spil eller fortsættelsen på en film eller serie.
Gameplay
Artstylen er flot, musikken er god og combat er snappy og simpel. Din karakter auto-locker på den nærmeste fjende, så min strategi blev hurtigt bare at holde angrebs-knappen nede og bevæge mig udenfor fjenders rækkevidde. Ens hjælper Toriis AI fungerer også rigtig godt langt det meste af tiden og jeg oplevede kun at hun sad fast i miljøet et par gange. Hun følger dig rundt og du skal ikke bekymre dig om at holde hende i live, eftersom hun ikke kan dø. Hvis Toriis liv går i nul, så sætter hun sig bare ned og hviler et par sekunder, før hun rejser sig op og kæmper videre.
Overvejer du at købe spillet fordi du er den helt store RPG-elsker, der ikke kan få nok af at rode i menuer og optimerer dine våben og evner til det yderste, så bliver du nok desværre skuffet. Man får XP, guld og materialer ved at banke fjender og løse quest opgaver, men progression for opgraderinger er næsten kun lineært. Sid og Torii deler level, og for hvert level stiger Sids stats automatisk, men Torii har et skill-tree som man får 2 point per level til at investere i. Man kan til hver en tid resette Toriis skills og omdele pointene uden nogen omkostning men skal derimod betale 3000 Gold for at respec’e Sids Story Stats. Man forbedrer dog Sids kampevner bedst gennem hans våben, som koster materialer og penge at opgradere. Der er så til gengæld ikke nogen kunstige grænser for hvor hurtigt du kan opgradere Sids våben, andet end sidste stadie, der kræver materialer, der først bliver tilgængeligt i historiens sidste kapitler.
Encounters virker også fint balanceret og byder på en smule udfordring, hvis man følger hovedmissionen, men der er også rigelig mulighed for at grinde levels, hvis du har brug for det.
Der er et mini-map, der hjælper med at guide dig til main story og side quest punkter, foruden andre ting, som du kan interagere med. Under mappet står næste punkt for main story og side quest, og man kan selv vælge hvilke man vil have fokus på, hvis der er flere aktive quests.
Save points er spredt ud over forskellige lokationer i spillet og det er ikke muligt at gemme fra menuen. Det kan anbefales at huske at gemme, hver gang du ser et save point, for der kan være rigtig langt mellem auto-saves; såsom her, hvor jeg mistede 45 minutters fremskridt.
Ikke helt færdigt
Spillet føles desværre også lidt ufærdigt. Der er flere små fejl, såsom;
- Gentaget og glitchet tekst
- Manglende lydeffekt i Vanessas minigame
- Manglende teksturer i en af banerne
- Lister, der hopper
- Musikken ændrer sig ikke. Det er en smule underligt, når flavor-teksten beskriver en intens situation, men musikken er den samme, som når du går på gaden eller er i restauranten eller er på dit værelse (04 og 09)
- Quest logs kan være tomme
- En side quest, der er fyldt med crashes
- Nogle gange skriver teksten om en person, der ikke er til stede: Vitalle reagerer på at Sid smider hans notesbog på jorden (overfor Vista), selvom Vitalle er hos Secca i hideout
Konklusion
Souls of Chronos er et fint lille RPG-spil, hvor alle kan være med. Det er ikke særlig langt, men forsøger at give et indtryk af replay value, hvor man kan prøve flere veje gennem historien. Desværre er der ikke meget forskel at se mellem de forskellige valg og jeg ender med at give det 3 ud af 6 Pixel hjerter.
[+] Flot verden, dybt univers og rig historie
[+] Simpel combat, hvor alle kan være med
[+] Nemt at respec’e sine stats
[-] Manglende replay value
[-] Føles ufærdigt med mange små tekniske fejl
[-] Mange løse plot tråde (kan løses i en efterfølger)
Udvikler/Udgiver: FUTU Studio | Astrolabe Games
Tilgængelige platforme: PS5, PS4, Xbox One, PC & Switch
Platform spillet på: Switch
Anmelder: Libbe Bjerknæs
Kopi suppleret af udgiver.
Skriv et svar