Det tiende kapitel af Saw universet ´Saw X´ flyder igen over med ulækkerier, tortur og sjaskende indvolde men virker ironisk nok endnu engang blodfattigt.
Jigsaws oprindelige Kramer genopstår i en ny slags toer, der dog saves over på midten af et forhastet manuskript, der kun kan have været skrevet af en AI.
Filmselskabet Lionsgate spinder milliardguld på deres yderst succesrige ´John Wick´ serie, men ellers er det i horror genren at million overskuddet, med ´Saw´ serien i spidsen, at læsset bliver trukket. Således står horror franchiset for at have indspillet hele 1 milliard kroner, siden James Wan prestartede serien i 2004. Som i alle franchises går ´Saw´ kvaliteten også op og ned og den seneste i serien, 2021´s ´Spiral: From the Legacy of Saw´, formåede ikke at give serien et nyt liv.
Derfor vender serien nu tilbage til udgangspunktet og den oprindelige Jigsaw, alias John Kramer, vender derfor atter engang tilbage i skuespilleren Tobin Bells skikkelse, i en historie der tager sit udgangspunkt mellem de to første oprindelige ´Saw´ film. Men vender fansene så forventningsfulde tilbage?
Efter de blodige hakkerier i seriens første del ´Saw´, har den kræftsyge John Kramer kun én ting i hovedet, og det er at blive forløst for den kræftsygdom der langsomt, men snigende, er ved at æde løs af vores ”helts” hjerne. Men før der kan nås at sige ´Kramer Vs. Kramer´, har han fået færden af en mystisk gruppe af læger der fremstiller vaskeægte mirakelkurer til ellers dødsdømte kræftpatienter. Turen går derfor til Mexicos kriminelle underverden og til Kramers rædsel er det hele et kæmpe fupnummer!. Desværre for de kriminelle læger kender de ikke John Kramers alias, nemlig den dødsens farlige: JIGSAW!
Der er noget sært og foruroligende menneskeligt ved at overvære den bestialske massemorder John Kramer gå til en kræftstøttegruppe for at bearbejde sorgen sammen med andre dødsdømte. Men dette er alt sammen gjort i både historiens og karakterens øjenhøjde og gør at vi finder noget menneskeligt at forsone os med. Og vi er også rigtigt godt med i filmens første ca. 50 minutter der, hvis vi ikke vidste bedre, kunne være et pilot afsnit til en serie udgave af ´Ordinary People´.
Men der skal jo noget hakkekød på bordet og det er så her at rundsaven springer af og lader en utestet AI-manuskriptforfatter om at afslutte tarmslynget.
Der er nemlig store problemer i instruktør Kevin Greuterts bestillingsarbejdende hænder, der også stod bag gaberierne ´Saw VI og VII, når slagtehallerne ikke formår at blive rigtigt ulækre og klamme. Kamera føringer går på hæld, der zoomes lidt frem og tilbage, samtidig med at et ikke tidligere udgivet techno soundtrack fra begyndelsen af år 2000, får fjernet alt grumt og stygt væk fra hvad der burde give os klamme brækfornemmelser og sædevrid. Er det ikke det udpenslede vold filmene skal huskes for? Ét af torturofrene foregår ovenikøbet kun som en drømmesekvens, hvilket muligvis en Bubber vil få mareridt over.
Det er naturligvis ikke kønt hvad der fremskæres over den sagte ild og ristes, men der bliver desværre ikke rigtigt dvælet ved ulækkerierne og John Kramers tilbagevenden, ender derfor desværre mere som en hakkebøf, der burde have været serveret rå, til en gang klæbrig brun sovs med bløde løg.
2 stjerner burde dække som et plaster på såret.
Skriv et svar