Team NINJA har i nyere tid givet os Nioh 1 & 2, samt Wo Long: Fallen Dynasty. På mange måder trækker Rise of the Ronin tråde til de forrige titler, men denne gang i en open world setting, med et stort fokus på historien.
Gode tilpasningsmuligheder
Før man for alvor bliver sluppet løs i 1850’ernes Japan, skal man først kreere 2 karakterer i en ganske habil character-creator. Det er selvfølgelig ikke Baldur’s Gate 3 niveau, men her er faktisk overraskende gode muligheder for at skabe et par unikke karakterer. Man kan gå helt ned i detaljerne med hvor stor en næse vedkommende skal have, hvilke øjenbryn osv.
Når man har lavet sin karakter, har man også mulighed for at ændre overraskende meget på hvad hver enkelt knap skal gøre. Noget som oftest er forbeholdt pc-spillere, så dette er et meget kærkomment tiltag.
En sprængfarlige historie
Efter du har lavet dine karakterer og indstillet spillet efter dine ønsker, bliver du kastet direkte ud i en japansk historiefortælling. De to samuraier man har tilpasset er en del af en klan som altid kæmper sammen to-og-to. Det er en meget usikker tid i Japan, hvor vestlige lande som USA og Storbritannien begynder at gøre sit indtog. Shogunatet ville lave en handelsaftale med landene fra vest, mens de mange anti-shogun klaner rundt omkring var bange for vestens indtog. Din opgave bliver at vælge side i denne højspændte, politiske konflikt, som faktisk er baseret på virkelige hændelser.
Open world formularen fungerer stadig
Det skal slås fast med det samme at Rise of the Ronin på ingen måde revolutionerer open world genren. Som man kender det fra f.eks. de nye Spider-Man spil er kortet delt op i forskellige regioner som hver kan gennemføres ved at udføre alle opgaver i det givne område. Det kan være at man skal befri en by, finde en kat, aktivere fast-travel punkterne, finde skjulte skattekister, bekæmpe bosser på flugt fra lovens lange arm, tage billeder af eller besøge forskellige vartegn mv. Der er rigtig meget at begive sig til, og har man bare en lille snert af completions-genet, så bliver man aldrig træt af at få alle de forskellige områder op på 100% gennemført. Grunden til at det især fungerer her er at der ikke er overvældende mange ting der skal ordnes i hvert område. Lægger man sig i selen, kan man snildt gennemføre et område på en halv time. Dette gør at man hele tiden tænker, jeg kan lige nå et område mere, og inden man ser sig om er klokken 4 om natten.
Gameplayet er i højsædet
Når man ser tilbage på de tidligere udgivelser jeg nævnte i starten: Nioh 1, 2 og Wo Long: Fallen Dynasty, så har grundfokus altid været på et knivskarpt kampsystem, og Rise of the Ronin følger trop. De har fuldt formularen at det skal være nemt at lære men svært at mestre, og jeg synes faktisk det er lykkes. Det er nemlig så simpelt at der er en knap til at angribe, en til at counter en modstanders angreb, en til at blokere og en til at dodge. Fordi det er så simpelt så snød det mig ret meget i starten, fordi jeg glemte simpelthen at tænke mig om, og blokere, hvilket rigtig ofte resulterede i død. For tag ikke fejl, du skal forberede dig på at dø en masse, medmindre du sætter sværhedsgraden ned, for det kan man faktisk i det her spil, modsat de tidligere fra Team NINJA.
Der er selvfølgelig flere tilføjelser til kampsystemet, som gør det svært at mestre. For det første har hvert våben op til 3 forskellige kampstilarter, man kan bruge. Grunden til at man skal ændre stilart, er for at have en fordel mod den modstander man kæmper mod. For hver stilart man kæmper mod, har en stilart som den er dårlig mod, god mod og neutral mod. Derfor gælder det om hele tiden at ændre stilart i takt med at man skal kæmpe mod andre modstandere, da det kan give en klar fordel i kampen. Som en ekstra lille krølle på halen er det også en fordel at bruge flere forskellige våben, da hver våbentype stiger i level når det bliver brugt, hvilket gør at våben af den type simpelthen skader mere. Derfor er det en fordel at have specialiseret sig i, og afdækket de fleste stilarter, så man har en fordel uanset hvad man møder på sin vej.
Man har også adgang til sekundære våben som f.eks. bue og pil, kastestjerner, revolvere og langdistance rifler. Disse kan enten gøre det af med fjender på lang afstand, eller give den lille ekstra skade man har brug for i kampens hede.
En stor del af hvorfor kampsystemet er svært at mestre er det såkaldte ki-system. Det er en form for udholdenhedsmeter, og når det er tømt, så kan du intet gøre i flere sekunder. Det bliver gradvist tømt når man giver skade, undviger, blokerer eller tager skade. Derfor må man også nøje overveje, hvordan man bruger sit ki-meter, for ikke at løbe tør på et kritisk tidspunkt. Kan man derimod tømme modstanderens ki-meter, er de åbne for et assassination-angreb, der giver ekstra skade. Den bedste måde at gøre dette på er ved at trykke på counter-knappen i samme sekund som modstanderen ville ramme dig med et angreb. Dette er dog lettere sagt end gjort, da stort set hver fjende er forskellig, og nogle gange gør de klar til angreb, men venter så lige et splitsekund længere og dermed snyder dig til at trykke på knappen for tidligt, hvilket betyder at man i stedet for at give modstanderen et kontrastød, selv er pivåben for modstanderens angreb og højst sandsynligt skal skynde sig at heale.
På de større hovedmissioner får man mulighed for at tage et par hjælpere med, som kæmper sammen med en. Dette gør også, at man i kampens hede først taber, når alle 3 karakterer er døde. Man kan også hele tiden skifte mellem de karakterer man har med, ved et tryk på en knap. Dette gør det både en smule lettere, men samtidig føler man også at man er sammen om noget større, og bagefter stiger ens bånd til de personer man havde med på mission.
Choose your own adventure
En ting som jeg synes de er lykkes rigtig godt med i Rise of the Ronin er at ens valg faktisk føles som om de betyder noget. Jeg skal nok lade være med at gå ned i specifikke valg i historien, men groft sagt så har man selv indflydelse på om man er for shogunatet eller mod, og altså også er mod det vestlige indtog i Japan. Grunden til at det faktisk fungerer rigtig godt her, er at valgene meget sjældent er sort og hvide. Begge sider har altid en god grund til at gøre som de gør, hvilket ikke ligefrem gør valgene lettere for os som spillere. Et eksempel på dette fra starten af spillet, er at man skal mod en “ond” bandeleder, og her fik jeg ved en fejl faktisk ladet ham gå med livet i behold. Dette betød at jeg senere faktisk kunne rekruttere ham til min side, og kæmpe med ham i de kommende missioner, og samtidig lære hans kampstil.
Som et løg, med utroligt mange lag
Overskriften kan lyde lidt mærkelig, men lad mig forklare. Jeg blev hele tiden utrolig overrasket over hvor mange systemer der konstant blev bygget på og bygget på. Lad mig komme med nogle eksempler. Man har et skilltree hvor man kan låse op for nye færdigheder med skill points, men nogle af dem skal låses op med sjældne skill points som kun kan fås ved f.eks. at hjælpe en karakter der specialiserer sig i dét skilltree. Hvis man vil have et styrke-point, skal man blive gode venner med en karakter der går op i styrke osv.
Hver gang man møder en ny signifikant person på sin vej, opbygger man et venskabsniveau med denne person. Bliver man gode nok venner med dem, får man også mulighed for at indgå i et intimt forhold med personen. Dette gøres ved at man snakker med dem, giver dem gaver de godt kan lide og tager dem med ud på missioner.
I byen har man sit eget sted man kan overnatte, som kan dekoreres med forskellige ting man finder på sin færd. Men disse ting giver alle forskellige fordele. F.eks. gør nogle af tingene, at der er større chance for forskellige personer dukker op på stedet, så man har mulighed for at snakke med dem og udvide venskabet. Man kan også sende en hund ud i verden for at skaffe nye items, eller låne de katte man finder ud til folk der har brug for det mod betaling. Man skal også hele tiden ændre sit udstyr og outfit, da man hele tiden får nye items som har bedre stats og bedre udstyrsniveau.
Alle disse lag, funktioner og systemer kan til tider godt virke overvældende, men jeg synes faktisk de alle har en rolle at spille og fungerer rigtig godt. Kunne jeg leve uden at sende hunden på tur, og uden at udleje katte, ja det kunne jeg godt. Men det kan man jo også bare lade være med, det tager ikke noget fra oplevelsen, det er ikke noget man bliver tvunget til.
Hvor hopper kæden af?
Meget af snakken indtil nu har jo været ganske positiv, men er der da ingen hår i suppen? Jo, det er der faktisk, 2 ret store faktisk. Lad os bare tage elefanten i rummet med det samme. Spillet ligner jo næsten et PS3 spil hvis jeg skal være meget hård. Særligt når det regner eller sner, så er det virkelig ikke et særligt kønt spil. Jeg er godt klar over at grafik ikke er alt, og hvis det bare havde været ganske middelmådigt, havde jeg ikke nævnt noget, men jeg må faktisk sige at det er et af de grimmeste PS5 titler jeg kan huske, specielt når man tager i betragtning at det jo ikke er nogen lille titel. Ghost of Tsushima udkom for 4 år siden, man skulle umiddelbart tro det var omvendt hvis man udelukkende så det visuelle. Cutscenerne er faktisk virkelig flotte, derfor bliver kontrasten til den grynede og uskarpe gameplay-grafik meget større.
Jeg har prøvet at ændre indstillingen fra “prioriter FPS” til “prioriter grafik” og jeg kunne ingen visuel forskel se, til gengæld blev det uspilleligt fordi der var så massive frame-drops. Det kan der stadig godt være nogle steder, især inde i byerne, når man prioriterer FPS, men det kan man sagtens overleve.
Et andet lille minus jeg har er at alle missioner stort set ligner hinanden, der er en smule mangel på variation. Opbygningen er som følger: Tag hesten og rid hen til det markerede område på kortet, ryd området for fjender, klar den store boss til sidst. Det kan godt blive en smule trivielt, men til gengæld er gameplayet så sjovt og tilfredsstillende at jeg langt hen ad vejen kan leve med det.
Konklusion
Rise of the Ronin er på ingen måde en revolution af genren, og grafikken er desværre langt under middel. Men er man til open world spil, en god historie, og til tider svært, men vanedannende gameplay er det en klar anbefaling herfra. Er du samtidig til samuraier og japansk kultur, bliver du ikke skuffet.
Udvikler/Udgiver: Team NINJA / Sony Interactive Entertainment
Tilgængelige platforme: Playstation 5
Anmelder: Daniel Biil Arvidsen
*Kopi suppleret af udgiver
Skriv et svar