Prinsen af Persien er tilbage i en nyfortolket hip udgave, men er det nok til at puste nyt liv i Ubisofts tidligere fantastiske spilserie, eller har Prince of Persia ikke overlevet tidens tand?
Men hvad er nyfortolket og hipt ved denne nye udgave af Prince of Persia fra Ubisoft? Ja, for ved første øjekast ligner det, at spillet nærmere er gået tilbage til sin gamle 2D platforming rødder, som introducerede prinsen til at starte med tilbage i 1989. Men nu i 2024 gemmer der sig meget mere end platforming bag det flotte 2.5D lag som The Lost Crown har fået. Men mere om det senere.
For som sagt er Prinsen af Persien tilbage… eller er han nu det? For i denne moderne fortolkning tager du faktisk ikke rollen som prinsen af persien, som i tidligere titler, men i stedet for prinsens bodyguard – en ung hærdet kriger ved navn Sargon. Din opgave er at beskytte landet og ikke mindst prinsen. En opgave, du fejler i løbet af de første 20 minutter, da prinsen bliver kidnappet af din tidligere mentor, Anahita, og du – og dine med-bodyguards kaldet Immortals – skal redde prins Ghassan fra Anahitas klør.
Det fører til det mystiske Mount Qaf – et sagnomspundet bjerg hvor guderne kaldet Simurgh – efter sigende hørte til. Persiens svar på Mount Olympus. Bjerget er omringet af mystik og er dér, du kommer tilbringe resten af din tid, hvilket ikke er en skam, for lokationen er fyldt med varierede fauna og interessante områder. Det interessante ved bjerget er også dets tidsbøjende egenskaber – for vi kan jo ikke have et Prince of Persia spil uden fokus på tid.
Du kommer til at støde ind i tidligere alternative versioner af dig selv, flashbacks, mummificerede fjender, som for kort tid siden var i live, og områder frosset i tiden. Mount Qaf og dets hemmeligheder er spændende at udforske, og jeg er heldigvis ret vild med alternative universer og tidsparadokser i videospil, film og serier, så jeg købte præmissen fra starten af!
Vi begynder så småt at læne os ind i hvorfor Prince of Persia er en nyfortolkning og ikke “bare” platforming. For som I kan høre byder The Lost Crown på en masse spændende nye ideer: Tidsrejse, alternative realiteter og interessante plot-twists – og endda også på et gameplay-plan, hvor du kommer til at bytte plads med tidligere versioner af dig selv, teleportere dig rundt på bjerget, fange modstandere i en tids-rift og meget mere.
Alle disse evner skal du bruge for at navigere bjerget for Prince of Persia: The Lost Crown er nemlig et kompleks metroidvania med stort M. Altså kommer du til at støde ind i udfordringer undervejs, som du ikke kan klare før du har fået flere evner. Det kan eksempelvis være en væg, du skal eksplodere, en fjende du kun kan besejre ved at bytte plads med en tidligere version af dig selv og komme om på bagsiden af den, eller klassikeren… dobbelt hop.
Det er så med denne indsigt, at vi får etableret om The Lost Crown er noget for dig. For du kommer til at bruge en stor del af tiden på at udforske kortet for hemmeligheder eller træde tilbage i dine egne fodspor igen og igen for at finde den udfordring, du netop har fået evnen til at overkomme. Nogle gange bliver du værdigt belønnet med mere liv, en side-quest bosskamp, eller en amulet, mens andre gange er alt der er for enden af regnbuen en lille klynge krystaller, og det føltes ret tamt når det er tilfældet. Belønningen varierer altså ret meget, og er nogle gange udforskningen værd, mens andre gange i mindre grad.
Så Prince of Persia: The Lost Crown henvender sig altså meget til en bestemt type spiller – dem som godt kan lide at afsøge hver en afkrog af det ret omfattende kort og støvsuge alle hemmeligheder op. Dem som er glade for metroidvania. Og det gør det også rigtig, rigtig godt! Måske er spillet endda lidt for ambitiøst, for et af mine største problemer med det er, at det simpelthen er for stort og omfattende. Der er for mange hemmeligheder at finde, og ofte ikke noget interessant for enden af de ellers veludførte platforming-segmenter.
Til dem som gerne bare vil spille igennem The Lost Crown helt afslappet, så har spillet inkluderet to forskellige spil-modes: Exploration – den klassiske spilmode uden at spillet holder dig i hånden når du udforsker, og Guided – med markører på kortet som hjælper dig med hvor du skal hen eller hvor du ikke kan komme hen. Guided er altså til den casual metroidvania spiller, mens Exploration er helt hardcore uden rigtig hjælp. Dog har The Lost Crown inkluderet en genistreg af et hjælpemiddel i form af visions.
Du laver et vision af din position på kortet og det gemmes på kortet. Dvs. du kan nemt huske steder med en bestemt udfordring på kortet, hvis du en dag skal tilbage og overkomme den.
Når du ikke tonser igennem platform-elementer og det gigantiske kort, så kæmper du mod fjender med et relativt simpelt kampsystem. Kæd forskellige retningsbestemte combo’er sammen, undvig og parer fjender og brug dine super-angreb. Det er som sagt simpelt, men det fungerer også effektivt. Selvom det også bliver en tand for simpelt efter mange timers gameplay.
Mine største problemer med spillet er som nævnt størrelsen. Spillet er ret så ambitiøst med et gigantisk kort, og når du netop tror du nærmer dig slutningen smider spillet endnu en “gå herhen på tværs af kortet i et helt nyt område” i hovedet på dig. Med et stort kort er der også meget tilbagetræden, og selvom du fræser igennem områderne med dit dash, dobbelthop eller lignende, så er det stadig træls at det er en nødvendighed at skulle se de samme omgivelser så mange gange.
Det problem kommer ud udenom med Guided mode, men så er metroidvania-delen ret overflødig. Derudover så er der nogle irriterende bugs med side-quests og stemmeskuespillet er ret meh. Men hvis du har hygget dig med Hollow Knight, Blasphemous eller Guacamelee som jeg har før i tiden, så vil du også blive begejstret for Prince of Persia: The Lost Crown. Et sikkert men fornuftigt metroidvania-spil, som har gjort prinsen af Persien værd at snakke om igen i 2024. Jeg giver Prince of Persia: The Lost Crown fem ud af seks Pixelhjerter.
Udvikler | Udgiver: Ubisoft Montpellier | Ubisoft
Tilgængelige platforme: PS5, PS4, Xbox Series X|S, Xbox One, PC, Nintendo Switch
Platform spillet på: PS5
Anmelder: Martin Svane
Skriv et svar