Skrevet af Kasper Rasmussen
Predator er tilbage i Predator: Badlands, og denne gang er fokus rettet mod det ikoniske monster. Kasper
og Bjarke har set filmen, og her kan du høre og se deres mening, hvor de også dykker ned i seriens
spændende folklore.
Predator: Badlands er instrueret af Dan Trachtenberg, manden bag den anmelderroste Prey. Filmen
markerer den sjette live-action-film, syvende samlede film og niende kapitel i Predator-franchisen. I
hovedrollerne ser vi Elle Fanning som Thia og Dimitrius Schuster-Koloamatangi som Dek, der begge leverer stærke præstationer.
Det mest opsigtsvækkende ved denne film er, at hovedpersonen, Dek, ikke er et menneske, men en
Predator – en af de frygtede rumjægere. Normalt ser vi Predators jage og dræbe mennesker brutalt, men denne gang er historien vendt på hovedet. Selvom vi tidligere har set Predators samarbejde med
mennesker mod fælles fjender, er det første gang, en Predator indtager rollen som den egentlige
hovedperson. Det er en modig og frisk tilgang, der giver franchisen nyt liv.
Dek er en usandsynlig helt, men en utrolig fængslende én af slagsen. Vi møder ham allerede i filmens begyndelse, i en udvidet prolog, hvor vi gennem undertekster på Yautja-sproget (Predators modersmål) lærer om hans baggrund. Dek bliver betragtet som familiens sorte får, uværdig til at jage blandt sine egne. Men han beslutter sig for at bevise sit værd ved at tage på en farligmission for at nedlægge et væsen, som ingen Predator før har kunnet besejre. Det er en historie om mod, viljestyrke og kamp for anerkendelse, og det er svært ikke at heppe på Dek.
Filmens verden er fantastisk skabt. Da Dek rejser til den fremmede planet, hvor hans jagt finder sted, bliver vi præsenteret for et miljø, der er både smukt og dødsensfarligt. Trachtenbergs kærlighed til videospil skinner igennem i måden, han opbygger spændingen med den ene trussel efter den anden. Fra farlige dyr til dødbringende planter – alt på denne planet er en potentiel fjende. Detaljerne og designet er
imponerende, og det er en fryd at følge Dek i hans kamp for overlevelse.
Men Dek er ikke alene. Han får selskab af Thia, en livlig androide. Hun er en karismatisk og humoristisk karakter, der tilføjer et nyt lag til historien. Hun mangler sine ben efter et møde med det væsen, Dek jager, og han bærer hende bogstaveligt talt på ryggen. Samspillet mellem Dek og Thia er både rørende og underholdende, og deres dynamik er en af filmens stærkeste sider.
Predator: Badlands føles som det perfekte tidspunkt til at udforske nye veje for franchisen. Selvom filmen
har en mildere PG-13-rating, går den ikke på kompromis med intensiteten. Actionsekvenserne er brutale og spændende, og Dek viser sig som en formidabel jæger, selvom hans fjender denne gang ikke er mennesker. Det er en frisk og kreativ tilgang, der bringer nyt liv til serien.
Dan Trachtenberg bygger videre på succesen fra Prey og viser endnu en gang, at han har en klar vision for
franchisens fremtid. Predator: Badlands er ikke bare en værdig tilføjelse til serien – det er en film, der tør
tage chancer og eksperimentere. Med spændende karakterer, en medrivende historie og imponerende
visuelle elementer er det en oplevelse, der både hylder det gamle og baner vejen for det nye.
Hvis du er fan af Predator-universet, eller bare elsker en god actionfilm, er Predator: Badlands
et must-see. Det er en film, der viser, at selv et næsten 40 år gammelt monster stadig kan overraske og
begejstre til fire flotte Pixel-hjerter.
