For 10 år siden var det eneste, jeg vidste om Pikmin-universet, at det handlede om ham fra Smash Bros, og at der var væsener med forskellige farver.
Til min store overraskelse greb Pikmin 3 mig meget, og det blev en af mine absolutte yndlingsspilserier. Det er så trist, at så få af dem, jeg taler med, kender til serien eller ved, hvad det handler om.
Pikmin 4 er ikke kun et virkelig fantastisk spil, det er også en god introduktion for nye spillere til selve serien og gameplayet. For gamle fans derimod kan man mærke, at spillet holder en smule tilbage for at give plads til de nyankomne spillere.
I Pikmin 4 rejser man til planeten PNF-404, der også er bedre kendt som Jorden.
Du er rekrutten, der er sendt ud for at redde redningsholdet, der blev sendt ud for at redde Kaptajn Olimar. Alle jer væsener er dog meget små, så omgivelserne i hele verden er kæmpestore.
Du har heldigvis din hær af de gulerodslignende Pikmins, som du kan sende afsted mod fjender, få til at hente materiale eller skabe genveje i områderne. Det hele er en form for real-time strategi-spil, hvor du har en lille hær, du kan styre og beordre til hvad som helst.
De har også deres styrker og svagheder, f.eks. er de røde stærke og kan tåle ild, de gule kan tåle elektricitet og grave hurtigere, og de blå kan svømme.
Det er meget nemt at se, hvem og hvad man skal tage med på sin tur eller bruge i forskellige situationer. Og hvis man er ekstra meget i tvivl, får man anbefalet, hvad man bør tage med, når man lander på banen.
Det kan dog virke lidt for meget “holden i hånden”, når man direkte får vist, hvad man bør bruge, hvilket ødelægger udforskningsdelen, og idéen med selv at regne ud hvad du skal bruge i banen.
Ved din side har du også Oatchi, der er den helt nye hundeagtige følgesvend. Han er stærkere end en enkelt Pikmin, kan ryste genstande ned fra store højder og rides på, så du sammen med Pikminene kan rejse hurtigere rundt.
Oatchi kan også styres manuelt, så du kan lave andre opgaver med ham, mens du gør noget andet med din egen figur. Oatchi er en fed tilføjelse, som jeg udnyttede meget, især når man kan opgradere ham med mere styrke, udholdenhed og helbred, så han kunne tage sig af flere opgaver solo, mens jeg hentede andre mindre ting med Pikminene.
Spillets generelle struktur er, at du ankommer til et stort område med forskellige skatte og materialer, du kan samle ind inden dagen er omme.
Du har en central base, hvor du kan købe opgraderinger til din figur og Oatchi, modtage sidemissioner eller bare snakke med de rejsende, du har reddet undervejs, og vælge hvilket område du vil udforske. Du låser op for nye områder i løbet af spillet ved at samle skatte, der giver brændstof til skibet.
De forskellige områder er også større og mere åbne end i tidligere spil. Der er derfor tilføjet en ny funktion, hvor du kan flytte din base til andre områder, så du ikke skal vente længe for at få leveret de objekter, du finder.
Jeg elsker virkelig banedesignet, de er flotte og hyggelige at gå rundt i. Især Hero’s Hideaway, der for første gang tager spillet indendørs, så det føles lidt som om, du er en mindre Toy Story-figur.
I modsætning til de andre spil er Pikmin 4 meget mere afslappende med gameplayet og designet.
I det første spil havde man 30 dage til at finde alle dele af skibet, og i det tredje spil skulle man samle mad ind, så man ikke sultede og fik game over.
Men i Pikmin 4 er der intet pres. Det kan klares i det tempo, man selv vil. Faktisk er det så nemt, at du nu i stedet for at genstarte en dag bare kan skrue tiden et minut tilbage for at rette en lille fejl, du lavede lige før.
Det betyder dog, at sværhedsgraden er væsentligt lavere end tidligere, hvilket er en skam for gamle spillere, hvis man forventede noget mere udfordring, ligesom i de tidligere spil.
Men det betyder ikke, at du ikke kan blive udfordret, for indholdet i Pikmin 4 er meget udvidet.
Du møder Leaflings, der er forvildede personer, der er blevet inficeret med planetens atmosfære, og de har en meget mystisk leder, som jeg ikke kan sætte fingeren på, hvem er, ligesom jeg stadigvæk ikke ved, hvem identiteten er på Mr. L fra Super Paper Mario.
Disse Leaflings er besat af Dandori, som er kunsten at planlægge strategier og opgaver. Så de sætter dig i situationer, hvor du enten skal samle så mange skatte og genstande op, inden tiden er ude, eller dyste mand mod mand for at samle mest muligt ind, inden tiden er ude.
Det bliver sjovt, for der skal man fokusere og tænke over, hvad den bedste rækkefølge er at udføre visse opgaver. Først slå nogle fjender, så du kan få flere Pikmin, og derefter samle den og den genstand og måske åbne en vej.
Og i duellen mod Leaflingerne kan du direkte sabotere deres planer ved at gå efter det, de samler ind.
Det er nok mine favoritudfordringer, da jeg altid stræber efter at få guldmedaljen, fordi jeg ved, hvor lidt der altid mangler i sidste øjeblik.
Grotterne er tilbage fra Pikmin 2, og de er lige så kedelige, som de var dengang.
Nogle gange skal du bevæge dig ned i grotter for at samle mere materiale ind eller redde flere skibbrudne. Tiden går ikke så hurtigt som på overfladen, så der er ikke noget tidspres, men områderne er så lineære og begrænsede, at man langt hellere vil have det hele overstået hurtigt. De små puzzles, der er derinde, er så hurtigt brugt og glemt, at de desværre ikke gjorde det største indtryk på mig. Det eneste, jeg så frem til, var bosskampene, fordi presset lå i de begrænsede Pikmin, jeg havde til rådighed, og nogle af dem var kun fundet i grotterne, så jeg ville beskytte dem, så de kunne bruges på overfladen.
Det helt nye i Pikmin-serien er natmissioner, der forvandler spillet til et tower defense-spil, hvor du har disse nye Glow Pikmin, der kan svæve og fryse fjender, hvis du lader et superangreb op mod dem.
Det kan virke som et for stærkt angreb, men det redder virkelig din røv, når fjender er for tæt på din base, som du beskytter indtil morgensolen.
Disse missioner er ret simple at gennemføre, især fordi natten er meget kort. Men længere inde i spillet kan det blive mere udfordrende at holde styr på alle veje. Jeg foretrækker natmissionerne frem for grotterne.
Pikmin 4 er et godt spil for begyndere i Pikmin-serien med masser af indhold og forskellige opgaver. Spillets hovedhistorie er ikke den længste, afhængig af hvor lang tid man bruger på det, men der er stadig meget at vende tilbage til.
Hvis man som fan af Pikmin-serien håber på mere udfordring, kan man blive lidt skuffet. Men hvis man både som ny og tilbagevendende spiller søger efter noget afslappende og hyggeligt, hvor man kan slå hjernen fra, er man kommet til det rette sted.
Jeg må indrømme, at spillet fangede mig med, hvor hyggeligt det var. For når du lander på et område, kan du udforske det, som du vil. Du behøver ikke stresse med at nå alle hjørner inden dagen er omme. Så man tænker ikke længere “Åh, så må jeg ignorere denne banan, medmindre jeg absolut har en dag i overskud”, og bare henter den, når du har lyst.
Multiplayer-delen med Dandori-kampene gør det også en smule sjovere. Det ærgerlige er dog, at der ikke er rigtig samarbejdsspil, kun en lillebrors samarbejdsspil som i Super Mario Galaxy, hvor man bare skyder med sten.
Med det sagt har spillet dog ikke overgået Pikmin 3 som mit yndlingsspil i serien, men det er et virkelig hyggeligt spil, som du bør prøve i denne sommertid, uanset om du er indendørs, mens det regner, eller ude under solen.
Udvikler/Udgiver: Nintendo
Tilgængelige platforme: Nintendo Switch
Anmelder: Michael Eriksson
Skriv et svar