Anmeldelse | OnePlus Watch 3

OnePlus Watch 3 er et af de bedste smartwatch på markedet!

Jeg har haft fornøjelsen af at have OnePlus Watch 3 på håndledet de sidste par måneder, og er meget imponeret over det kraftfulde ur og ikke mindst det stilfulde udseende! Først og fremmest imponerer det med sin elegante byggekvalitet, kraftfulde hardware og ikke mindst en batteritid, der overgår langt de fleste Wear OS-ure. Skærmen er en lysstærk 1,5″ AMOLED med safirglas og op til 2.200 nits – flot og funktionel selv i direkte sol.

Uret drives af Snapdragon W5 Gen 1 og BES2800BP, hvilket i samspil med Wear OS 5 og RTOS giver en glidende brugeroplevelse og lavt strømforbrug. Batteriet holder i op til fem dage (15 i strømbesparende tilstand), og hurtigopladning er et stort plus.

Funktionerne er rige: EKG, SpO2, kropstemperatur, søvntracking og dobbelt GPS. Til gengæld er uret stort og tungt (47,6 mm, 81 g), hvilket har været et minus for nogle brugere, men heldigvis ikke for mig – faktisk nærmere modsat. Kompatibiliteten med iOS er desuden begrænset – heller ikke et problem for mig, men værd at nævne.

Prisen på omkring 2.300-2.600 kr. hvilket gør OnePlus Watch 3 til et premiumvalg – men for Android-brugere med fokus på funktion og batteri er uret svært at slå. Det får topkarakter fra mig – 6 ud af 6 pixel-hjerter!

I kan se det fulde indslag i videoen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andre artikler

Anmeldelse