Reklame: OnePlus
Ligesom med OnePlus 12, så har den kinesiske telefon-skaber igen lavet en mere budgetvenlig version af flagskibsmodellen. Den har endnu en gang fået et R på og jeg har den sidste måneds tid testet den kommende OnePlus 13R – som på trods af at have indgået et par kompromiser i forhold til OnePlus 13 stadig er det hele værd!
Den version jeg har haft i lommen er OnePlus 13R Astral Trail, og fra starten af fangede dens lækre simple – mere kantede end forrige modellers – design mig. Den har et super flot design og fås også i en mørkere version Nebular Noir, selvom jeg selv personligt er mere fan af Astral Trail.
Det næste jeg lagde mærke til var dens størrelse og vægt. OnePlus 13R er nemlig kun 8 mm bred og vejer 206 gram med en 6,8 tommer skærm. Den føltes altså ikke af meget i ens hånd – noget som nogle nok vil synes er en positiv ting, men jeg personlig var lidt modstander af, da jeg bedst kan lide lidt tyngde i mine telefoner. Det er en småting i forhold til hvor begejstret jeg er for OnePlus 13R!
Dens 6,8 tommer skærm har en høj og skarp opløsning på 2780×1264 pixels med en lysstyrke på op til 4.500 nits. Den føltes super lækker og smooth når man bruger den og det er til dels på grund af skærmens 1-120 hz adaptive opdateringshastighed, men selvfølgelig også fordi der bag skærmens ydre gemmer sig en kraftfuld telefon.
Inde i OnePlus 13R sidder der nemlig et Snapdragon 8 3. gen chipset – som på trods af ikke at være Snapdragons nyeste chipset, alligevel var det foretrukne chipset i Android telefoner i sidste års modeller. OnePlus 13R fås med 254 GB lagerplads og har 12 GB RAM. Der er desuden Dual Cryo-Velocity Vapor Champers som holder telefonens temperaturer nede, og den kan bruges i alt slags vejr da den er IP65-certifikeret og med våd skærm på grund af Aqua Touch 2.0. En ekstra bonus er, at OnePlus 13R også kan manøvreres iført handsker.
Et kæmpe plus er telefonens batteri! For inde i OnePlus 13R sidder der et stort batteri på 6.000 mAh, som er helt vildt imponerende og er en af mine fortrukne opgraderinger. Der kan altså gå flere dage før jeg skal oplade telefonen alt efter hvor heftigt jeg har benyttet mig af den. Og når den endelig skal oplades, så støtter den selvfølgelig lynopladning og kan oplades på omkring 30 minutter.
Kameraet er super skarpt og består endnu en gang af tre kameraer på bagsiden og et enkelt i front. Hovedsensoren på bagkameraet er Sony LYT-700 på 50 megapixels og jeg har været helt vildt imponeret og tilfreds med billedkvaliteten på kameraet – især i lav belysning! Der sidder desuden endnu et 50 mp kamera som kan zoome op til 20x, og det sidste er et 8 mp ultravidvinkels kamera. Jeg er godt tilfreds, men er desværre en smule trist over, at et af kompromiserne med OnePlus 13R ift. storebroren er manglen på Hasselblad teknologien. Billederne fra OnePlus 13R bliver nemlig nogle gange en smule farveforladte, og kræver at man giver dem en lille kærlig hånd med lidt redigering før de er helt i topklasse. Skarpheden er der stadig, men det er en skam, at farverne godt kunne bruge en kærlig hånd.
Jeg har altså været helt vildt glad for den nye OnePlus 13R og selvom jeg kaldte den for en “budgetvenlig” telefon, så lægger den alligevel i den højere ende sammenlignet med andre mere budgetvenlige telefoner – som eksempelvis OnePlus Nord 4. Prisen er nemlig ved lancering 5.799,-, og OnePlus 13 koster 7.999,- for samme mængde plads og GB RAM.
Jeg synes prisen afspejler rigtig fint hvad det er man får i OnePlus 13R og har svært ved at forestille mig mange andre af konkurrenterne kan gøre det lige så godt til samme pris. Jeg har derfor også valgt at give OnePlus 13R topkarakter og kan kun rose dets kamera, batteri levetid og flotte design.

Skriv et svar