Anmeldelse | Octopatch Traveler 2

Octopath Traveller 2 tager alt, der gjorde 1’eren til en fremragende titel og fremhæver det, samtidig med at pointere og løse mange problemer original-titlen havde.

Når det kommer til J-RPG, så bliver det næsten ikke bedre end Octopath Traveler 2. 

Octopath Traveller 2 tager alt, der gjorde 1’eren til en fremragende titel og fremhæver det, samtidig med at pointere og løse mange problemer original-titlen havde.  

Square Enix og Accquire har formået at levere et produkt, der gør alle de rigtige ting, og vi får her et næsten perfekt JRPG. 

Gameplay 

Octopath Traveller tager de bedste sider ud af JRPG-bogen og serverer den bedste iteration af systemerne, der ses i alle andre traditionelle JRPG’s. Kamp-, equipment-, og job-systerme er alle fine-tuned til perfektion. Vi fortsætter med break/boost-systemet, og har generelt det samme kampsystem som originalen, hvilket jeg bifalder – don’t fix what’s not broken.  

Random-encounters er ved at blive gammelt, og flere JRPG’s tager afstand til det, så det er noget udviklerne kunne overveje at se på til fremtidige titler. 

Path Action-systemet er unikt for Octopath Traveller-serien, men originaltitlen fangede ikke helt vigtigheden af de forskellige evner, karaktererne har – det har 2’eren også gjort op med, især efter, at der er kommet – Da da da daa…. Dag og nat-system! Som man endda selv kan styre med et enkelt klik.  

Ahh.. Og vi har en båd! Hvis der er noget jeg elsker, og savner, så er det både i JRPG’s. 

Grafik og musik 

Square Enix har med Octopath opfundet min nye yndlings grafiske stil med 2D-HD, og det ser simpelthen så mega dejligt og godt ud. Pixel-art blandet med HD teksturer i lysstråler og vand er simpelthen smukt. Karaktermodellerne er enormt charmerende i deres klassiske pixel-sprites og boss-modellerne er taget ud af et maleri – pixel-grafikerne har virkelig gjort et vildt stykke arbejde her.  

MEN musikken. Jeg havde mega-høje forventninger til musikken i 2’eren, da 1’eren havde et banger-soundtrack, og jeg er blevet alt andet end skuffet – det lever op til alle mine forventninger. Jeg er typen, der godt kan lide at se noget på en anden skærm ved siden af det jeg spiller, men når musikken går så hårdt, som det gør i Octopath, kan jeg ikke tillade mig andet end at give spillet al min opmærksomhed. Selvom jeg ikke troede det kunne lade sig gøre, har de endda gjort intro-musikken endnu bedre.

Historie og karakterer 

Den store gimmick, som Octopath har, ført frem i lyset af Live A Live i 1994, er de otte forskellige historier, som man følger. Man vælger sin protagonist, og så går man ellers igennem de otte “travellers” forskellige historier. Det store problem, som spillerne havde med originalen var, at det føltes som om man spillede otte forskellige spil, da karaktererne aldrig rigtigt officielt anerkendte hinanden i deres historier. Det er stadig gældende – på en måde – der findes nu “crossed paths” som er forbundede historier for to “travellers”, som dog ikke handler om deres main quests, men det er stadig en god måde at forbinde vores karakterer med hinanden.

Karaktererne i Octopath Traveller 2 er helt klar for det meste gode og skiller sig ud fra hinanden. Deres baggrundshistorier er spændende og deres motiver giver mening – og de har mere hjerte og fundament i forhold til 1’eren. Jeg synes de er interessante nok til at holde mig engageret i deres historier – hvilket få spil gør i min mening.  

Konklusion 

Der er ikke så meget sige om Octopath Traveller 2. Udviklerne har taget spillernes feedback fra 1’eren og implementeret det i 2’eren – det er tydeligt for enhver, at de virkelig går op i at lave et godt spil, hvilket de godt nok også har.

Vi er så tæt på et perfekt JRPG, men et forældet encounter-system og historier, der godt kunne forbindes endnu mere, holder spillet fra en perfekt score, selvom musikken og art-direction simpelthen er i top-klasse.  

Jeg giver Octopath Traveller 2, med et blødende hjerte, 5 ud af 6 pixelhjerter. Næste gang er den der, let’s go! 

[+] Fantastisk Grafik
[+] Solidt Gameplay
[+] Fængende historier
[-] Manglende samhørighed

Udvikler/Udgiver: Acquire / Square Enix
Tilgængelige platforme: Nintendo Switch, Playstation 5, Playstation 4, PC
Platform spillet på: Nintendo Switch
Anmelder: Christopher Tørper Grøn

Kopi suppleret af udgiver.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andre artikler

Anmeldelser