Et pompøst drama, der mangler dybde.
Ved afslutningen af Anden Verdenskrig stod de allierede over for en monumental udfordring: Hvordan skulle de håndtere de overlevende ledere af det nazistiske regime? Beslutningen om at oprette en international domstol i Nürnberg blev historisk, ikke kun for at straffe forbrydelser mod menneskeheden, men også for at sætte en ny standard for international ret. Nürnbergprocessen blev en milepæl i historien, og dens betydning har inspireret mange film og dokumentarer – fra klassikeren Dommen i Nürnberg til dokumentarer som Nürnbergprocessen: Nazisterne for retten.
Nu har instruktør James Vanderbilt kastet sig over emnet med Nürnberg, et historisk drama, der blandt andet har Russell Crowe som Hermann Göring og Rami Malek som psykiateren Douglas Kelley. Filmen forsøger at kombinere psykologisk indsigt med retsalsdrama, men resultatet er desværre en noget overfladisk oplevelse, der aldrig helt lever op til sit potentiale.
En stærk præstation fra Crowe og Malek
Filmens omdrejningspunkt er forholdet mellem Göring og Kelley, som bliver fanget i en psykologisk magtkamp. Crowe leverer en imponerende præstation som Göring, der balancerer mellem karismatisk manipulator og brutal krigsforbryder. Hans portræt af Göring er både skræmmende og fascinerende, og han formår at give karakteren en uhyggelig menneskelighed.
Rami Malek som Kelley er ligeledes overbevisende. Han formidler Kelleys indre konflikter med subtilitet og dygtighed, især i scenerne, hvor han forsøger at forstå Görings sind. Malek giver karakteren en kompleksitet, der gør ham både sympatisk og frustrerende. Deres samspil er filmens stærkeste element og løfter historien, selv når manuskriptet halter.
En film med ambitioner, men uden fokus
Filmen forsøger at dække mange temaer – fra ondskabens natur til psykiatriens rolle i retfærdighedens tjeneste – men formår ikke at gå i dybden med nogen af dem. Retssagen, som burde være filmens klimaks, føles forhastet og mangler den tyngde, som emnet kræver. I stedet bruger filmen meget tid på at etablere Kelleys forhold til Göring, hvilket skaber en ubalance i narrativet.
Michael Shannon som højesteretsdommer Robert H. Jackson tilføjer en vis gravitas til filmen, men hans karakter forbliver underudviklet. Andre figurer, som den britiske advokat David Maxwell Fife (Richard E. Grant) og fængselskommandanten Burton C. Andrus (John Slattery), får kun overfladiske portrætter, hvilket efterlader publikum med en følelse af, at meget er blevet sprunget over.
En visuelt flot, men følelsesmæssigt flad oplevelse
Visuelt er filmen imponerende. Produktionsdesignet og kostumerne genskaber perioden med stor præcision, og scenerne fra retssalen og fængslet er stemningsfulde. Men trods det flotte ydre mangler filmen en følelsesmæssig kerne. Den forsøger at være både en psykologisk thriller og et historisk drama, men ender med at være hverken det ene eller det andet.
Konklusion
Nürnberg er en solid, men ujævn film, der aldrig helt formår at leve op til sine ambitioner. Russell Crowe og Rami Malek leverer stærke præstationer, der gør filmen seværdig, men det manglende fokus og den overfladiske behandling af de komplekse temaer trækker ned. Filmen vil gerne være både oplysende og tankevækkende, men ender som et poleret, men noget forglemmeligt drama.
Karakter: 4 ud af 6 stjerner
