Anmeldelse | Napoleon

´Napoleon` er et overdådighedshorn af vanvittigt flotte krigsscener der buldrer og brager, hvilket desværre gør Napoleon selv til andenviolin i eget krigsrabalder.

Ridley Scotts drømmeprojekt forfalder til historisk virkelighedsflugt for underholdningens skyld, men opløftes af Joaquin Phoenix der ikke er ét med rollen, men derimod drilsk og nærmest modvilligt glimter.

Stanley Kubrick forsøgte uden held i starthalvfjerdserne, med Jack Nicholson i hovedrollen, at få stablet en Napoleon film på benene. Dette gik som bekendt ikke og måske derfor står Abel Gance´s fem en halv times 1927 mesterværk, stadig som Napoleon hovedværket. Ridley Scott og skuespilleren Joaquin Phoenix har dog siden deres ´Gladiator` samarbejde drøftet muligheden for at få genrejst krigslegenden. Men lykkes det dem så i 2023 at få løftet arven, når Ridley Scott stadig kalder Kubricks Napoleon manuskriptet for kedeligt?

Filmens manuskriptforfatter David Scarpa har tidligere arbejdet med Scott til filmen ´All the Money in the World´ og deres Napoleon historie springer barn-og ungdomsårene over og starter med at fortælle historien om denne legendariske figur gennem hans forhold til sin kone, Josephine, spillet af Vanessa Kirby. Vi er med til revolutionens afslutning, magtovertagelsen, Napoleons krigsslag over hele verden, til faldet ved Waterloo – altså kejserens liv fra 1789 til 1815.

Vi er ved filmens start øjenvidne til det skiftende hierarki i Frankrig med den grufulde halshugning af Marie Antoinette. Filmen vendes så i et kontinuerligt pendulsving af tonal inkonsistens i det meste af sin spilletid. I de første tyve minutter skabes specifikt en markant anderledes tone, for den understreger gennem grafisk billedsprog det skiftende hierarki i Frankrigs rædselsherredømme. Det blodige billedsprog matcher her fint Dariusz Wolskis grålige kinematografi.

Men en helt anden film bliver senere bragt til dørs, da filmen skifter til dumhed hurtigere, end Phoenix får droppet sit dårlige forsøg på en accent. Det står nemlig lettere uklart, hvilken tone filmen ønsker at tage, da ´Napoleon´ begynder at vakle mellem en slags hjemlig huskomedie og en old school krigsbiopic, der fortæller historien om Frankrigs klynkende kejser. ´Napoleon` springer nemlig ofte umotiveret mellem store blodige krigsslag til øjeblikke, hvor Josephine og Napoleon deler lærredet med lige dele baghylersex og kammertårer.

Scotts kampscener er til gengæld fejende og brutale. Austerlitz er et standout, midtpunktet, der beviser Napoleons kampdygtighed, med dens susende kanonkugleregn. “Napoleon” er fyldt med blodsprøjtede kampsekvenser og utallige kraftfulde scener, fra kanoner, der sænker skibe til afbrændingen af Moskva. Og så har vi slet ikke talt om slaget ved Waterloo!

Måske derfor viser instruktøren sig mindre bekymret over kampene, end han gør med manden selv, og han maler derfor et portræt af en umoden mand, der ikke kan lade være med at give efter for sin magtbesættelse, uanset om den udøves via forhastede kamptidsbeslutninger, klodset politisk manøvrering eller klodsede sociale situationer.

Filmen bruger desværre næsten lige så meget tid på det ustabile og komplekse forhold mellem Napoleon og Joséphine, som de vellykkede og yderst seværdige krigsliderlige scener. Det kan virke lidt hult og mangelfuldt, da Scott har svært ved at få vores karakterer til at smide maskerne. Særligt når vi ikke kender til karakterenes fortid og drivkraft. Hvad er det der driver Napoleon, hans kampgejst og store kærlighed for særdeles Frankrig? Hvad er det Josephine falder for udover hans magtbegær?

De der søger indsigt i den erobrende franske kejsers personlighed vil nemlig opdage, at der er en hul ring til Joaquin Phoenix’ skildring af ham i hovedrollen. Dog er en scene omkring manglende graviditet ved en festaften fremragende.

Joaquin Phoenix har ikke bare fastelavnstøj på iført underlig accent. Han nægter at være ét med rollen, men fortolker den med en sidelæns tilgang af hans Cæsar rolle fra ´Gladiator´ og skævt, nærmest drømmende udgave af hans ´Joker´ karakter.

Vanessa Kirby spiller Napoleons store kærlighed Josephine der altid er klar på sex med den lille store mands befaling. Hun udviser stort drama der ligger langt, langt væk fra film som ´Fast & Furious: Hobbs & Shaw´. Nok også derfor hun medvirker i ´The Crown´.

Filmen har pt. en biograf spilletid på 158 minutter. Men en knap 91 minutters længere version vil se dagens lys næste år på Apple.tv. 

Den tror jeg bliver noget bedre. – 4 Napoleonshatte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andre artikler

Anmeldelser