Mario og banden er tilbage i endnu et sportsspil – denne gang på den nye konsol, Nintendo Switch 2.
Vi har tidligere anmeldt andre Nintendo-sportstitler som f.eks. Mario Strikers Battle League og Nintendo Switch Sports, som desværre ikke imponerede – blandt andet på grund af manglende indhold og for lidt at vende tilbage til. Det er dog ikke helt tilfældet med Mario Tennis Fever, som har fyldt spillet med forskelligt indhold, der både underholder, når vennerne er på besøg, og når du spiller alene.
Spillet er et meget simpelt tennisspil, som alle nemt kan komme i gang med og hurtigt lære at mestre.
Du skal blot slå bolden, når den kommer mod dig. Selvfølgelig skal du time dine slag korrekt for at slå hårdere og mere præcist, men spillet er meget tilgivende og kan lidt guide din figur i boldens retning, så du ofte rammer alligevel – selv hvis timingen er lidt skæv. Der er naturligvis strategi i dine slag, alt efter hvilken knap du bruger: topspin, slice, stopbold eller lob. De er nemme at udføre og giver god kontrol over boldens retning, især afhængigt af om din figur er teknisk stærk eller mere fokuseret på rå power.
Nogle gange udvikler kampene sig til rene spam-dueller, hvor man bare returnerer bolden så hurtigt som muligt – især hvis computer-modstanderen føles som en mur, der nægter at misse. Det samme gælder din AI-makker i doublekampe, som enten kan hive sejren hjem for dig – eller slet ikke bidrage. Heldigvis kan du tilføje kommandoer til din controller, så du kan bede din makker om at rykke frem eller tilbage på banen, så du selv kan fokusere på dine styrker.
Den største nyhed er dog de såkaldte Fever-ketchere, som spillet er opkaldt efter. Det er særlige ketchere, der giver dig unikke evner. Nogle er simple og fylder banen med ild, is eller mudder, mens andre er mere aggressive og sender ildkugler eller tornadoer af sted, når du slår bolden. Det er en sjov tilføjelse, men nogle ketchere føles markant stærkere end andre. Især dem, der påvirker banen, kan virke for dominerende, da effekten varer længe i forhold til, hvor hurtigt du kan oplade et nyt Fever-slag. Det kan enten gøre kampene lettere – eller ret irriterende – afhængigt af situationen. Er du hurtig nok, kan du dog returnere modstanderens Fever-slag, hvis du når bolden, før den rammer jorden. Fever-systemet er valgfrit, men det ville være løgn at sige, at det ikke gør kampene mere kaotiske – på den sjove måde.
Meget af det lærer du i spillets Adventure Mode, hvor Mario, Luigi, Peach, Wario og Waluigi bliver forvandlet til babyer af monstre. Mario må derfor genvinde sin styrke ved at træne på et tennisakademi. Det betyder, at halvdelen af spillet består af træning: Du lærer de forskellige slag, leveler din figur op og spiller enkelte kampe, før du igen guides videre i tutorials. Først til sidst begiver du dig ud på et egentligt eventyr, hvor du kæmper mod monstre og bosser for at blive voksne igen. Eventyrdelen er dog hurtigt overstået og føles markant kortere end tiden på akademiet. Hele kampagnen kan gennemføres på omkring fire timer.
Der er ellers kreative idéer i at kombinere tennis med bosskampe og udfordringer som f.eks. at slukke en ildebrand med vandbobler. Det er uden tvivl lavet som træning i styringen, men man kunne godt have ønsket sig endnu mere af den slags. Afslutningen føles desværre også lidt brat, som om udviklerne ikke helt vidste, hvordan de skulle runde historien af.
Heldigvis er der flere andre spiltyper, du kan bruge tid på – både alene og med venner. Du kan spille almindelige tenniskampe i turnering eller free play, eller kaste dig ud i mere vilde modes som Trial Towers, hvor du i bedste Mortal Kombat-stil kæmper dig op gennem et tårn fyldt med udfordringer.
Der er også Mix It Up, hvor du spiller på særlige baner med forhindringer eller alternative regler – for eksempel at score point ved at ramme ringe. Alt dette hjælper dig med at låse op for nye karakterer, baner og Fever-ketchere, så der er god grund til at prøve de forskellige modes. I sidste ende er det dog stadig tennis – bolden bliver slået frem og tilbage igen og igen. Det kunne have været fedt med endnu mere variation, som minispillene fra Adventure Mode eller bosskampe i co-op.
Alligevel skal Camelot have ros for at levere et Mario-tennisspil med nok variation til, at det ikke føles ensformigt eller overfladisk, som nogle af Nintendos tidligere titler.
Mario Tennis Fever er præcis, hvad du betaler for: et sjovt og underholdende multiplayer-tennisspil med varieret indhold, så pengene føles godt brugt. Hvis du derimod ikke er interesseret i at spille tennis alene og sjældent har venner på besøg, er det nok ikke 500+ kroner værd for dig.
Det, der virkelig sælger spillet, er sjovfaktoren: den interessante – om end korte – Adventure Mode, de kaotiske Fever-ketchere og de mange forskellige spiltyper med masser at låse op for.
Det er ikke det mest avancerede spil, så det er nemt at samle op og komme i gang med. Selvom det til tider kan føles en smule for tilgivende, fandt jeg det stadig hyggeligt – og jeg glæder mig til at hive det frem, næste gang vennerne kommer forbi.
Udvikler | Udgiver: Camelot, Nintendo
Tilgængelige platforme: Nintendo Switch 2
Anmelder: Michael Eriksson
