Nintendo RPG-fans bliver virkelig forkælet for tiden.
Efter to fantastiske remakes af klassikerne Mario RPG og Paper Mario: The Thousand Year Door, får vi nu et helt nyt spil i den elskede Mario & Luigi-serie – en serie, som jeg dog aldrig før har prøvet. Spilserien debuterer også på hjemme-konsollen med et stort, smukt og levende eventyr, som de fleste vil nyde.
Mario & Luigi: Brothership er, som nævnt, et RPG-spil, hvor de to brødre er de eneste karakterer i dit team gennem hele spillet. Alt, hvad du gør, involverer dem begge, hvor Mario’s handlinger styres med A-knappen, og Luigis med B-knappen – dette gælder også deres angreb og forsvar. I starten tog det mig lidt tid at vænne mig til at skifte mellem A og B med forskellige bevægelser og angreb, men hurtigt lærte jeg mønstrene. Du skal også kunne undvige fjender med de samme knapper, enten ved at hoppe eller bruge en hammer afhængigt af fjendernes angreb. Alle fjender har en rytme, som man hurtigt lærer, så mange kampe kan faktisk vindes uden at tage skade. Og hvis du ikke er sikker på, hvilken bror fjenden angriber, kan du trykke begge knapper på én gang uden straf. Hvis du vil være på den sikre side, kan du også parere for at mindske skaden.
Alt i alt er kampsystemet let at lære og nemt at komme igennem. Sværhedsgraden er ikke specielt høj, og når jeg endelig tabte, skyldtes det oftest en fejl fra min side i at undvige angrebene. Nogle spillere kan måske synes, det er for nemt, da især angrebsinput er meget tilgivende og ikke kræver perfektion. Man kan endda få en midlertidig evne, der gør det endnu nemmere at time angreb og forsvar. Det er virkelig rart at spille et RPG, hvor man selv har kontrol over, hvordan det går.
Uden for kampene har du dit skib, Shipshape, hvor du forbinder de forskellige øer for at genskabe forbindelsen i Concordia. Disse øer fungerer som små baner med små missioner, der skal klares for at få adgang til næste område. Variationen ligger i de forskellige opgaver og fjender, du møder undervejs. Opgaverne spænder fra platforming til puzzles, hvor Luigi ofte viser sin charme og opfindsomhed ved at finde på kreative løsninger. Du kan også bede Luigi om at klare det kedelige arbejde, som at samle Sprite Bulbs eller slå kasser i stykker for at finde mønter og genstande. Nogle af opgaverne kan dog være frustrerende, især de forskellige rytmespil eller minispil, man skal klare for at skade en boss.
Mario og Luigis samarbejde bliver tydeligt gennem deres specielle moves, som kan hjælpe dem med at komme rundt, fx ved at flyve som en UFO eller rulle som en kugle. Dette gør også, at banerne kan besøges igen for at finde hemmeligheder og ekstra side quests med godt loot. Banerne er heller ikke specielt store, så de er lette at udforske.
Spillets charme ligger især i den grafiske stil og animationerne. Farverne er livlige, og animationerne er fyldt med personlighed. Luigi stjæler ofte showet med sine udtryk, når han bruger sin logik eller klodset falder rundt. Det er som at se en moderne tegnefilm, fuld af humor og energi, der holder spilleren interesseret. Karaktererne i Concordia imponerer dog ikke så meget. Selvom de er formet som ledninger, STIKKER de sig ikke meget ud. Udover IDLE-ungerne, selvom de er højlydte karakterer, er de ikke for meget, eller prøver at stjæle rampelyset. Mod skurkesiden er der den mystiske Zokket en karakter med “zero-fucks” attitude, som jeg elsker, og hans håndlangere, Extension Corps, er underholdende modstandere.
Mario & Luigi: Brothership er et farverigt, underholdende RPG-spil, der kombinerer sjovt gameplay med et letforståeligt kampsystem. Det er et RPG fyldt med idéer og masser af variation, når man udforsker de forskellige verdener. Spillet kan måske føles lidt for let på grund af de meget tilgivende inputs i forhold til andre RPG’er på Switch. Men idéen om, at man er i kontrol og skal bruge sin rytmesans mere end held eller tilfældigheder, gør, at dette RPG føles retfærdigt og charmerende.
Udvikler | Udgiver: Acquire | Nintendo
Tilgængelige platforme: Nintendo Switch
Anmelder: Michael Eriksson
Skriv et svar