Last Epoch (LE) er det nyeste og hottest Action Role-playing Game (ARPG) på markedet! Skal man sammenligne det med andre store ARPG spil, så ligger det sig præcis i midten af Diablo 4 og Path to Exile; midt imellem casual og kompleks tilgang til genren. Spillet har været i “Early Access” siden april 2019, men nu er den fulde udgivelse endelig tilgængelig, og det har været til at mærke på de stakkels servere, som har kørt på overtid de seneste par dage.
I LE indtager du rollen som en af de 5 spilbare karaktere: Sentinel, Acolyte, Primalist, Rogue og Mage. Fem forskellige klasser virker ved første øjekast ikke af meget, men hver class har 3 masteries, som hver især spiller fuldstændigt anderledes. Vælger du for eksempel Mage, kan du være den klassiske Sorcerer, der kaster omkring sig med ildkugler, eller du kan vælge at være helt tæt på fjenden i nærkamp med magiske sværd, hvis du vælger Spellblade. Jeg valgte Rogue som min første karakter og efter en kort intro sekvens, blev jeg kastet direkte ind i en blodig kamp mellem guderne.
Historien kort fortalt; børnene til guden Eterra, som har skabt hele verden, kæmper en kamp om verdensherredømmet, og du befinder dig i midten af denne konflikt. Som spiller skal du forsøge at hjælpe verden med at finde en fredelig løsning, men inden længe finder du dig i en en tidsrejse igennem de forskellige tidsaldre (Epochs) i et forsøg på at samle The Epoch; en himstregims i tre stykker som, hvis den bliver samlet, er farlig i de forkerte hænder. Jeg må indrømme at jeg blev mindre og mindre interesseret i historien som spillet skred frem, da den ikke var særlig fængende, men i det mindste var gameplayet helt fantastisk.
Er man bekendt med Path of Exile eller Diablo vil man hurtigt finde sig til rette i LE. Du har 5 keybinds til de forskellige skills man har i hver class/mastery. Jo højere level du er, desto flere skills har du tilgængelig at vælge imellem. Jeg valgte som sagt at spille en Rogue, og da jeg fik muligheden for at vælge en mastery, valgte jeg Falconer. Der gik ikke længe før jeg som en vildman kastede om mig med fugle, fælder og balista’er.
Selve gameplay’et er utroligt smidigt og ekstremt vanedannende. I stedet for at hver class har sit eget “talent”-system som vi kender det fra andre lignende spil, så har hver skill i stedet sit eget skill tree. Der er utrolig meget variation i de forskellige talents, hvilket kan ændre hvordan man spiller fra build til build. Hver class har et par forskellige skills som ikke bruger noget mana, så man kan altså spamme disse. For mit vedkommende valgte jeg Cinder Strike, som er en combo af 3 angreb, hvor det sidste angreb er en stor eksplosion. Dertil brugte jeg Falconer mastery skills som Falconry, der styrer hvor min ørn angriber, og Explosive Trap som jeg kastede på fjenderne. For at supplere mit build valgte jeg Ballista for mere “minion-damage” ved at skabe ballistaer overalt og til sidst “Shift” som tillod mig bevæge mig hurtigt mod eller væk fra fjenderne.
Det er utroligt sjovt at bruge sine abilities, og meget tilfredsstillende at sprænge store mængder af navnløse fjender i luften – dog er det lidt underligt med alle de fjender man møder. Der er store dinosaur, skeletter, zombier, antropomorfe fugle, dæmoner, og meget meget mere, men der findes næsten ingen forklaring på hvorfor vi kæmper mod alle disse mærkelige monstre. På trods af de fænomenale gameplay så mangler LE en del i selve verdensopbygningen. Det bliver hurtigt bare ligegyldigt hvem man kæmper imod og hvorfor.
Til en ARPG finder man naturligvis utrolig meget loot. Der går ikke længe før du vader rundt i epic loot! Og det kan hurtigt blive alt for uoverskueligt, men LE har en løsning til netop dette problem – loot filters. LE har nok det mest brugbare loot filter system, jeg har set i en ARPG. Det er nemt at sætte op sine eget filter, importere filter fra nettet, eller vælge imellem flere forskellige filter man har når som helst. Jeg er ingen mester i loot filters, men efter kun få timers spil havde jeg allerede opbygget et filter for mig selv.
En grund til samle på loot i LE er for at bruge dem til at bygge dit eget loot i The Forge. Alt gear man samler op kan der bygges videre på, så længe det har “Forging Potential” (som er point, der beskriver hvor længe og hvor meget man kan blive ved med at bygge på sit item). Man kan smide alverdens affixes og suffixes på sine items såsom ekstra liv, ekstra damage fra ild angreb, ekstra resistance til forskellige elementer m.m.
Man kan også bryde ned den overflod af items man finder og bruge deres affixes/suffixes til at bygge videre på andre items. Dette crafting system er utrolig selvforklarende og nemt at gå til, og hvis man har problemer findes der endda en indbygget guide i spillet man kan bruge.
Et andet banebrydende system i LE er valget af faction til sidst i campaign. Her kan du vælge enten at tilslutte dig Circle of Fortune eller Merchant’s Guild. Er du som mig og foretrækker at spille solo, så er Circle of Fortune noget for dig. Dette giver dig en masse goder til at spille solo såsom større chance for at finde det bedste loot, eller muligheden for at specifikt vælge hvilket item du er ude efter, og derved gøre det nemmere for dig at få dette item. Er du derimod mere til det sociale aspekt af spillet kan du tilslutte dig Merchant’s Guild. Her for du tilgang til basaren, hvor du kan købe og sælge alle dine items med andre spillere. For en spiller som mig er dette system perfekt, da jeg har brugt hundredvis af timer på Diablo 4, men jeg har stadig ikke lavet et eneste trade med en anden spiller.
Når du endelig har klaret campaign efter en 8-12 timer så befinder du dig i endgame. Her har du muligheden for at forbedre dig igennem 3 forskellige typer af indhold: Dungeons, Arena og the Monoliths.
Først har vi dungeons som hver især har deres egen gimmick, f.eks. testede jeg Lightless Arbor, hvor man løber rundt med en fakkel, som man skal bruge til at brænde fjenden og til at vise vej i mørket. Det er ikke tilladt at forlade eller dø i en dungeon, så man skal virkelig være fokuseret når man engagere sig med dem. Hver dungeon slutter af med en episk boss fight.
Arena er den klassiske gauntlet, hvor du kæmper mod en uendelig strøm af fjender. Her handler det om at overleve så længe som muligt og man kan konkurere mod andre spillere på et leaderboard.
Til sidst har vi the Monoliths som er en gruppe af alternativ tidslinje ø’er. Hver tidslinje har et “spindelvæv” som man kan kæmpe sig igennem for at samle større og større belønninger. Når man dræber sidste bossen i en tidslinje låser man op for nye (og sværere) tidslinjer
Alt i alt så er Last Epoch et helt fænomenalt spil lavet af en mindre udvikler. Gameplayet er sjovt og vanedannende, men dog ikke helt lige så responsivt som man kender det fra de større triple AAA spil. Til tider kan det være svært at bedømme om man har kastet sine skills eller ej.
Grafikken er helt okay, selvom de forskellige miljøer ikke har lige så høj detalje grad som Diablo, men til gengæld så er loot/crafting-systemet i en helt anden boltgade. Crafting systemet i samarbejde med factions er nok det bedste jeg nogensinde har set i et ARPG.
Jeg vil i højeste grad anbefale Last Epoch. Er du blevet træt af Diablo’s mangel på endgame og ønsker mere frihed når det kommer til loot crafting? Eller er Path of Exiles talent tree alt for uoverskueligt? Så kan du, for samme pris som en enkelt cosmetic i Diablo, bestemt regne med at Last Epoch er alle pengene værd!
Udvikler | Udgiver: Eleventh Hour Games
Tilgængelige platforme: PC
Platform spillet på: PC
Anmelder: Tobias Klingberg
*kopi suppleret af udgiver
Skriv et svar