“Killers of the Flower Moon,” instrueret af Martin Scorsese, skrevet af Martin Scorsese og Eric Roth, baseret på bogen af samme navn skrevet af David Green. Produceret af Apple TV+ under deres Apple Original Films Label. Filmen omhandler en serie af mord på Osage indianere i 1920, efter at olie er fundet på deres land, og den efterfølgende investigering af FBI.
I filmen medvirker Leonardo DiCaprio, Robert De Niro, og Lilly Gladstone, med John Lithgow, Tantoo Cardinal, Brendan Fraser, og Jesse Plemons i biroller. Det er den sjette film, hvor Scorsese og DiCaprio arbejder sammen, og det tiende samarbejde mellem Scorsese og De Niro. Filmen udkommer i danske biografer d. 19. oktober.
Efter sin tid i militæret vender Ernest Burkhart (spillet af Leonardo DiCaprio) hjem til Fairfax til sin onkel, ‘William “King” Hales’ kvæggård. William har et godt forhold til Osage folket, en stamme af indfødte amerikanere, der ved held har fået land, som senere viser sig at være fyldt med det sorte guld, olie. Ernest finder arbejde som chauffør for de rige Osage folk, her møder han Mollie (spillet af Lily Gladstone), og de falder hurtigt for hinanden. William påtrænger sig Ernest til at gøre kur til Mollie for at tvinge sig ind i Osage folkets olieimperium. Ernest og Mollie stifter hurtigt familie, og de går en idyllisk tid i møde som nygifte, men efter et familiemedlem dør, falder Ernest og Mollies idylliske tilværelse fra hinanden, og deres forhold bliver sat på prøve, for der er mere under overfladen. Osage folket kontakter B.O.I (Bureau of Investigation), som begynder en undersøgelse med J. Edgar Hoover involveret. Her møder vi overraskende sent i filmen Jesse Plemons’ karakter, Tom White, som spiller en B.O.I agent, der undersøger de mange mord på Osage folket, og den sidste halvdel udfolder sig mere som et advokatdrama.
Filmen blev optaget på sæt “on location” i Oklahoma, der blev lagt næsten 2 kilometer jernbaneskinner til filmen. Filmen er rigtigt pænt skudt, ikke mindst hjulpet af de fantastiske åbne vidder i Oklahoma og flotte sæt, som virkelig lader dig leve ind i filmen, og det føles som en fantastisk tro kopi af 1920’ernes Oklahoma. Man kan se, at Scorsese har ladet sig påvirke af “The Wolf of Wall Street” med den første time af filmen, som har en mere upbeat og sjov klipning. Filmen hjælpes også godt på vej af et fantastisk lydbillede med Robbie Robertson fra ‘The Band’ i spidsen som komponist. Den til tider barske historie bliver endnu mere barsk med de realistiske special effects, specielt på nogle af mordene, som til tider efterlod mig med en knude i maven.
“Killers of the Flower Moon” har et fantastisk cast, og kemien mellem DiCaprio og Gladstone er et af højdepunkterne for mig. Fra det første sekund, hvor Ernest inviterer hende til at køre med sig og får en lille kommentar fra Mollie, og hun gnægger på bagsædet af den stilrene Buick, blev jeg fuldstændig optaget af ‘Lily Gladstones’ Mollie Burkhart. Hendes tragiske oplevelser gennem “Killers of the Flower Moon” og den dertilhørende fantastiske præstation. DiCaprio og De Niro er ikke set på skærmen sammen i et Scorsese-projekt siden “The Departed,” og alligevel har de et fantastisk samspil. De Niro som den næsten gangsterboss-agtige William ‘King’ Hale, der styrer Ernest i den retning, han vil have, og Ernest, der bare vil please sin onkel, giver filmen en nærmest klaustrofobisk fornemmelse, da vi som seer kan se Ernests valg bygge sig op med frygt for, at det hele falder sammen. DiCaprio udfolder sig godt på skærmen, og man kan mærke, at han og Scorsese har arbejdet sammen før. DiCaprio får lov til at have nogle sjove monologer og følelsesladede udråb og reaktioner. De Niros William Hale er mere underspillet og stoisk, og du kan mærke fra første scene, at han har skumle bagtanker. De Niro passer godt ind i karakteren og tager helt klart inspiration fra de gangsterroller, han har spillet tidligere.
“Killers of the Flower Moon” er ikke en film for alle. Den barske og sande historie om en række mord på Osage folket i 1920’ernes Oklahoma gør dig til tider ekstremt ukomfortabel med de meget realistiske drab, der kan variere fra en person, der bliver skudt i hovedet og bare bliver helt slap og falder om til en person, der er blevet sprunget i luften, og deres hjerne falder ud af hovedet i en nærmest smoothie-agtig konsistens med lydeffekter, der matcher. Selvom jeg forlod visningen med en knude i maven og en ekstrem trang til at skulle tisse grundet den 3 og en halv time lange forestilling, blev “Killers of the Flower Moon” stadig en af de bedste filmoplevelser, jeg har haft i år. Det fantastiske cast, mikset med den til tider ekstremt barske historie og den fantastiske kemi mellem Lilly Gladstone og Leonardo DiCaprio, gør den til noget specielt. Det er ikke Scorseses bedste, men den kan godt komme op og kæmpe med de store drenge. 6 ud af 6 pixel hjerter får den her fra.
Skriv et svar