Anmeldelse | Jagged Alliance 3

Er denne uslebne diamant for hård i kanterne? Se med og bliv klogere.

Er denne uslebne diamant for hård i kanterne?

Overordnet må det konstateres, at ‘Jagged Alliance 3’ ikke er et spil for sarte sjæle. Hvis du hører til gruppen af gamere der ikke bryder sig om svære spil, så er Jagged Alliance 3 ikke noget for dig. Hører du til gruppen af gamere der ikke bryder sig om klicheer og stereotyper, så er Jagged Alliance 3 heller ikke noget for dig.  

Hører du derimod til gruppen af gamere, der synes godt om udfordringer, turbaseret strategi og grovkornede karakterer, så er Jagged Alliance 3 lige noget for dig. 

Allerede fra starten kommer der en disclaimer, som forklarer at Jagged Alliance 3 er et spil, der tager udgangspunkt i 80’erne og 90’ernes actionfilm, men at spillet skam ikke er baseret på virkelige personer.  

Det kan man selvfølgelig diskutere, når en stor del af lejesoldaterne i spillet minder utroligt meget om 80’ernes og 90’ernes actionhelte.  

Da jeg læste disclaimeren fik jeg en dårlig fornemmelse, for spil der starter med at forklare sit publikum hvad de er, de er sjældent er særligt vellykkede, og de første 4 timer i selskab med spillet var tilmed ganske rædselsfulde, så der var egentlig lagt i kakkelovnen til en temmelig hård anmeldelse. 

We wanna be free 

Handlingen og stemningen i Jagged Alliance 3, er som disclaimeren indiskret antyder, som taget ud af en 80’er eller 90’er actionfilm, hvor et afrikansk land netop har fået afsat sin præsident. Præsidenten er taget til fange og slæbt med op i bjergene.  

Præsidentens datter, Emma Lafontaine, hyrer dig og en række andre lejesoldater til at befri faderen, men det skal hurtigt vise sig, at konflikterne i landet stikker meget dybere, og du og dine lejesvende bliver hurtigt viklet ind i et spil om magt, diamanter, kærlighed, samt gammelt had og fjendskab.  

Det giver grundlag for fantastiske rollespilselementer, hvor dine valg kommer til at få stor betydning for slutningen, og det er nærmest umuligt at forudse historien. Jeg kan afsløre, at min første gennemspilning på ingen måder endte lykkeligt. 

Turbaseret strategi 

Rollespilselementerne afvikles i top down format i en række afgrænsede natur eller byzoner. Når du kontakter NPC’er, der har betydning for spillets historie dukker dialogmenuer op, hvor du kan vælge hvilken retning historien skal gå. 

Det sker dog ret ofte, at du havner i konflikt med NPC’erne, og her fryser tiden i top down formatet, og spillet bliver et strategisk turbaseret gameplay.  

Spilmotoren er den samme og overgangen fra ét game mode til et andet sker glidende.  

Men det er også her første del af min frustration over spillet dukker op. For i hvorfor alverden skifter spillets input layout sig her? Når man går rundt i rollespilsmode, så flytter man sig med højre museklik, men når man spiller turbaseret, så flytter man sig med venstre museklik, som for øvrigt også er den knap man interagerer med omgivelserne med. 

Det giver frustrerende fejlklik i de første timer af spillet indtil man har vænnet sig til det, men her 60 timer inde i spillet så kommer jeg stadigvæk til at lave fejlklik på f.eks. døre, og dermed kommer jeg til at brænde dyrebare action points af på ingenting. 

Det skal også nævnes, at den turbaserede action er skruet således sammen, at direkte skuddueller ikke har særligt stor chance for at ramme, men hvis du sætter dine lejesoldater i overwatch mode, og ender turen, så har de ret stor chance for at ramme fjenden. Også mere end én gang, for i overwatch, der kan din soldat skyde flere salver. 

Så udover at den turbaserede del er hundesvær, så bliver den yderligere besværlig af håbløs brugergrænseflade og en spillogik man lige skal vænne sig til. 

Rodet strategisk kort 

Det er desværre ikke kun det turbaserede gamemode, der er plaget af dårlige valg i brugergrænsefladen. Handlingen udspiller sig på et ca. 150 felter stort strategisk kort, hvor du kan flytte dine grupper af lejesoldater rundt.  

Men i stedet for at lave et hurtigt overblik over informationer og missioner i hvert kortfelt, så skal man vælge imellem forskellige kortlag, noter og e-mails. Det virker ikke særligt godt, og som et decideret mærkværdigt designvalg.  

Gameplay og historie til UG 

Som nævnt ovenfor, så lider spillet under nogle mærkværdige designvalg, men på trods af det, så formåede spillet alligevel at charmere mig.  

Det byder på en rigtig god og overraskende historiefortælling der er medrivende, og når man først får knækket spillets ”logik” i den turbaserede mode, så byder Jagged Alliance 3 på sublimt og dybt strategisk gameplay.  

Historiefortællingen er som nævnt ganske uforudsigelig og kan gå i mange retninger, der er derfor også høj genspilsværdi i Jagged Alliance 3.  

Personligt er jeg også ganske godt underholdt af spillets afslappede, distancerende og ironiske tone, som der er hentet inspiration til i de mange 80’er og 90’er actionfilm.  

Det er dog ikke en tone og stil der vil falde i alles smag, og det er en stil og tone der lykkedes pga. af godt stemmeskuespil og timing. 

Konklusion    

Hvis der udelukkende skal fokuseres på gameplay, så er Jagged Alliance 3 noget nær det perfekte turbaserede spil. Desværre så er spillet plaget af en meget stejl læringskurve, hvor en række designvalg fra udviklerens side bidrager negativt til mit indtryk af spillet. 

Men hvis du går til spillet med tålmodighed, så bliver du belønnet med mange timers god underholdning og fjollet 80’er og 90’er nostalgi. 

Udvikler | Udgiver: Piccolo Studio | Private Division
Tilgængelige platforme: PC
Platform spillet på: PC
Anmelder: Anders Friis

*kopi suppleret af udgiver

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andre artikler

Gaming