Hyrule Warriors-serien er et interessant spin på Zelda-universet, hvor de velkendte eventyr med grotter og gåder er skiftet ud med episke kampe mod horder af fjender på enorme slagmarker. Indtil videre har spillene dog mest været betragtet som spinoffs — ikke som en del af den egentlige historie. Men dette spil, Age of Imprisonment, skulle eftersigende fortælle den kanoniske historie om, hvad der skete, mens Zelda var fanget i fortiden i Tears of the Kingdom.
Det betyder, at de karakterer, man møder, er fra denne tidsalder, og man får et bedre indblik i flere af dem, man husker fra flashbacks i det forrige spil:
Zelda, Rauru, Mineru, Qia, Agreston og mange flere. Man behøver ikke have spillet Tears of the Kingdom for at forstå historien i Age of Imprisonment.
Der er overraskende mange mellemsekvenser og stemmeskuespil gennem hele spillet, hvilket hjælper med at fordybe verdenen, man træder ind i. Derfor er det ret ærgerligt, at dialogen under kampene blot vises som tekst nede i hjørnet, mens man kæmper mod fjender i massevis. Det gør, at meget af historien under kampene nemt kan overses. Man skal også være forberedt på en langsom opbygning, før historien for alvor tager fart, og Ganondorf starter krigen i Hyrule. Herfra skal du, sammen med dine allierede, forsøge at stoppe og fange ham.
Når krigen endelig går i gang, begynder gameplay-loopet for alvor at vise sig. Hver kamp foregår på en slagmark med fjendtlige forposter, som du skal overtage — som regel ved at besejre en kaptajn eller miniboss. Kampene er dog ret lineære og ofte ens. Du skal primært kæmpe dig fremad, og sjældent forsvare dine egne poster, som man ellers husker fra bl.a. Dynasty Warriors eller det første Hyrule Warriors. Det gør, at kampene hurtigt kan føles ensformige. Det er ofte de samme minibosser, man møder, og deres angreb er lette at undvige eller modangribe med forskellige manøvrer og Zonai-enheder.
Det betyder dog ikke, at der mangler velkendte Zelda-tricks — f.eks. kan kyklopen lammes ved, at Zelda skyder den i øjet, og golemens svage punkt sidder som sædvanlig på ryggen. Men i sidste ende kan man ofte vinde blot ved at spamme angreb og undvige konstant, hvilket kan gøre spillet for nemt til tider.
De forskellige karakterer giver en unik følelse at spille som, med særlige evner og angreb.
En af mine favoritter er Mineru, som bruger Zonai-konstruktioner som våben, eller den nye mystiske construct, der kan anvende forskellige våbentyper og dermed ændre spillestil alt efter, hvordan man selv foretrækker det.
Der er også sync-angreb, som afhænger af, hvem du har på holdet, og hvem du står tæt på, når måleren er fuldt opladet. De varierer fra specialangreb, der passer til netop de to figurer, til stærke kombinationer eller midlertidige boosts, hvis det to tilfældige figurer, uden en særlig relation. Man kan låse op for og level’e flere karakterer undervejs — enten gennem hovedhistorien eller via sidemissioner. Men uanset hvem man spiller som, bliver spillet sjældent svært, da bl.a. Zonai-enhederne giver dig de ekstra angreb der gør det nemt at modangribe fjenderne. Det handler mest om, hvem man bedst kan lide at styre.
En ting, spillet skal have ros for, er den tekniske ydeevne: Det kører flydende i en stabil, høj framerate, uden nævneværdige drops, selv med mange fjender og effekter på skærmen. Grafikken holder samme høje niveau som i de to tidligere Zelda-spil, og styringen er både stabil og intuitiv.
Hyrule Warriors: Age of Imprisonment er et solidt actionspil i Zelda-universet — med flot grafik, stærk performance og velkendt charme. Men man skal være forberedt på en langsom start, et ensformigt gameplay-loop, og en lav sværhedsgrad, som til tider kan tage lidt af spændingen ud af kampen for at redde Hyrule fra Ganondorf.
Udvikler | Udgiver: AAA Studio | Nintendo
Tilgængelige platforme: Nintendo Switch 2
Anmelder: Michael Eriksson
