Burning Shores DLC’en er solidt men uforløst.
Den klassiske DLC salgstale lyder: “Hvis du kan lide hovedspillet, vil du også kunne lide DLC’en – du får mere af det du elsker”.
Dog har der også været spil som Prey og dens DLC, Mooncrash, der fundamentalt ændrede gameplayet i spillet.
På denne DLC-skala er Horizon Forbidden West: Burning Shores en klassisk DLC. Burning Shores er mere Horizon Forbidden West som du kender det, men hvor et nyt område med en ny historie og nye robot-bæster krydrer det hele.
Om den nye DLC er din tid værd, kan du finde ud af lige her.
Aloys nye ven
Burning Shores-DLC’en kræver, at du har gennemført hovedmissionen i grundspillet. Herefter starter man med, at Sylens har fået nys om, at der længere ned af den californiske kyst gebærder sig en mand, som har lidt for meget farlig viden. Han skal stoppes før det er for sent.
Aloy tager derfor ned ad den californiske kyst indtil hun rammer det lavafyldte Los Angeles. Her bliver hendes flyvende robotøgle skudt ned af en mystisk forsvarsmaskine. Heldigvis finder hun hurtigt ud af, at hun ikke er alene om at stoppe den farlige mand.
Den nye partner-in-crime, Seyka, bliver et positivt bekendtskab, hvori Aloys karakter virkelig bliver udforsket i samspillet mellem karakterene. Historien i DLC’en gør et rigtigt godt arbejde med at fortælle Aloys historie igennem Seyka, hvor det samtidig også lægger grundstenene for et kommende Horizon-spil.
Det jeg godt kunne have savnet i historien var, at manuskriptet ikke var så frontloaded med eskposition. Det er bare kluntet skrevet, når karakterne siger det, de gør. Fx “Nu går jeg lige herhen for at fixe denne ting”. Her må forfatterne gerne stole mere på deres publikum, så det ikke bliver så akavet at høre på.
Inden jeg snakker om gameplay vil jeg hurtigt hylde den gode Lance Riddick, der både lægger stemme og ansigt til Sylens. Lance Riddick gik desværre bort tidligere på året, hvilket er en kæmpe skam. Man kan se, at spillet vil have haft brugt ham i en kæmpe rolle i det kommende Horizon-spil. Så kæmpe stor tak til Lance Riddick for arbejdet med karakteren Sylens. Hans ikoniske stemmeføring bliver man aldrig træt af at høre på.
Flyveøgler og nye våben
I Burning Shores DLC’en bliver vi introduceret for et par nye mechanics og et par nye våben. Særligt vil jeg fremhæve det angreb, hvor man hiver sig tættere på fjenden og skal time sit kritiske angreb. Førhen har man skulle gå helt hen til fjenden for at give kritisk skade med sit spyd. Det giver en større form for bevægelighed, når man sådan kan hive sig tættere på fjenden.
Derudover får man også en ny våbentype, der sparker en del røv. Det er en våbentype, jeg håber, de tager med i det næste spil, da det giver mening for historien, men også tillader, at man bruger andet end sine buer.
I traileren kunne man se en flyveøgle flyve under vandet. Denne funktion blev ikke udnyttet til fulde, hvilket er en skam. Her savnede jeg måske en sidemission, hvori dette var den primære game mechanic. Det kunne have hjulpet en del på oplevelsen.
Smukt men med pop-ins
Horizon Forbidden West er et af de allersmukkeste konsol-spil. Punktum. Både grafisk og performance-mæssigt spiller det langt hen ad vejen. Dog synes jeg at lægge mere mærke til de pop-ins, der var i DLC’en. Ofte var det teksturer langt ude i distancen, men andre gange var blomster og græsstrå tæt på, der poppede ind.
Men flere gange tog jeg mig i lige og stoppe op og nyde det flotte landskab. Burning Shores er ikke markant anderledes i forhold til hovedspillet, men de enkelte lava-flode og geysere, der er rundt gør det ret unikt. Igen var lavaen et element, der ikke blev så godt udnyttet, hvor jeg havde savnet nogle missioner tættere på lavaen eller flere monstre, der havde en forbindelse til lavaen.
Og apropros monstre, så er der kun to nye robotmonstre med i DLC’en. Vi har de små Stingspawns, der udklækkes af små metalæg, og så har vi de kæmpestore robotfrøer kaldet Bileguts. Det er lidt undervældende, at der ikke er flere nye monstre, men igen, så er der mange systemer, der skulle ændres hvis dette også var tilfældet.
Noget andet undervældende ved DLC’en var bosskampene. Enten var de alt for hurtigt overstået eller også var de så klodset designet, at de mere var frustrerende end sjove.
Konklusion
Horizon Forbidden West: Burning Shores er en klassisk DLC, der bevæger Aloys historie et nyt interessant sted hen. Det lavafyldte Los Angeles er et smukt, nyt område, der er sjov at udforske, men hvor meget af miljøet ikke bliver brugt til dets fulde potentiale. Dette gør sig også gældende ved nogle nye mechanics, såsom at flyve under vandet, hvilket desværre kun bruges aktivt som en engangsting.
De nye karakterer er interessante, og bibringer en hel del udvikling til Aloys karakter, selvom de til tider godt kan virke stive i betrækket. Men nogle hjertevarme fortællinger og et smukt visuelt udtryk gør, at man godt kan overse disse småting.
Derfor vil jeg anbefale DLC’en som enhver anden anbefaling af en DLC. Det er mere Horizon Forbidden West. Hvis du kunne lidt grundspillet, ville du også kunne lide Burning Shores.
Jeg nød de 7 timer det ca. tager at spille Burning Shores. Men der er også mangler, jeg ikke kan komme udenom.
Jeg ender med at give Horizon Forbidden West: Burning Shores 4 ud af 6 pixelhjerter.
+ Aloys karakter bliver udforsket
+ Smuk som altid før
+ Sjove, nye mechanics
– Uforløst potentialet
Udvikler/Udgiver: Guerilla Games/PlayStation Studios
Tilgængelige platforme: PlayStation 5
Platform spillet på: PlayStation 5
Anmelder: Emil Øgaard
Kopi suppleret af udgiver.
Skriv et svar