At tage sjæle med til efterlivet er hårdt arbejde. Hårdt arbejde som Døden gerne vil slippe for.
Et af de stærkeste spil i nyere tid er action-rogueliten Hades. Med sit bud på en ellers niche-præget genre, slog de igennem både niche-barrieren, men også indiebarrieren. Ved at blive nomineret til årets spil og en bunke andre prominente kategorier til The Game Awards i 2020, ændrede det opfattelsen af to ting: indiespil og early access-spil.
Et action-rougelite og early access-spil er også, hvad vi har at gøre med i dagens anmeldelse. Have A Nice Death udkom i Early Access i marts 2022 og er først her et år senere endelig udgivet som fuldt spil. Om spillet er din tid værd, kan du finde ud af lige her.
Dødens pølse
I Have A Nice Death spiller man som manden med leen, der har været utrolig effektiv med at få en masse sjæle ned til dødsriget. Men en masse sjæle kræver også en masse papirarbejde, hvilket virkelig er dødens pølse. Så for at undgå papirarbejdet må Døden tage leen i egen hånd og ud til alle mellemledere og sige, at de lige skal slappe af med at få nye sjæle ind.
Mellemlederne er de bosser, der adskiller hver afdeling fra hinanden. Fx har vi Mr. Grimes, der er ansvarlig for dem, der er døde af forurening. For at komme hen til mellemlederne skal man igennem nogle forskellige rum, hvor der har forskellige fjendetyper. Ved forureningsområdet er det fx mange slimklatter, man kæmper imod.
Historien er ikke stemmeskuespillet som i Hades. Jo, de mumler lidt, men siger ikke ord. Derfor kan det være svært at relaterer sig til karaktererne ligesom man kunne i Hades. Derudover er historien heller ikke særligt stærkt eksekveret, hvor man tydeligt kan mærke, at udviklerne, Magic Design Studios, mere har lagt vægt på gameplayet. Det trækker selvfølgelig ned, når de ikke lykkes med det hele, men gameplayet er trods alt noget de lykkes godt med.
Rest in Paperwork
Have A Nice Death er et roguelike og ikke et roguelite. Dvs. man ikke på samme måder får permanente opgraderinger som i Hades, men at opgraderingessystemet mere består af nye skills og våben, man kan bruge ligesom i Dead Cells. Dead Cells er nok det spil jeg vil sammenligne Have A Nice Death allermest med.
Med sit 2D leveldesign og sparsomme historie er lighederne tydelige. Men med en håndtegnet artstyle og sparsomme farvepalette gør Have A Nice Death også nok til at skille sig ud.
I hvert run starter man med at acceptere en kontrakt, hvilket også afgør, hvilket våben du starter ud med, udover din le. Du kan også skifte din le ud til andre leer, der ændrer måden den angriber på. Desværre så er de våben du kan få med din le ikke særligt godt balancerede. Nogle skills og våben er så meget bedre end andre, at det er det er demotiverende at have et dårligt run med dårlige våben. Her er Dead Cells og Hades langt bedre til at have balanceret deres våben og skills.
I et roguelike skal man igennem en masse procedual generated rum inden man når til bossen. Når man skal vælge rum, har man forskellige valgmuligheder for at vælge. I Have A Nice Death kan man komme til et rum, der kan give en flere Souluaries som er spillets møntfod, eller hvis man hellere have en ny curse, der fx gør at dine spells gør 15% mere i skade.
Det giver god agens til spilleren, så man kan planlægge sit run og skylde skylden på sig selv, hvis det går galt. Eller sådan plejer det at være. I Have A Nice Death er systemet alt for ofte ikke godt belønnende. Rejsen mellem rummene og hen til bossen føles alt for ofte uinspireret og kedelige, fordi der sker for lidt gameplaymæssigt. Her kunne man have skåret nogle rum fra, gjorde dem mere puzzlebaseret som i Dead Cells eller have gjort belønningerne bedre balanceret.
Dog er det værd at have in mente, at selvom Have A Nice Death ikke længere er i Early Access, så bliver der stadig udviklet på nyt content og balanceringer af ting. Men overordnet set har spillet nogle faldgruber, der er værd at notere.
Hvad skete der lige?
Artstylen er, som nævnt før, håndtegnet og har en sparsom farvepalette med et monokromt look. Der hvor farverne kommer til udtryk er ved angrebene, hvilket giver en god effekt. Men det er ikke kun dine angreb, der har farver.
Dine angreb og fjendens angreb kan nogle gange komme til at ligne hinanden, hvilket gør det svært at skelne skidt fra kanel. Derfor bliver man ofte ramt af fjendens projektil, man troede var sit eget eller en fjende, der har gemt sig inde i din angrebsanimation.
Den sparsomme livsbjælke man har som Døden gør, at hvert slag tæller, og hvis man ikke kan se, når man bliver ramt, bliver man ret så frustreret.
Men overordnet set er gameplayet solidt. Bevægelsen er virkelig solid og angrebene føles gode at udføre. Derfor kan jeg sagtens anerkende potentialet i Have A Nice Death, men manglerne er desværre ret tydelige.
Konklusion
Have A Nice Death er et action-roguelike, der er svært at mestre, men er sjov, når det hele føles balanceret. Ikke alle våbene er lige balanceret, hvilket kan give frustrationer og magtesløshed overfor spillets RNG. Fans af genren vil helt sikkert få mange timers glæde af spillet, hvor det nok tager omkring 20-25 timer at klare det.
Der ligger en masse potentiale i systemerne og i artstylen, men den lidt kedelige historie og det ubalancerede gameplay gør det til et svært spil at elske. Dog synes jeg at de har nailet den følelse som et roguelike-spil skal give, hvor hvert run føles unik, og man altid føler, man kan progressere lidt mere i næste run.
Derfor giver jeg Have A Nice Death 4 pixelhjerter.
+ Kampsystemet er godt
+ Døden føles responsiv at styre
– Kedelig historie
– Ubalanceret gameplay
Kopi suppleret af udgiver.
Skriv et svar