Anmeldelse | Gravity Circuit

Er Gravity Circuit det næste Mega-Man?

Gravity Circuit er en 2D platformer som er udviklet af Domesticated Ant Games i bedste retro gaming stil. Det betyder både simplet pixel-art design, begrænsede farvepalette og ikke mindst den vanvittige, nærmest uretfærdige, udfordring det er at komme igennem banerne.

Historien 

Man spiller som ninja-robotten Kai, der har det titulære kodenavn “Gravity Circuit” og spillet foregår i en verden, udelukkende beboet af robotter, der for mange år siden blev angrebet af The Virus Army. Ni helte fra Guardian Corps, opkaldt efter et unikt Circuit som de hver især besidder, var de eneste, der kunne redde verdenen, og The Virus Army blev besejret. Otte af heltene forsvandt desværre derefter og Gravity Circuit faldt i et koma. Mange år senere er The Virus Army nu tilbage, og det er kun Gravity Circuit, eller Kai som han også hedder, der igen kan stoppe dem.

Det viser sig hurtigt, at Kais gamle hold, nu kaldet Rebel Circuits, denne gang arbejder sammen med The Virus Army, og det er op til dig at redde dagen.

Hjælpende hænder 

Når man starter spillet op, får man muligheden for at gennemgå en tutorial eller hoppe direkte ind i første bane. Når man derefter har klaret det første stadie får man adgang til Guardian Corps hovedkvarter, hvorfra man selv kan bestemme, hvilken bane man give sig i kast med. I hovedkvarteret findes også en del sidekarakterer, som kan hjælpe med missionerne.

Alph laver research og afkoder data-filer over fjender, bosser og NPCer, som man finder i løbet af spillet ved at interagere med dem.

Hos Nurse kan man købe Booster Chips, der fungerer som passive evner, hvoraf man kan have 3 aktive ad gangen. Chipsne koster bits, som enten kan tæves ud af fjender eller findes i kister. De koster dog også et særligt token, som man modtager for hver civile robot man redder. Der er 8 civile for hver af de 8 baner, altså 64 tokens at opnå i alt.

Nega sælger Burst Techniques, som er specielle power moves der kan bruges, når man har samlet nok energi. Man kan have 4 Bursts equipped ad gangen, hvor man selv bestemmer, hvilken retning de skal aktiveres på; ingen retning, højre og venstre eller op og ned. Både opgraderingerne og Bursts kan skiftes i løbet af banerne, så man er aldrig fastlåst i sit kombinationsvalg. Det vigtigste er blot at finde ud af i hvilken rækkefølge man vil unlocke evnerne. Altså, hvis man overhovedet vil have dem, for Gravity Circuit er nemlig ikke et særlig langt spil, men er derimod lavet til spillere, der godt kan lide at blive udfordret på deres spilfærdigheder.

Til dette specifikke formål kan man snakke med Pat, der er vores hovedperson, Gravity Circuits, største fan, og han har en række udfordringer, som han gerne vil have man udfører. Udfordringerne er egentlig bare det samme som Xbox’s Achievements eller PlayStation’s Trophies, men det er meget rart at de er kodet ind i spillet, så man også får glæden af en liste med de præstationer man har opnået på sin Nintendo Switch. Og selvfølgelig er der også udfordringer, der kræver at man ikke køber Booster Chips eller Burst Techniques.

Dø, dø og dø 

Der er ingen begrænsning for, hvor mange gange man kan dø i en bane, og hver gang man siger “farvel og tak”, bliver man blot respawnet til det seneste checkpoint som man har nået. Civile robotter man har reddet, opgraderinger og bits man har fundet, forbliver i éns inventory, endda selvom man ikke gennemfører banen. Det er altså muligt kun at klare en del af banen for at finde opgraderinger, bits og civile, og så tage tilbage til hovedkvarteret for at købe flere Booster Chips og Burst Techniques, hvis man altså gerne vil have lidt ekstra evner til hjælp.

Simpelt men godt

Gravity Circuit er et ret simpelt spil, der er fyldt med udfordringer på den gode måde. Det er frustrerende, når man dør, men det er også virkelig tilfredsstillende når man begynder at kunne løbe fejlfrit igennem en sektion, som man tidligere havde problemer med.

Historien er ikke banebrydende, men det behøver den heller ikke være i denne genre af spil. På den subjektive side, så er jeg ret vild med humoren, såsom at Optic Circuit hedder Ray, Break Circuit hedder Crash, Cooler Circuit hedder Blade og så videre. Desuden formår Kai at udstråle utrolig meget personlighed, kun ved brug af et par forskellige stillbilleder.

Musikken er også fantastisk med et godt track, der passer til stemningen og bossen af hver bane.

Konklusion 

Gravity Circuit er bestemt ikke et spil for alle, men til dem der holder af genren og elsker en god udfordring, så er det helt sikkert værd at spille igennem.

Anmelder: Libbe Bjerknæs

Udgiver: Plug In Digital

Udvikler: Domesticated Ant Games

Platforme: Nintendo Switch, PC, Playstation 4, Playstation 5

Kopi suppleret af udgiver

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andre artikler

Anmeldelser