Træk din katana og forbered dig til et af årets bedste spil. Det fantastiske, medrivende og gudeskønne Ghost of Yōtei kommer til at underholde dig i lang tid!
Det er 5 år siden vi fik fornøjelsen af at spille forgængeren Ghost of Tsushima, men i den her efterfølger er Jin Sakai’s spøgelsesmaske lagt på hylden til fordel for et spring på næsten 400 år i fremtiden i Ghost of Yotei. Det er altså i virkeligheden en spirituel efterfølger, og har ikke meget mere tilfælles med forgængeren end samme stil, mekanikker og grundlæggende idéer. Du skal altså ikke forvente at støde ind i en udødelig Jin Sakai eller dybe referencer til forgængeren, da Ghost of Yotei kan spilles helt uafhængigt af Ghost of Tsushima.
Men det betyder så sandeligt ikke, at Ghost of Yotei ikke står på skuldrene af sin forgænger. For selvom Ghost of Tsushima var for mig et næsten fejlfrit spil, så formår Ghost of Yotei alligevel at forbedre og udvikle på formularen og bidrage med et nyt og imponerende friskt vind-pust. Men mere om det senere…
Du tager rollen som Atsu – portrætteret helt fantastisk af Erika Ishii – i hendes jagt på hævn på hendes families mordere. Familien er blevet myrdet af de maskeklædte tyranniske Yotei Six, og hele spillet går på at finde hver især og få bittersød hævn – hvilket selvfølgelig ikke skal være helt nemt.
Desværre for begge parter, så har Ubisoft og Sucker Punch ikke sammenlignet noter til deres spil, og det skader plottet en smule, at Assassin’s Creed Shadows tidligere på året har haft næsten præcis det samme plot som Ghost of Yotei har. Det er derfor svært ikke at drage paralleller til historien, også selvom jeg personligt mener, at Ghost of Yotei gør det en hel del bedre end Shadows gør, men det er næsten uhyggeligt hvor ens de to spil er i deres historie-anslag.
Plottets præmis er ret simpel, og selvom jeg stadig var investeret fra start til slut, så er det også svagere end forgængerens historie. Hvad der dog ikke er svagere er måden den bliver fortalt på, og måden du udforsker Yotei på.
Jeg ved ikke om det handler om, at jeg er blevet ældre og har mindre tid til videospil, men Ghost of Yotei er for mig blevet den nye høje standard til hvordan man skal lave et moderne open-world spil, og andre spil, som ikke benytter sig af samme standard, kommer fremadrettet til at få et minus i min bog. Når du udforsker verdenen møder du et væld af begivenheder, og hver eneste ting du oplever og laver i spillet, belønner dig på en værdig måde. Stopper du op og hjælper en bonde som er under angreb fra banditter, så bliver du belønnet med ny information om dine Yotei Six mål eller en ny lokation du kan udforske. Laver du lejr for natten – så opsøger dine venner dig og du kan opgradere dit grej uden at skulle opsøge dem.
Hver lokation er udforskningen værd om det er et nyt udseende til din karakter, dit sværd, mere i liv, flere skillpoints, nye quests eller nye charms – selvom du imod slutningen har så mange charms at det kan blive uoverskueligt at tænke på at lave et nyt build når du har et der fungerer. Eller flere der fungerer, for du kan meget belejligt lave flere loadouts i Ghost of Yotei og skifte lynhurtigt mellem dem – hvilket er en af de mange livs-kvalitets ændringer spillet har.
Men et af de klart største plusser i min bog – og grunden til at det kan føles som om at andre spil kan spilde min tid fremover – er evnen til at fast-travelle ALLE steder på kortet du har udforsket fra alle steder du er. Det er set før, men hold da op hvor er det dejligt, belejligt og super effektivt! Får du nys om en varm kilde, der kan forbedre dit liv. Kig på kortet hvor du har udforsket og vupti få øjeblikke senere kan du være ved kilden.
Det er helt fantastisk hvor dynamisk og ikke mindst organisk Ghost of Yotei er, og hvor effektivt det føltes. Der er meget færre side-quests og spillet værdsætter din tid med næsten alle aktiviteter. Sidemissioner belønner med nye redskaber, skillpoints, et dybere bånd med ulven som er lidt af en gimmick eller i tilfælde af de lidt større af slagsen nye våben. Det hjælper selvfølgelig også på det hele at Ghost of Yotei er gudeskønt at ride rundt i når man endelig oplever spillets verden og har et helt fantastisk soundtrack!
Ghost of Tsushima fokuserede på forskellige stances til din katana, som kunne bruges imod forskellige fjendevariationer. I Ghost of Yotei er der i stedet fokus på forskellige våbentyper, som hver især er stærkere mod bestemte fjender. Katana er stærk mod katana, dual-wield er stærkt imod yari-spyddet, yari imod fjender med to våben, kusarigama imod fjender med skjold, og det gigantiske odachi imod store fjender. Derudover har du helt vildt mange redskaber og ekstra våben: en lille bue, stor sniper bue, bomber, en riffel, kunai, blindende pulver, ildvåben, pistol, røgbomber og variationer til de fleste, og du har adgang til hele dit imponerende arsenal uden at skulle stoppe spillet og gå ind i en menu. Igen, Ghost of Yotei spilder ikke din tid! Så er det lige meget, at det bryder indlevelsen når Atsu hiver en riffel frem fra gud ved hvor… fordi det er et videospil og det skal føltes fedt! Og det er det ikke at skulle ind i din menu hver gang du vil skifte våben – i’m sorry not sorry Ubisoft.
Selvom der er nye måder at kæmpe på, så er det stadig et Ghost of Tsushima spil, og kampene består stadig af at bryde fjenders stagger og dræbe dem med få præcise slag. Der er stadig hæsblæsende action-sekvenser og intense, medrivende og smukke 1 mod 1 dueller på vilde lokationer, som ofte ryster formularen fra de vante fjender og udfordrer dig på nye måder. Røde angreb skal undviges, blå skal parreres perfekt og resten giver sig selv.
Dit gear giver forskellige perks, og jeg endte med at bruge en high-risk/high-reward rustning som kun tillod perfekte parries, men gav nogle stærkere counter-angreb. Det gjorde spillet en hel del mere udfordrende, men også mere tilfredsstillende når man gennemskuede en fjendes drilske angrebsmønstre. Det er selvfølgelig helt valgfrit og du kunne også bare ændre på sværhedsgraden hvis du ønsker en større udfordring, men jeg er vild med tilføjelsen.
Skaber Nate Fox lovede i et interview, at Ghost of Yotei ville have lige så meget fokus på stealth som Ghost of Tsushima, og der er jeg faktisk ikke enig. Stealth virker til at være en hel del nedprioriteret og det gør mig faktisk ikke det store. Stealth-delen var også mindre gennemført i Tsushima, og det er helt fint at de har skiftet fokus – selvom det også godt kan være mig som blot har spillet igennem Yotei meget mere aggressivt end intentionen, hvem ved? Charms og rustninger lægger stadig op til stealth på trods af mindre oplagte stealth muligheder i camps og færre stealth skills generelt – så det er også lidt et sjovt valg som jeg jo så tydeligvis ignorerede og heldigvis er stealth ikke forceret.
Ghost of Yotei er stadig et super sikkert spil, men selvom det ikke opfinder den nye dybe tallerken, så er det endnu et kvalitets spil fra PlayStation, som sjældent rammer helt ved siden af. Og det gør Ghost of Yotei heller ikke. Det er faktisk næsten for perfekt, og jeg har svært ved at sætte en finger på meget andet end den måske til tider for generiske historie. Det forbedrer på stort set alle parametre i samme stil som både God of War: Ragnarok og Spider-Man 2 gjorde på sin forgænger, men ligesom de to titler, så mangler lidt af magien fra det første spil og jeg har svært ved at sige hvorfor.
Alligevel er det et helt fantastisk spil og er for mig en af årets bedste spil-titler i et spilår som er spækket med guld. Jeg kan derfor heller ikke give spillet andet en 6 ud af 6 helt polerede lidt for perfekte pixel-hjerter, og glæde mig til næste hit fra PlayStation Studios ude i fremtiden!
Udvikler | Udgiver: Sucker Punch Productions | Sony Interactive Entertainment
Tilgængelige platforme: PS5
Platform spillet på: PS5
Anmelder: Martin Lo Svane
