Der er mange udfordrende platformere som er dukket, siden “Super Meat boy” tog hele verdenen med storm tilbage i 2010. Det havde glimrende banevariation, en kontroller flækkende, men tilfredsstillende, sværhedsgrad og en sød figur som du skulle styre igennem diverse dødsfælder for at redde din kæreste.
“Garlic” forsøger at fange de samme følelser, med svære fælder og simpelt men tilfredsstillende platformer gameplay. Men er det en tilfredsstillende oplevelse, eller falder det fladt på ansigtet?
En historie om sær kærlighed
Du spiller den unge “Garlic-Boy” der skal bestige et højt tårn for at møde den berømte “Cyber Goddess”, som man allerede fra første øjekast bliver smaskforelsket i. Men for at komme til toppen af tårnet, er der en masse forhindringer og drabelige bosser der skal bekæmpes.
Og det er alt hvad der er at sige om historien, for Garlic er umådeligt sparsom på plot. Selve historien tog mig kun ganske få timer, og de få karakterer man møder på sin vej, har omtrent lige så meget personlighed, som i de klassiske Mario spil. Det vil sige ingen.
En platformer…
Der er her, for det meste, tale om en klassisk platformer, hvor det eneste du gør, er at hoppe rundt og undgå fælder samt små fjender i spillet. Garlic-Boy kan hoppe i alle retninger, og har en dash-technique der giver spilleren et ekstra boost i luften for at komme hurtigere frem.
Det er også muligt at hoppe op ad vægge, og fjenderne kan besejres enten ved at man suser ind i dem, eller ved at hoppe oven på dem et vist antal gange. Der er klart fokus på et udfordrende banedesign, hvor udfordringer såsom ild og pigge kan dræbe dig med bare den mindste berøring.
Det er derfor af allerstørste vigtighed at styringen er øjeblikkelig og flydende, hvilket jeg må sige ikke er tilfældet her. Der var mange gange, hvor jeg følte jeg døde uretfærdigt. Ikke fordi jeg fejlede et hop, men fordi “Garlic-Boy” ikke øjeblikkelig adlød mine tasteinput, eller valgte at glide i en retning jeg ikke havde bedt om.
Frustrationerne blev ikke bedre af at alt kunne slå mig ihjel med ganske få slag, og selvom der er mange check points, var marginalen for fejl så lille, at jeg ofte måtte lægge kontrolleren fra mig, for ikke at tyrer den gennem mit TV.
…Og ikke meget andet
Jeg kan dog leve med frustrationer, hvis spillet byder på variation i gameplay, eller interessant banedesign. Der er så heller ikke her særlig meget, jeg kan tale positivt om. For selvom der er nogle få gode ideer med små minispil, kan de fleste opleves indenfor de første 30 min, og er så sparsomt fordelt at det ikke har den store effekt på spillet. Det kan have været en del af spillets humor – Jeg fandt det bare ikke særlig morsomt.
Og banedesignet er heller ikke særlig interessant. Der er ganske vist forskellige områder man skal hoppe igennem, jo højere oppe i tårnet man kommer, men de havde det med at flyde meget sammen, og blev aldrig særligt interessante at kigge på.
Det kunne måske have været blevet løst, hvis der var nogle få hemmeligheder man kunne finde, men det er der intet af, og de mønter man kan samle bliver aldrig brugt til noget fornuftigt.
Fjendedesignet bliver også hurtigt ensformigt med spøgelser eller slimklatter der kan hoppes på, og bossdesignet var ikke bedre. Det eneste sværere ved dem, var deres størrelse men måden de skulle besejres på, var den samme.
Er det et meme?
Jeg må dog sige at spillet har en vis charme. “Garlic Boy” er meget udtryksfuld, når man bliver ramt af diverse fælder, og i nogle af de få minispil, skiftes der mellem grafisk design, som jeg fandt underholdende, for de få minutter det varede.
Den fanger også godt den klassiske 16-bit stil i dets banedesign, som igen førte mine tanker tilbage på de gamle platformere såsom Mario og Megaman. Men desværre holdt det ikke min interesse særligt længe, og det mindede mest af alt om et billigt trick for at skjule en tom skal af et meme-spil.
Konklusion
I sidste ende må jeg sige at “Garlic” ikke er din tid værd. Der er tegn på en charmerende og udfordrende platformer der forsøger at fange den samme følelse som i gamle klassiske platform spil, men det formår aldrig at nå disse højder og falder pladask på sit ansigt.
Ukontrollabel styring, ensformigt gameplay og kedeligt banedesign er desværre hvad der tynger mest i denne korte titel, og det er derfor at jeg ikke kan give spillet mere end 2 ud af 6 pixel hjerter.
Udvikler | Udgiver: Sylph | Ratalaika Games
Tilgængelige platforme: PS5, PS4, Xbox Series X|S, Xbox One, PC, Nintendo Switch
Platform spillet på: PS5
Anmelder: Kasper Pedersen
Skriv et svar