Tilbage i 2022 udkom et lille spil, Elden Ring. Dengang fik spillet fantastiske anmeldelser, og i min optik er det et af de bedste spil nogensinde lavet.
Nu er der gået to år, og den første og angiveligt sidste expansion er klar til Elden Ring. Shadow of the Erdtree sætter dig på prøve fra starten. For at få adgang til alt det nye skal du besejre både Redahn og Mohg, to af de sværeste bosser i spillet. Men når du overkommer dette lille vejbump, får du den fornøjelse at få adgang til “The Shadow Realm”, som er den nye region i spillet. Ligesom i det primære spil er udforskning kongen, og fra det første sekund har du adgang til store dele af The Shadow Realm. Elden Rings fantastiske art direction, som får et spil, der rent grafisk ikke er noget at råbe hurra for, til at ligne en million, er stadig til stede i DLC’en, og man taber til tider kæben over de forskellige ting, man kommer til at se.
Shadow of the Erdtree byder på otte nye våbentyper, ti nye store bosser, adskillige nye legacy dungeons, som er Elden Rings store dungeons, der minder lidt om dem set i Dark Souls-serien. Der er en masse nye fjender og til sidst, men ikke mindst, et nyt progression system.
Lad os starte der, for i din færd gennem The Shadow Realm falder du nok over disse to nye blessings: Scadutree Fragments, som giver dig flere offensive og defensive stats, så du er bedre klædt på til de nye udfordringer, og Revered Spirit Ashes, som opgraderer dine Spirit Ashes ligeså.
Der er en masse nye fjender, men gamle kendinge er også til stede, og det ville måske være noget, man kunne sætte fingeren på. Men jeg synes altså, det passer godt ind, både fordi det gør, at DLC’en føles som en del af den store helhed, der er Elden Ring, men også fordi “historien” lidt lægger op til, at dette er efterlivet, så at møde nogle af de fjendetyper, jeg mødte i det primære spil, passer godt ind.
Og nu, når vi er lidt ved historien, så er der ikke meget at sige. Ligesom i det primære spil og Dark Souls er det lidt op til spilleren, hvad historien er, og ved at læse item-beskrivelser og forskellige noter, du finder på din vej, danner du dig et billede af, hvad der foregår i verdenen.
En ting, jeg mener, expansionen gør godt, bedre end det fulde spil, er side content. For i det fulde spil er der nok 100-vis af forskellige små dungeons, og efter at have vendt tilbage til spillet efter noget tid må jeg nok erkende, at det var kvantitet over kvalitet. Men det gør Shadow of the Erdtree altså bedre, for her er det kvalitet over kvantitet, og mange af de små dungeons har det endda med at introducere nogle sjove mekanikker og noget interessant level design, som jeg måske er lidt ked af ikke er i det primære spil.
En ting, jeg også er ked af ikke er i det primære spil, er de nye våbentyper. For eksempel:
- Martial Arts, som lader dig udleve din vildeste kungfu-drøm og giver øretæver ud.
- Beast Claws, som lidt i stil med Martial Arts giver dig mulighed for at bruge hænderne til at besejre fjenderne, men mere som et bæst.
- Backhand Swords, så du virkelig kan føle dig som Starkiller fra Force Unleashed-spillene.
- Light Greatswords, som er tyndere og mere adræt i forhold til de store tunge sværd, vi har set før.
Min anbefaling er at prøve de nye våben, for det kan være, du finder dit nye favoritvåben iblandt, eller i hvert fald et nyt våben og et nyt build, der kan hjælpe dig med at besejre de ret svære bosser i DLC’en.
Efter godt og vel 20 timer med Shadow of the Erdtree og nok små 10 mere, inden jeg lægger det helt fra mig, kan jeg kun komme til den konklusion, at de har gjort det igen. FromSoftware har formået at bygge på et af de bedste spil nogensinde, men de kan også formå at sætte DLC’en for sig selv. Jeg må sige, at hvis DLC’en ikke var en del af Elden Ring, men stod for sig selv, ville min konklusion stadig være, at det er et mesterværk.
Elden Rings expansion Shadow of the Erdtree får 6 ud af 6 pixelhjerter fra mig.
Dlc modtaget af Bandai Namco
Skriv et svar