´Dune: Part 2´ er science fiction i pureste, reneste og bedste form, der minder én om hvorfor vi elsker film.
Denis Villeneuve cementerer for alvor sin plads som én af verdens bedste instruktører og der bydes på et fabelagtigt lyddesign!
Der er allerede gået tre år siden første del af den “rigtige” ´Dune´ fik verdenspremiere, og lige siden har alverdens science fiction fans gået i nærvøs spænding. Bliver Frank Herberts legendariske “rumbibel” så tilfredsstillende forløst?
Vi er en del år ude i fremtiden, nærmere bestemt år 10191, hvor den forrige film slap. Paul Atreides (Timothée Chalamet) slutter sig tættere til Chani (Zendaya) og begiver sig ud på en hævnens vej mod dem, der ødelagde hans familie. Da Atreides får forudset sig en frygtelig fremtid, vil han gøre alt hvad der står i hans magt for at forhindre det. Det skal blive en gigantisk kamp, hvor hemmeligheder og nye fjender vil udfordre den unge krigers skæbne.
Der skulle gå knap 60 år før Frank Herberts legendariske ´Dune´ roman kunne filmatiseres tilfredsstillende. David Lynch´s ubagte sandkage forsøg fra 1984, snakker kun de mest tilgivende om.
Men Denis Villeneuve er vor tids Fritz Lang, Steven Spielberg og Ridley Scott i én og samme talentfulde person og hans foreløbige ´Dune´ trilogi, er simpelthen legendarisk scifi verdensklasse.
Hans første forsøg, den mere end fantastisk glimrende ´Dune´ fra 2021, byggede historien og karaktererne forsigtigt op. Karaktererne var dog til tider lidt skitseagtige med lidt for alvorlige miner, til at alle biografgængere kunne sluge science fiction sandkassens ormehuller. Dette og en stor del mere, rådes der nu bod på. Faktisk så meget at der nu både er plads til store tandsmil og sågar humor, der faktisk klæder filmen. Bare rolig, Eddie Murphy eller Casper Christensen dukker ikke op. Humoren er nøje tilpasset historien.
Ellers er det storslået science fiction porno når det er allerbedst. Og allerbedst er det når det kan konstateres at en science fiction designer som Hans Ruedi Giger ikke savnes. Han døde som bekendt i 2014, og er måske ´Alien´ filmenes sande genistreg. Men Villeneuve behøver ham ikke. Han ikke bare forstår Frank Herberts ´Dune´ univers, han ER ´Dune´. Han kan føle, lugte og smage ørkenplaneten med dens karakterer og det smitter af på os.
Det dunkle univers hos det grumme Harkonnen imperium, ligner noget fra de grummeste ´Hellraiser´ drømme. Et sort sadomasochistisk mareridt af sort død i lak og læder.
Sandormene er også i en klasse for sig og heldigvis får “vi” lov til både at tæmme og ride dem. Dette er nemlig i sandhed en rigtig biograf OPLEVELSE!
Castingen er fuldstændig pletfri, bl.a. en velkommen autoritær Christopher Walken som Kejseren. Men filmens anker er nu alligevel Timothée Chalamet, der særligt i filmens sidste del, har så meget fat i både karakteren og filmen, at mine nakkehår flere gange stod op.
De andre gange var ved de mægtige sandorme og ikke mindst filmens musik og lyddesign af mesteren Hans Zimmer. Det er ikke rigtig musik eller toner som vi kender det men derimod lyde og brøl, der syntes gennemkørt af Einstürzende Neubauten i et forsøg på Beethoven.
Der ledes efter THE SPICE. Det hedder Denis Villeneuve!
At filmen foregår i år 10191 er ikke helt korrekt. I starten af første film, står der 10191 AG (After Guild), hvilket står for efter the spacing guild opstod, hvilket det gjorde i år 13000 efter vor tidsrejning. så filmen foregår virkelig, ca 21000 år ude i fremtiden