Anmeldelse | Dr. Fetus’ Mean Meat Machine

Super Meat Boys ærkefjender vender tilbage med genreskift og modbydelig svært gameplay.

I 2010 tog Super Meat Boy gaming verdenen med storm med sit knivskarpe og modbydeligt svære gameplay. 10 år senere kom Super Meat Boy Forever, nu som autorunner med tilfældigt genererede baner, men det tog ikke ligefrem verden med storm. Nu prøver Team Meat en gang mere, men denne gang med et spin-off som slet ikke er som de andre spil. Vi skal igennem Dr. Fetus’ Mean Meat Machine. 

Nyt kød 

Som du nok allerede kan se, så er det her ikke en platformer som de tidligere spil. Dr. Fetus har besluttet sig for at klone sin egen Meat Boy, men da hans kloner er helt forkerte, kører han dem igennem forskellige baner så de kan blive blive bedre eller blive savet i smadder, bombet til atomer, ædt af monstre eller på andre måder myrdet for hyggens skyld. Det foregår ved at man som spiller skal spille et puzzle spil hvor du skal matche 4 af hver farve, som det før er set i Puyo Puyo, Dr. Mario eller det tæt navnebeslægtede Dr. Robotnik’s Mean Bean Machine. Forskellen er bare at banerne her er fyldt med fælder og forhindringer som du skal undgå for ikke at dø igen og igen og igen og igen. For det her spil er trods alt i familie med Super Meat Boy, og det betyder også at sværhedsgraden lover hvide knoer og rendyrket raseri.  

Forfærdeligt fantastisk 

Hver bane er delt op i faser. Du skal så sætte farver sammen til de popper og du scorer point nok til at banen skifter til næste fase, hvor der kommer flere fælder og forhindringer. Hvis du dør, så starter fasen forfra, og det er så bare at poppe små grimme kloner indtil alle faserne er klaret og du kan komme videre til næste bane. Fælderne starter med savklinger der svinger eller skyder rundt på banen, men der kommer hurtigt raketter, spøgelser, lasere og monstre, der alle har hver deres mekanikker og regelsæt man skal lære at arbejde med. Jeg nød når spillet introducerede nye mekanikker eller brugte dem på nye måder, som jeg ikke havde forventet. Det var mere en fornøjelse end en frustration når spillet tog røven på mig, for eksempel da de introducerede knapper man skulle trykke på for at fjerne visse fælder i kort tid, for så lige efter at ændre knapperne, så de i stedet fik fælder til at komme frem. Det grundlæggende gameplay bygger på en sjov ide, den skarpe styring føles lige som den skal og den første halvdel af spillet hyggede jeg mig med at smadre ansigtet mod kødmaskinen. 

Grus i maskinen 

Omkring halvvejs i spillet begynder kreativiteten i fælderne desværre at dale. Nogle af dem minder mekanisk for meget om hinanden til at være spændende, og nogle af dem er mere frustrerende end en sjov udfordring. Hvor jeg i første halvdel nød når spillets fælder var hårde ved mig, så var anden halvdel oftere den slags frustration der giver spilleren lyst til at slukke for spillet. Man har heldigvis muligheden for at springe nogle baner over og stadig gennemføre spillets kampagne, som er inddelt i 6 verdener med 20 baner plus en bossbane i hver verden. Alt efter hvor meget man får prygl, kan den gennemføres på omkring 5-6 timer, og når kampagnen først er gennemført, så er der ikke rigtig andet at komme efter. Man kan smadre hoved imod banerne igen for at få en A+ rank ved at slå nogle tider, men ellers er der ingen ekstra modes, intet at låse op for og selvom det virker oplagt, er der heller ingen Multiplayer.  

Ikke nok kød 

Dr. Fetus’ Mean Meat Machine virker i det hele taget skåret helt ind til benet. Historien er reduceret til to korte cutscenes, en i starten og en i slutningen. Dine små genetiske fejltagelser gennemgår “evolution” flere gange, men det ændrer ikke andet end deres udseende. Selv grafikken, til trods for sit genkendelige og stadig flotte udtryk, er i bund og grund designmæssigt genbrug. Verdenerne, bosserne, fjenderne og karaktererne er stortset alle sammen taget fra det originale spil og tegnet op på ny, men når resten af spillet er så sparsomt, føles det desværre mere som endnu et skåret hjørne frem for et nostalgisk valg. 

Konklusion

Dr Fetus’ Mean Meat Machine bygger på en sjov og innovativ ide, og er langt hen ad vejen et virkelig godt spil. Desværre slipper innovationen op på halvvejen og det ender med at føles som en mangelfuld maskine, der kunne have været så meget mere. Jeg giver Dr. Fetus’ Mean Meat Machine 4 pixelhjerter, for der er ikke nok kød på til at nå topkaraktererne. 

Anmelder: KimParnage
Udgiver: Thunderful Group, Headup Games
Udvikler: Team Meat, Thunderful Group, Headup Games
Platforme: Nintendo Switch, PlayStation 5, PlayStation 4, Microsoft Windows, Xbox Series X og Series S, Xbox One

*Kopi suppleret af udgiver

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andre artikler

Gaming