Anmeldelse | Definitely Not Fried Chicken

Tycoon spil er et ret så velkendt koncept, som gennem tiden er kommet i alverdens formater. ‘Definitely Not Fried Chicken’ leger med tanken om, at hvad nu hvis der var flere penge at hente i det lokale nabolag, end ved bare at sælge eksempelvis friturestegt kylling?

Breaking Bad møder tycoon spilgenren. Men er det en succes?

Tycoon spil er et ret så velkendt koncept, som gennem tiden er kommet i alverdens formater. ‘Definitely Not Fried Chicken’ leger med tanken om, at hvad nu hvis der var flere penge at hente i det lokale nabolag, end ved bare at sælge eksempelvis friturestegt kylling? Det kunne eventuelt være hårde stoffer solgt under skyggen af en fast food kæde i stil med Breaking Bads “Los Pollos Hermanos”? Spiludviklerne Dope Games har fat i en ret så grineren ide hér, men der skal virkelig slåes knuder på én selv, før spillet bliver bare en smule underholdende. 

Ikke nok hjælp

Til spillets forsvar, så har management spil aldrig været min spidskompetence. Jeg håbede gevaldigt på, at spillets indledning ville være nok til, at jeg fik en ide om, hvordan man skal geberde sig i denne genre, men jeg blev desværre ikke meget klogere. Jeg gav det virkelig mange forsøg med alverdens forskellige metoder, men gang på gang endte min kontobalance på nul eller gik i minus (hvilket er skræmmende virkelighedsnært). Men enten er jeg en kæmpe hat til spillet, eller også får man som first-timer simpelthen ikke nok hjælp. Hvis man skal bruge vejledning til at forstå noget bedre, så får du det ikke her, medmindre man er villig til at lede efter en ”guide for dummies” på spillets fællesskabsside på Steam. 

Bugs i massevis

Da jeg endelig kom nogenlunde i gang med spillet, var der åndssvagt mange bugs og mærkelige tendenser, der ødelægger ens flow fuldstændigt. For eksempel, så kunne mine åndssvage ansatte ikke finde ud af selv at spise noget mad når de var sultne og noget så simpelt som at gå på toilet, når det pressede på, var de heller ikke smarte nok til at finde ud af. Derfor oplevede jeg underligt nok, at det var de flere ansatte der det døde af sult og forstoppelse end at blive likvideret af konkurrenten. 

Derudover, så har Definitely Not Fried Chicken et anstrengt forhold til at gemme ens spil. I begyndelsen var auto-saving ikke en mulighed, og da det endelig blev en tilgængeligt, så frøs spillet… ofte. Hele to gange oplevede jeg at måtte starte forfra, fordi mit gemte spil var korrupt. Det er lige til at få grå hår af. 

Konklusion

Mit indtryk er, at spillets dedikerede udviklere faktisk arbejder hårdt på at komme disse bugs og problemer til livs hurtigst muligt. Desværre er der i forvejen et bjerg af ting at rette op på, og for hver hotfix eller opdatering spillet modtager, bliver der føjet endnu flere til. Det er rendyrket molboarbejde, som man forventes at betale cirka 150 kr for. På trods af et sjovt koncept, så kan jeg i spillets nuværende tilstand, hvor bugs og utilregneligt gameplay er den generelle oplevelse, desværre ikke give spillet mere end 1 pixel-hjerte. 

Udvikler/Udgiver: Dope Games / Merge Games
Tilgængelige platforme: PC
Platform spillet på: PC
Anmelder: Christian Riis Jensen

Kopi suppleret af udgiver.

Skriv et svar

Andre artikler

Anmeldelser