Spillet der rejste sig fra de døde
Tilbage i 2014 blev vi teasert med Dead Island 2, der viste en CGI-trailer med en mand, der løb ad Venice Beach, mens han langsomt blev til en zombie. Dette var nærmest det eneste, vi havde om spillet, udover et par små gameplayklips hist og her, de næste 8 år.
Til Gamescom 2022 så vi endelig noget nyt til spillet og en endelig udgivelsesdato. Efter 9 års venten er spillet endelig her, og det er fandens sjovt.
Spillets historie tager dig til Los Angeles, eller HELL-A, som det nu hedder på grund af zombie-apokalypsen, og ligesom det forrige spil er din karakter særlig, fordi de er immun over for zombiebid, men i stedet har en særlig mutationsgen i blodet. Historien dykker derfor mere ned i, hvorfor du er særlig, hvad det hele betyder i forhold til epidemien, og selvfølgelig skal du også finde en vej ud af HELL-A.
Det er ikke den mest overkomplicerede historie, og den tager sig heller ikke særlig alvorligt, som f.eks. Dying Light-spillene. De karakterer, du møder, er alt fra filmstjerner, social media-influencers til dude bros og seriøse zombie-apokalypseoverlevere.
Sam B er endda vendt tilbage fra de forrige spil, men hans karakter er også blevet mere let i tonen og mindre rå og hardcore, som man husker ham. Desværre lægger Phil Lamar ikke længere stemme til ham, men hans nye stemme passer bedre til hans mere muntre personlighed.
De er stort set alle karikerede LA-borgere, der tilføjer mere humor til spillet, men man føler aldrig, at de prøver at fylde for meget, hvorimod din egen hovedperson kan virke for kæk og rap i replikken alt efter, hvem du har valgt. F.eks. Jacob, som jeg valgte til mit spil, hvor hans jokes var flere miss end hits.
Du har flere karakterer at vælge imellem end i de forrige spil, og de har alle deres forskellige styrker og svagheder, både med liv, men også skill cards, som du kan samle og blande sammen for at buffe din figur eller give nye egenskaber. Det fede er, at det aldrig er et permanent valg, så du kan blande og matche dine kort som du vil, hvis du føler at visse evner er ligegyldige eller ikke passer til din stil.
Ovenpå dette har du FURY-mode, hvor du bare møvrer løs på zombierne, jeg tit gemte som et trumfkort, hvis jeg blev omringet, eller en af de særlige zombietyper kom på banen.
Spillets verden er lukkede områder, som man hopper rundt imellem. Visse safehouses har et fast travel-kort, så du nemt kan hoppe mellem områder i byen, og så har du bare din lille sandkasse at bevæge dig i.
Der er mere specifikke områder som f.eks. filmstudiet eller det store hotel, som bliver brugt til en enkelt mission. Men andre sidequests giver dig en undskyldning til at vende tilbage til områderne, med nye muligheder og åbne rum, som førhen var låste.
Ofte kan du bare vende tilbage til en bygning, hvor en zombie endelig er spawnet med nøglen til det låste rum, som du ikke fik første gang. Det gør, at du altid har en årsag til at gå tilbage igen, da spillets hovedhistorie kører meget på, at du går længere og længere frem mod byen, og dårligt nok tager dig tilbage til f.eks. Bel-Air, hvor spillet begynder.
Spillet lader dig også eksperimentere og lege meget med dine evner, våben og elementer, som virkelig nydes, når man er ved de store områder, som f.eks. Venice Beach. Dog, når du er ved de mere snevre og klaustrofobiske områder, især under jorden, kan det virke for lineært og ensformigt.
De sjoveste øjeblikke er, når man har flere grunde og platforme at hoppe rundt på, så man er i meget mere bevægelse end hvis det bare er et stort fladt område, og man bare løber i cirkler og rundt om horden.
Spillet er nemlig stærkest, når det lader dig lege rundt med mulighederne, især med brugen af elementer på dine våben. Du kan tilføje effekter som shock, ild, syre og blødning på dine våben. Men nogle Zombier er immune, f.eks. brandmænd kan tåle ild, og zombier i beskyttelsesdragter kan tåle syre, så dine våben er 100% ubrugelige overfor dem, og det gør at spillet bliver mere udfordrende og sjovere, når man konstant hopper mellem våben for at holde sig i live.
På den måde er ingens spil helt ens, især når stort set alle våben kan kombineres og opgraderes, som man vil. Et af mine favoritvåben var et sæt knojern med syre-element forbundet. Så jeg slog så hårdt, at zombierne etsede.
Nærkampsvåben føles fedt at bruge, især når der er lagt meget vægt på limb targeting, hvor dele af zombierne kan lemlestes med dine våben. Enten ved at skære arme og ben af, slå så hårdt, at kæben hænger og dingler eller brænde dem op, så de ligner nærmest levende skeletter. Man kan tydeligt se, at der er lagt mange detaljer i mekanikken.
Der er også skydevåben tilgængelige, men udvalget er lidt mere begrænset. I starten må jeg indrømme, at skydemekanikken virkede for stift, men kort efter lærte jeg, at det hænger meget sammen med den hurtigt kørende gameplaystil, hvor man nemt skal kunne skifte mellem våben. Så det føles mere naturligt, at våbnene ikke har den vildeste rekyl, og jeg føler også, at hvert skud rammer præcist.
Det er meget tilfredsstillende at skyde benet helt væk på en zombie med et enkelt skud fra en riffel. Det ærgrer mig dog, at man ikke kan tilpasse sine skydevåben udover opgraderinger og elementtilføjelser ligesom på nærkampsvåbene. Man kan f.eks ikke tilføje sigtekorn. Det er kun specifikke typer våben der har det.
Vil du have langt sigtekorn, skal du bruge sportriflen, og hvis du vil have en red dot-aim, så er det burst riflen, men jagtriflen har ingenting. Det er ret ærgerligt.
Og når jeg nu er ved det negative, kan jeg ikke undgå at nævne, at jeg spillede spillet på PC og oplevede en del bugs under mit playthrough. Det var ikke ødelæggende bugs, men de var ret iøjefaldende.
Men spillets optimering til PC var ikke en god oplevelse for mig, hvis jeg skal være ærlig. Og det skal siges, at jeg opfyldte de anbefalede systemkrav som minimum.
Menuen frøs nogle gange, når jeg gik ind og ud af inventory, og én gang crashede spillet helt.
Loadingtiderne var også forfærdelige.
Større områder som Venice Beach havde tit FPS-dyk.
Og hvis du ikke vil løbe ind i en usynlig zombie, så skal du aldrig sætte view distance til medium eller under.
Og dette gælder både i singleplayer og i co-op. Jeg har dog hørt fra bekendte, der har anmeldt det på konsoller, at det kører uden problemer og kun indeholder små bugs og glitches.
Uanset dette havde jeg stadig en god oplevelse med Dead Island 2, og jeg er glad for, at spillet endelig er ude.
Spillet tog mig omkring 15 timer at gennemføre hovedhistorien, og der er stadig en masse sidequests at dykke ned i.
Samtidig vil jeg også give mig i kast med co-op med en ny, frisk karakter for at få ekstra udfordring – måske en, der er mindre irriterende at høre på. Spillet er sjovt, voldeligt og en god tid med vennerne, og så kan man nok sige, at det har været de 9 års ventetid værd.
[+] Lækker grafisk vold
[+] Meget sjovt gameplay
[-] Glitches og bugs
[-] Ikke bedst på PC
Udvikler/Udgiver: Dambuster Studios / Deep Silver
Tilgængelige platforme: PC, PS5, PS4, Xbox Series X|S, Xbox One
Platform spillet på: PC
Anmelder: ‘Son-Michael’ Eriksson
Kopi suppleret af udgiver.
Skriv et svar