Film-adaptionen af den populære videospilsfranchise ‘Borderlands’ har været længe undervejs, men er sci-fi action-komedien ventetiden værd?
Det skal siges til at starte med, at jeg har spillet rigtig, rigtig meget ‘Borderlands’, og derfor også i forvejen var godt kritisk, da Gearbox annoncerede en film i det ikoniske spilunivers med Kevin Hart, Cate Blanchett og Jack Black i hovedrollerne. En casting som fra starten af virkede helt forvirret, malplaceret og skævt.
Nu har jeg så set filmen, men har det ændret min holdning til adaptionen? Nej, så sandelig ikke, faktisk tværtimod!
Du følger dusørjægeren Lilith – portrætteret af en lidt for gammel, træt og ærligt talt uengageret Cate Blanchett – som får til opgave at lokalisere det “udvalgte” Eridian-barn, som ifølge legenderne kan åbne den sagnomspundne Vault som indeholder Eridian-teknologi. Eridian-folket er et ældgammelt folk, hvis teknologi var lang foran sin tid, og den Vault har selvfølgelig skabt stor interesse for mange såkaldte Vaulthunters – som er strømmet til den kaotiske planet Pandora i håb om at finde rigdom.
Indtil videre lyder filmens præmis ikke helt skæv i forhold til det første spil i serien. Men bare rolig, det skal nok blive værre… meget værre. For det udvalgte barn Lilith leder efter er ingen ringere end Tiny Tina – en fan-favorit i spilserien, som her er brugt på en måde i historien, som slet ikke giver nogen mening. Hun er i spillet en skingrende sindssyg, skrigende, eksplosionsglad lille pige, som er totalt utilregnelig og helt fantastisk. Hun er totalt over-the-top, og det er præcis sådan ‘Borderlands’ spilserien er – ekstrem, crazy og overspillet.
Det er der tydeligvis ikke nogen som har fortalt instruktøren Eli Roth om, for Tina – spillet af Ariana Greenblatt – er en fesen tændstik i forhold til den originale Tiny Tina. Det samme gælder faktisk hele filmen. Den tager ingen chancer overhovedet og forsøger ikke at skille sig ud på nogen som helst måde fra andre ligegyldige sci-fi eventyr. CGI’en er under middel, og kostumerne ligner noget som man kan finde i fest og farver.
Kevin Hart spiller soldaten Roland – i spillet en høj straight-man uden så meget pis – i filmen… Kevin Hart. Og selvom han er en halv meter lavere end Roland, og er totalt fejlcastet, så gør han det faktisk bedre end mange af de andre på skærmen. Filmen er skrevet og instrueret, som om det ikke er en ‘Borderlands’-film. De “sindssyge” psychos er slet ikke sindssyge nok; der kun få scener med de ellers imponerende væsner fra Pandoras ikoniske planet, og ingen kærlighed til fans af spilserien.
De kunne nemt have ladet Roland bruge sin ikoniske Scorpio Turret og vundet nogle nemme point fra nørder som mig, eller faktisk have undersøgt nogle af lokationerne og brugt dem ordentligt. De har slet ikke læst lektien i den her film, og den stemningsfyldte Caustic Caverns – en stor selvoplysende, grønlig, kemikalie grotte under jorden – bliver i filmen reduceret til en ligegyldig kloak uden andet formål end at name-droppe Caustic Caverns. ChatGPT ville uden tvivl kunne have skrevet den her film bedre.
Altså for fanden da, den her film kunne have skrevet sig selv! ‘Borderlands’ spillene lever på sin charme, personlighed og ikke mindst humor. Noget som den her “komedie” har intet af. Jack Black som robotten Claptrap fyrer en joke af hver eneste gang han åbner munden, og jeg kan tælle på én hånd hvor mange gange jeg faktisk grinte i hele filmen… den her KOMEDIE-film. Hvad er der gået galt, venner?
En af folkene i gruppen er Psycho’en Krieg – endnu en fanfavorit med sine absurde groteske one-liners fra spillet. Problemet er, at han normalt er batshit crazy og utilregnelig, og ALDRIG ville sidde stille i en bil uden at sige noget som helst eller gøre hvad han fik besked på uden at reagere. Han er så sindssygt malplaceret i filmen – og de ville have kunnet løse hele problemet, hvis de havde skiftet Krieg ud med karakteren Brick, som også villet have givet langt bedre mening ift. at Brick er en af de originale Vaulthunters ligesom Roland og Lilith er, og ville kunne bidrage med præcis den samme dynamik, som de forsøger at lave med Krieg – faktisk bedre endda.
Nu kritiserer jeg en del baseret på forudindtaget viden om spillene, som jeg har meget kærlighed til – som I kan se – men hvis man kaster spillene bort, er filmen så noget værd?
Nej, det synes jeg egentlig ikke. Det er et lidt ligegyldigt generisk sci-fi eventyr med et par store Hollywood-stjerner, som leverer en præstation akkurat god nok til at gå hjem med en fed lønseddel uden et gram af passion for selve projektet. Den frastøder fans af spilserien, og skal forsøge at henvende sig til et nyt publikum i stedet, og til det siger jeg bare… Held og lykke, som om.
Jeg vidste ærligt talt godt, at ‘Borderlands’ ville blive en ringe film – den har været i produktions-helvede i årevis og forfatteren Craig Mazin, som har lavet Chernobyl og senest The Last of Us serien, bad om at få sit navn fjernet fra projektet – og med god grund. Hele projektet har været en lang dårlig joke i community’et. En joke, som burde være stoppet for lang tid siden. Så ja, jeg vidste godt, at det ville være en dårlig oplevelse, men jeg måtte som fan af spilserien opleve denne joke.
Filmen er en joke, men ikke på den måde den selv håber på. Jeg griner af hele projektet og den manglende selvindsigt filmen har, og ikke af nogle af jokesne som filmen laver. Den er faktisk overraskende usjov, især når man tænker på, at Jack Black er med i den. Jeg har set den, oplevet den, og skal ærligt talt aldrig bruge 1½ time af mit liv på at opleve den igen – den får 2 ud af 6 stinkende ‘Skag Piles’ herfra. En reference, som med sikkerhed ville gå over hovedet på dem som har lavet den her film.
Udgiver: Nordisk Film
Udgivelsesdato: 8. August
Instruktør: Eli Roth
Medvirkende: Cate Blanchett, Ariana Greenblatt, Florian Munteanu, Kevin Hart, Jamie Lee Curtis og Jack Black
Anmelder: Martin Svane
Skriv et svar