Anmeldelse | Blasphemous 2

Det gotiske spansk folkeskørner inspireret 2D Soulslike fra 2019 Blasphemous der blev lidt af en cult klassiker har fået en efterfølger

I 2019 udkom det anmelderroste spil, Blasphemous, der med sit gory take på katalocismen ramte en nerve blandt metroidvania-fans. Straks efter udgivelsen begyndte udviklerne, The Game Kitchen, at kigge ind i Blasphemous 2. Hvad fik spillet ros for, og hvad kunne gøres bedre? 

En ny Begyndelse

I dag 4 år efter kan vi se det endelige resultat i Blasphemous 2. Om de har udbedret alle fejlene og gjort spiloplevelsen endnu bedre, kan du finde ud af lige her.  

Ligesom i Dark Souls-spillende ligger det narrative som et tæppe over hver en sprække i spillet. Historien er derfor en kompleks omgang at gennemgå, men jeg skal gøre mit bedste:  

I Blasphemous 2 vender du tilbage som karakteren, The Penitent One, der, ligesom i det forrige spil, skal gøre bod på de syndige skabninger, der ikke længere ser Miraklet som noget guddommeligt   

Miraklet er en væren i spillet, der har fysisk har manifesteret sig som et kæmpe blødende hjerte på himlen. Det er svært at finde ud af, om Miraklet er ond eller god. Selvom det igen har vækket dig til live, så forbander den også uskyldige væsner for at være gudsbespottende. Måske er den en metafortælling om, hvordan den kristne Gud både er barmhjertig og hensynsløs? 

Hvorom alting er, så kan man dykke længere ned i historien, hvis man vil ellers kan man bare sige, at det er en god undskyldning for at hakke en masse skabninger ned. 

Fantastisk gameplay

Blasphemous 2 er på alle måder et bedre spil end 1’eren. The Penitent One er meget mere responsiv at styre og det føles ubeskriveligt fedt at platforme rundt i terrænet, mens fjenderne slår ud efter dig. 

Den bedste sammenligning er Hollow Knight, hvor man tydeligt kan mærke inspirationen fra. MEN Blasphemous 2 lægger endnu større vægt på Metroidvania-delen end Hollow Knight gør. Det betyder fx, at man ikke mister sin currency, når man dør.  

Det betyder også at man har flere våben at vælge imellem. Fx har man en stridskølle, der slår langsomt men hårdt, to små daggerter, som slår hurtigt men er svagere, og til sidst har vi sværdet, der er ret balanceret at bruge. Jeg foretrak at bruge stridskøllen, selvom det gjorde, at jeg ikke kunne parrere fjendernes angreb.  

Sværhedsgraden i Blasphemous 2 er, hvad man kan forvente i denne type spil. Den er udfordrende, men tilforladelig. Jeg endte med at nå til den sidste boss, der blev mit endeligt. Jeg måtte kapitulere og erkende, at jeg skulle grinde en del for at være god nok til at slå ham.  

På den anden side så jeg kan varmt anbefale Blasphemous 2 til dem, der higer efter Hollow Knight: Silksong. Sværhedsgraden i det store hele sidder lige i skabet. 

Gudesmukt

Artstylen og musikken er fantastisk. Hvert eneste billede i Blasphemous 2 emmer af atmosfære og stemning, der er med til at forankre spilleren i det Semana Santa-univers, man befinder sig i.  

De animerede cutscener er gudesmukke og er et fint bidrag til den brune og grå pixelart.  

Musikken lyder som noget klassisk kammermusik som man kunne forestille sig blev spillet under katalocismens storhedstid i Spanien. Lyddesignet er ligeledes dejligt groteskt, hvor særligt karakterer som den ammende mand eller de mystiske gorgoner lyder klamme og kummerlige. 

Plads til forbedringer

Det jeg vil kritisere Blasphemous 2 for er, at karaktererne ofte har alt for lange monologer. Og når det er af gammelt sprog med gamle udtryk, kan det nemt komme til at lyde som Joey fra Venner, der har fået fat i en synonymordbog.  
 
Derudover var der mange tidspunkter, hvor jeg ikke anede, hvordan jeg kom videre. Efter en del backtracking fandt jeg dog ud af det   

Blasphemous 2 er et af de bedste metroidvanias i nyere tid. Det er ikke helt på niveau med Hollow Knight, men det er tæt på. Responsivt gameplay og intense bosskampe er det, der driver spillet fremad. Med en masse at udforske og måder at opgradere sig på, gør det spillet til en fuldent efterfølger. 

konklusion 

Alt der gjorde det første Blasphemous-spil godt, har de formået at gøre endnu bedre ved at tilføre spilleren flere valg, både i forhold til våben og til at opgradere sin karakter.  

Det begår desværre også nogle af de dødssynder som det første spil havde. Fx har karaktererne alt for lange monologer, og alt for ofte må man backtracke for at progressere. 

Men når synden er blevet bodet for, så ender Blasphemous 2 med æren i behold.

5 ud af 6 flotte pixelhjerter. 

UDGIVER: Team17
UDVIKLER: The Game Kitchen
TILGÆNGELIGE PLATFORME:
Nintendo Switch, Playstation 5, Xbox Series X|S, PC
TESTET PLATFORM:
PC
*Spil suppleret af udgiver

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andre artikler

Gaming