Af Christian Riis Jensen
Gennem de sidste 16 år, har Assassin’s Creed med sin spilmekanik, visuelle stil og historiefortælling været en frontløber og har haft kæmpe indflydelse på resten af spilindustrien. De har så meget forskelligt at byde på, at hvis man spørger folk, hvilket spil i serien der er det bedste, så vil man næsten altid få forskellige svar. (Men hvis de siger Black Flag, så tager de fucking fejl.) Om ikke andet, så er Assassin’s Creed en af de største AAA-franchises nogensinde, og Mirage er hele trettende spil i en snart 16 år gammel spilserie. Denne gang foregår det i datidens Baghdad i Irak, hvor vi genforenes med Basim for at se, hvad der skete før hændelserne i Valhalla.
Tilbage til rødderne
Assassin’s Creed bevægede sig i lang tid kronologisk fremad. For hvert spil foregik historien i en mere og mere moderne tidsalder. Det mønster blev brudt, da man fra 1800-tallets engelske gader i Syndicate, sprang tilbage til før vor tidsregning i Origins. Nu befinder vi os i Baghdad, 20 år før alt der skete i det seneste spil, Valhalla, der foregik i det 9. århundrede.
Historiens tematiske fokus bærer meget præg af, at man er fundet tilbage til rødderne i Assassin’s Creed franchisens gameplay. Basim er pludselig hovedkarakteren, og det pryder ham faktisk ganske godt, når man har oplevet ham som birolle i Valhalla. Efter en genintroduktion til Basim og hans stræben efter at blive en del af ”the Hidden Ones”, – som Assassin’s Creed fans kender som ”Assassin Brotherhood” eller ”Assassin Order”, – så forbliver fokusset på missionen.
Længden af spillet var forbavsende kort, når man sammenligner det med dets forgængere. Slutningen skete ikke på nogen pludselig måde, men fordi mine forventninger reflekterede de sidste 2-3 Assassin’s Creed spil, så undrede det mig, da jeg nærmede mig slutningen. Vil faktisk vurdere spillets længde til at være et af de vigtigste faktorer til, at jeg sidder med en god fornemmelse omkring spillet bagefter.
Less is more
Levels er ikke længere en ting, så man slipper for at grinde XP, og missionerne er igen centreret omkring stealth og snigmord. Det klæder spiloplevelsen vildt meget, at der igen er fokus på historiefortælling og snigmord, frem for alt for mange unødvendige tilføjelser til spiloplevelsen. Der er dog nøjagtigt de samme mekanikker, styremetoder og mulige taktiske tilgange til snigmord, som der har været i en del år, og desværre den samme mængde bugs og glitches involveret.
Assassin’s Creed franchisen bibeholder en virkelig solid grafisk standard, og Mirage er næsten flottere, end man turde håbe. Det kom faktisk som en kæmpe lettelse, at det ikke var fyldt med bugs, dårlig optimering, crashes, osv. som mange andre AAA-titler har for vane at tilbyde på det seneste.
Spillet kørte nøjagtigt som det skulle, men det kom også på bekostning af for eksempel luksus elementer som ansigtsbevægelser, der ellers ville have været en rar tilføjelse, på grund af det forhøjede fokus på historiefortælling.
Selvom spillet er grafisk flot, så camouflerer det ikke for, at gameplayet til tider føles forældet. For med tiden skulle man tro, at de mest velkendte aspekter af Assassin’s Creed gameplayet, som ikke har ændret sig synderligt meget, skulle være blevet mere en mere problemfri og poleret spiloplevelse. De tre allervigtigste dele af et AC-spil er free running (el. parkour), snigmord og combat. Så når bare én af de tre halter, er det en kæmpe sten i skoen på spiloplevelsen. Uden at være alt for grov, så fungerede de alle tre i hvert fald under forventning.
Konklusion
Det klæder Assassin’s Creed franchisen med en AAA-udgivelse, der finder tilbage til rødderne på så overbevisende en maner. Forhøjet fokus på historiefortælling og snigmyrderi er uden tvivl højdepunkterne ved spiloplevelsen. Det er bestemt ikke alles kop te, hvor meget der bliver knævret, men så kan dialogen springes over. Men pas på med at springe for meget over, for spillet er i forvejen ikke særligt langt. Det var dog i høj grad en fordel, for det var heller ikke for kort. Det var nærmere et kompakt og fordøjeligt spil, der var underholdende til det sidste.
Udvikler | Udgiver: Ubisoft Bordeaux, Ubisoft Montreal | Ubisoft
Tilgængelige platforme: PlayStation 5, PlayStation 4, Xbox One, Xbox Series X og Series S, iOS, Microsoft Windows, Amazon Luna
Platform spillet på: PC
Anmelder: Christian Riis Jensen
*kopi suppleret af udgiver
Skriv et svar