Eksplosive robotkampe vender tilbage i højeste gear
Fromsoftware er efterhånden verdenskendt for deres nådesløse spilserier såsom Darksouls og Bloodborne, samt deres seneste titel “Elden Ring” der vandt mange priser i 2022 som årets spil.
De er dog også kendte for en anden serie med hårdtslående robotkampe og eksplosiv aktion. Den serie er Armored Core, der havde sin sidste udgivelse tilbage i 2012.
Nu vender serien tilbage med sjette spil i rækken, der byder på masser af udfordrende robotkampe, tilfredsstillende våbentilpasning og aktion for alle pengene. Men passer Fromsoftwares kendetegn for benhårde spil i en mechgenre, eller bør denne titel skrottes? Her er vores anmeldelse af Armored Core 6: Fires of Rubicon.
Velkommen til Rubicon
Du spiller den navnløse lejesvend “621”. Et menneske der gennem en række eksperimenter er blevet gjort i stand til at styre sin egen robot, og bliver brugt som et våben på planeten Rubicon, der er rig på den meget værdigfulde ressource kaldet “Coral”.
Der er dog kamp om ressourcen og store firmaer bekriger hinanden for at få monopol, og på den måde totalt økonomisk dominans, med deres egne robotstyrende lejesvende. Det starter alt sammen ud som et typisk spil om magtkamp, men viser sig snart at der er mere bag “Coral” end man skulle tro, og det bliver pludselig til en kamp på liv og død mod en race som man før troet var uddød.
Jeg må indrømme, at jeg til at starte med syntes historien var noget haltende. Kampen mellem de forskellige firmaer var lidt af en kliche, men jo længere jeg kom ind i historien, desto mere udfoldede plottet sig, og havde nogle interessante twists som holdt mig spændt fast gennem den cirka 20 timer lange spilletid.
Der er derefter også mulighed for at spille historien gennem flere gange, hvilket jeg varmt kan anbefale, da der er forskellige afslutninger ud fra nogle valg du tager gennem spillet.
Ansigtsløse, men karismatiske karakterer
Hvad der særligt fangede min interesse var spillets karakterer, der ellers startede ud som ansigtsløse stemmer på en skærm. Mellem hver mission er der en sekvens, hvor du får en besked enten fra din såkaldte “Handler” eller en repræsentant fra de store firmaer, der briefer dig omkring den kommende mission.
Det virkede utroligt kedeligt og monotont til at starte med, da der ikke er nogen særlig baggrund eller ansigt som du kan sætte på stemmen. Men jo længere jeg lyttede til karaktererne, jo mere personlighed fik de gennem måden de tiltalte mig på.
Særligt de mange andre lejesvende, som man enten skal kæmpe imod eller samarbejde med, viste sig at have mere personlighed end først antaget. De forblev ikke bare ansigtsløse stemmer, men udviklede sig til deres egne personer, hvilket jeg syntes var et stort plus for spillets ellers lidt langsomme plot.
Våbentilpasning for en mechjunkie
Hvad der også er et stort plus, er spillets våbensystem. Fromsoftware har virkelig lagt sig i selen for at give spilleren en fed oplevelse med våbentilpasning, der kan give selv den største mechjunkie sved på panden.
Gennem spillets talrige missioner opnår du penge, alt efter hvordan du har klaret det. Kriterier såsom nedlagte fjender, mængden af brugt ammunition og skade din robot har taget, bestemmer hvor meget du tjener pr. Mission, og det er altafgørende for hvor god din robot kan blive.
For med dine indtjente penge kan våben, udrustning, motorer og skjold købes til robotten, og kan alt sammen justeres efter et ret simpelt vægt- og- energisystem. Visse af spillets kampe afhænger af din udrustning, og kan gøre de mest udfordrende kampe noget mere overkommelige.
Jeg blev hurtigt bidt af systemet, og fik prøvet en god håndfuld kombinationer af udstyr, før jeg fandt et sæt der kunne hjælpe mig mod spillets bosser, der alle havde hver deres styrker og svagheder. Der var også rig mulighed for at prøve mit udstyr af i 1vs1 arenakampe mod fjender, der så senere kunne blive en del af mit eget arsenal, når jeg havde de nødvendige dele.
Det skal lige siges at det også er muligt at spille mod andre i en online arena, men serverne var ikke åbne før denne anmeldelse.
Svingende sværhedsgrad
Særligt spillets specielle fjender gav mig svedige hænder, og fik mig til at bande af vrede mere end et par gange. Ikke fordi kampene ikke var fede og adrenalinpumpende, men mere fordi min robot ikke kunne hamle op med fjendens voldsomme angreb. For traditionen tro er Fromsoftwares nyeste spil et udfordrende et af slagsen, hvert fald når det kom til diverse bosser.
Sværhedsgraden svinger nemlig meget i Armored Core 6. Det ene øjeblik pløjede jeg mig igennem hære af lejesvende i deres små billige robotter i et hav af eksplosioner, for det næste at blive pløjet i småstykker af en special designet robot, der bare ikke havde nogen chill.
Det føltes en smule uretfærdigt at sværhedsgraden kunne svinge så meget, fremfor at være en fornuftig gradvis forøgelse. Men med det rette udstyr følte jeg mig sikker imod en stor del af spillets fjender. Også selvom jeg måtte tage bosskampene om mere end bare et par gange. Derfor var det også ekstra rart at man efter at have tabt, kunne ændre sit sæt af udstyr, før man prøvede kampen igen.
3Dimensionnelle kampe
Kampsystemet er også velfungerende og tilfredsstillende, selvom det kræver lidt tilvænning. For her skal der ikke bare pareres og undviges fra højre til venstre, men også flyves rundt i en dødbringende regn af missiler og kanonild.
Det giver et ekstra lag strategi til hvordan kampene skal klares, da din energimåler falder for hver eneste handling du foretager dig. Hvis måler løber tør for energi – Ja, så åbner du dig selv for en masse af modstanderens angreb, og kan risikere at tage en masse skade på en gang.
Det virkede dog aldrig som om at fjenderne havde samme problem, da de kunne farer rundt og undgå mine ellers velpladseret angreb med stor præcision, hvilket gjorde min frustration en smule større. Det krævede også lidt tilvænning, men efter et stykke tids forsøg, kunne jeg snart koordinere mine angreb med energimåleren uden de store problemer.
Detaljeret men tomme omgivelser
Hvad jeg dog ikke kunne vænne mig til, var banernes størrelse i forhold til indhold. For nogle af omgivelserne kan virke enormt store ved første øjekast, men viser sig at være skuffende små. Du er meget fanget af usynlige vægge, der først kommer frem, når du trykker næsen mod dem, og der er ellers ikke megen grund til at udforske banerne i dybden.
Selvom det kan virke fristende at udforske de store futuristiske byer og ruiner som du støder på, er det meste luftkasteller og har ingen hemmeligheder at afsløre. Jeg fandt til tider en enkelt kiste gemt væk i en afkrog, eller et vrag af en robot der gav data på tidligere affære, men det var aldrig noget der var min tid værd, og i stedet for susede jeg bare gennem de meget lineære missioner.
En triumferende tilbagevenden
Det dog ikke for at sige Armored Core 6 er et kedeligt spil, for det er langt fra tilfældet. Der er her tale om et brag af en tilbagevenden for serien, med masser af aktion, eksplosioner og udfordrende kampe der er yderst tilfredstillende at mestre.
Hvis du har bare en smule interesse i fede robotter, og er villig til at overkomme den til tider ujævne sværhedsgrad samt den lidt langsomme historie, så kan jeg kun på det varmeste anbefale spillet.
Derfor får Armored Cores 6, 5 velfortjente pixelhjerter af mig.
Udvikler | Udgiver: FromSoftware | Bandai Namco
Tilgængelige platforme: PS4, PS5, Xbox One, Series X & S, PC
Platform spillet på: PS5
Anmelder: Kasper Pedersen
*Kopi suppleret af udgiver
Skriv et svar