Gå trygt ind og se Andrew Haigh´s seneste, der er et godt filmisk tilbud til alle seksuelle orienteringer, der trænger til at få varmet hjertet.
Og lige dér rammer den dig fuldstændigt. Til tonerne af Pet Shop Boys´ ´Always on my mind´, bryder hovedpersonens mor ud i sang og vi er pludselig i et berusende engelsk musicalland af melankoli og uforpligtende nostalgisk gensyn med ´Top of the Pops´.
Den midaldrende homoseksuelle London´er og manuskriptforfatter Adam(Andrew Scott) er i gang med nedskrive sine erindringer, da han får øjenkontakt med en ukendt nabo ved navn Harry(Paul Mescal). Harry er ligesom Adam en ensom homoseksuel, der stadig søger kærlighedens forløsende væsen kontra sortsynets selvudslettende dunkelhed. Adam afviser i starten Harrys ærlige tilnærmelser i frygt for endnu et nederlag, men åbner senere op for hans vindende væsen. Det bliver opstarten til hed uforpligtende sex, men snart åbner de to sig op for hinanden og sammen åbner de op for Adams både smertelige og hjertelige barn- og ungdom, der har formet ham på godt og ondt.
Filmen er baseret på en roman af Yamada Taichi. Andrew Haigh tilpassede historien, skiftede hovedpersonens seksualitet og placerede historien i nutidens London. Adam bor i et nybygget tårn som dem, der findes i Nine Elms og Stratford, to af de hurtigst voksende steder i London.
I en af filmens tidlige scener forlader Adam (Andrew Scott), sin lejlighed i London for at besøge firsernes forstæder, hvor han voksede op. På den anden side af en mark får han dog øje på en smuk mand (Jamie Bell), der vender blikket tilbage. Ved at holde en vis afstand mellem dem går de med nonchalant formål i samme retning, krydser skov, stopper op ved en butik for at købe sprut og smøger. »Skal vi gå?« spørger manden. “Hvor?” svarer Adam. “Hjem,” kommer svaret. Det skal nemlig vise sig at hjem er ikke kun er hvor manden bor. Det var nemlig her, Adam tilbragte sin barndom. Manden viser sig at være hans far. Men ikke hans far som en gammel mand, men en ung mand, yngre end Adam er nu, der stadig bor i 1980’ernes hus og tankegang, som han kendte fra Adams ungdom. Dette er altså ikke et hook-up. Adam krydser snarere fortiden, søger mening og forbindelse, en oplåsning, en frigørelse, en vej. Han er en blokeret forfatter, men også en traumatiseret queer person, der stadig dvæler med de intime og dybe konsekvenser af strukturel homofobi og hans forældres alt for tidlige og uforløste død.
´All of Us Strangers´ kan prale af et hjemsøgende, overnaturligt tema, en historie om sorg og spøgelser; om en ensom, ængstelig forfatter, der stille genbesøger sin fortid for bedre at forme sin fremtid.
Spøgelseselementet er en filmisk bonus, og Adams mor og far bringer smukt til live af et par dygtige britiske kunstnere.
Claire Foy er fantastisk som en konfliktfyldt mor, der bekymrer sig om sin søn velbefindende, men stiller alle de forkerte spørgsmål om hans personlige liv. Jamie Bell, en skuespiller, der sjældent får den kredit, han fortjener, er simpelthen vidunderlig som Adams beklagede gamle mand, der ville ønske, at han havde været mere opmærksom.
Paul Mescal er i mellemtiden stille strålende som Harry – en anden fortabt sjæl, der håber at kunne forbinde med nogen.
Andrew Scott i rollen som Adam er mesterlig som en fortabt sjæl, der forbinder fortid og nutid. Det er tydeligt at der er et smukt bånd mellem Adam og hans kærligt, forstående far der bare vil lære at forstå hinanden.
Haighs film er et smukt stykke filmarbejde, men en mindre narrativ vaklen ville være tilladt.
Filmens ramme er Frankie Goes to Hollywood klassikeren ´The Power of Love´. Det kan ikke forbindes bedre.
5 funklende himmelstjerner.
Skriv et svar