“Alien” er nok en af de mest populære horrorklassikere tilbage fra 1986 instrueret af James Cameron, og har siden da haft et vælg af efterfølgere både i film- samt spil-format. Over de seneste 10 år har serien haft spil af meget svingende kvalitet, med genre såsom aktion-skydespil og survival horror.
Dark Decent er det nyeste skud på stammen, der introducerer monstrene i en strategisk RPG med spilleren som kommandør for et hold af spacemarines. Men er det et bloddryppende godt gys, eller skyder det sig selv i foden? Se med her og find ud af det.
Dødbringende gods
Historien finder sted 19 år efter den oprindelige filmtrilogi, ombord på en rumstation der cirkulerer om den befolkede måne, Lethe. Du tager rollen som administrator “Maeko Hayes”, der må siges at have den værst tænkelige dag på jobbet, da en fragt viser sig at indeholde en meget sulten Zenomorph.
Inden længe er hele stationen inficeret, og Hayes sætter en forsvarsprotokol i gang, som resulterer i at flere rumskibe bliver skudt ned, for at tilbageholde monstrene og risikoen for yderligere inficering. Denne plan giver hurtigt bagslag, da du snart finder dig strandet på planeten Lethe, sammen med den hårdkogte sgt. Harper og hans hold af Spacemarines, der skal forsøge at overleve den overrendte planet.
Spillet drypper af klassisk B-horror, og jeg havde en god oplevelse gennem det meste af den 25 timer lange historie. Jeg må dog samtidig sige at den godt kunne trække lidt ud i langdrag efter ca. 15 timers spil. Historien magter ikke rigtigt at komme med nogle særlige overraskelser efter halvvejen, og melodramatikken mellem karaktererne ramte mig aldrig helt for den fulde effekt.
Find dit hold i marken
Gameplaymæssigt starter Aliens: Dark Decent også rigtigt stærkt. Der er her tale om et asymetrisk strategy RPG, hvor du rykker dit hold rundt på et kort. Det foregår alt sammen i real time, så dine modstandere rykker også hele tiden rundt, mens du forsøger at løse missioner af forskellig slags og holde dit team af forskellige klasser i live.
Missionerne svinger i størrelse, men ofte tog de mig mindst 1.5 time, hvor jeg udforskede så meget som muligt efter ressourcer og overlevende. Disse ressourcer kan bruges til at opgradere dit holds udstyr, og de kan også bruges til at udvikle nye våben, som vil det gøre det nemmere for dig at udforske spillets baner.
De overlevende mennesker som du kan finde og bringe tilbage til rumstationen, er mindst lige så vigtige som at finde ressourcer til udvikling. De er delt op i forskellige områder, hvor de enten kan helbrede dit hold, udvikle ny teknologi eller træne dine soldater som du også kan finde ude på dine missioner. Alt sammen meget vigtigt for at kunne overleve hver eneste gang du tager afsted.
Et psykologisk-strategisk RPG
For dette spil kan være frustrerende svært. Næsten alt på planeten “Lethe” vil dræbe dig, og det påvirker dine soldater rent psykisk, jo længere tid de tilbringer på en mission. Hver eneste gang du støder på de drabelige Zenomorphs eller nogle religiøse fanatikere, vil dit hold blive påvirket psykisk, og hvis kampene varer for lang tid, vil det have negative konsekvenser på dem.
Det bliver hurtigt en kamp, hvor du skal vælge om du vil lede efter ressourcer og overlevende, eller bare drøne gennem missionerne så hurtigt som muligt. Det sidste kan dog ikke anbefales, da en død soldat forbliver død gennem resten af spillet. Derfor var det altid vigtigt for mig at sørge for mit hold var så forberedt som muligt, før de drog ud på slagmarken og jeg havde nok at vælge mellem.
Der er heldigvis en skanner, som kan vise dig fjender i nærheden. Det bliver din bedste ven, da du kan planlægge din rute, og få et hurtigt overblik i kampens hede. Det er også muligt at berolige dine soldater med medicin, eller finde et isoleret rum, hvor de kan få et kort hvil. En gang imellem måtte jeg også træffe det svære valg at lave et taktisk tilbagetræk til basen, for at kunne hvile mine soldater og så prøve igen med et nyt hold.
Det virkede overvældende til at starte med, med alle de valg der skulle træffes. Men det holdt mig altid på tæerne og tvang mig til at tage nogle svære strategiske valg, som gav et lille ekstra adrenalin kick, når alting gik efter planen, og jeg kunne se mit hold blive stærkere, for hver mission jeg klarede.
Atmosfærisk, men ensformigt
Selvom spillets gameplay er virkelig godt, er det grafisk haltende. Karaktererne ligner til tider PS3-modeller, og omgivelserne er rimelig ensformige. Der er mange stationer, grotter og tunneler at udforske, hvilket giver en god atmosfære til at starte med, men delvist gennem spillet bliver omgivelser så klaustrofobiske at det bliver en udfordring i tålmodighed fremfor snilde.
Spillets er også plaget af nogle gamebreaking bugs, såsom soldater der sad fast i væggene, så jeg var nødt til at genstarte mit spil.
Fjendedesignet er hvad man kan forvente. De er ekstremt aggressive i deres adfærd, når de får færten af dig, så hver eneste kamp er hektisk og udfordrende. Og så føltes det bare godt at pløje dem ned med dine udviklede soldater.
Konklusion
Aliens Dark Decent har en masse gode ideer, der desværre trækkes ned med middelmådig grafik, ensformige omgivelser og gamebreaking fejl. Gameplayet er alt hvad man kunne ønske sig af denne genre: udfordrende men tilfredsstillende at mestre.
Det er så bare ærgerligt at det bliver ensformigt før historien er slut, og kan virke trættende at kæmpe sig igennem. Hvis du er fan af Aliens universet, og gerne vil prøve kræfter med et udfordrende taktisk RPG, er spillet bestemt ikke et dårligt bud. Men jeg må ende med at give det 3 ud af 6 pixel hjerter.
Udvikler | Udgiver: Tindalos Interactive | Focus Home Interactive
Tilgængelige platforme: PS5, PS4, Xbox Series X|S, Xbox One, PC
Platform spillet på: PS5
Anmelder: Kasper Pedersen
Skriv et svar