Jeg må ærligt indrømme, at jeg fik en smule gåsehud, da jeg først så traileren til MW3, for de havde skruet maksimalt op for nostalgifaktoren til ære for fans af de gamle MW spil. Traileren lover i hvert fald mere af alt det, der gør Call of Duty fedt; så det store spørgsmål er, om de kan leve op til det.
Kampagnen
Der er blandede holdninger til, om kampagnen er pivringe, eller om den er fed som den er. Men hvis man skal være helt ærlig, så er der ikke nogen, som køber Call of Duty spil for kampagnens skyld. Især ikke de hardcore fans af franchisen, der lever og ånder for multiplayeren. Personligt, så værdsætter jeg, at de holder fast i at lave en kampagne, der lægger et fundament for multiplayeren med noget historie.
Modern Warfare 3’s kampagne byder på en række velkendte mekanikker, der normalt hører til i Call of Dutys multiplayer og Warzone. En af de bedst implementerede mekanikker er for eksempel loadout kasser, som man kan være heldig at løbe ind i. Her kan der frit vælges imellem samtlige våben, granater, field upgrades eller lignende, som man er løbet ind i på det pågældende level. Apropos Warzone, så udspiller en del af historien sig i en grafisk opdateret version af byen Verdansk.
Kampagnens skurk, den russiske ultranationalist Vladimir Makarov, er en velkendt karakter for Call of Duty fans. Makarov stod i spidsen for, hvad mange anser som den mest brutale scene i videospillets historie (WatchMojo). Selv hvis ikke man kender ham ved navn, så har man højst sandsynligt hørt hans replik: ”No Russian”, inden man som del af hans terroristgruppe åbner ild på en lufthavn fyldt med civile.
Gensynet med Makarov, nu som den primære antagonist, gør kampagnens historie rigtig underholdende. Man skal dog leve med, at der i sammenligning med tid brugt på reelt at spille, bruges temmelig lang tid på cutscener og dialog. Historien er ganske udmærket, og karaktererne er velspillede og underholdende, men det er urimeligt lang tid, at man faktisk bare sidder og glor.
Multiplayer
Den klassiske formel der udgør essensen af Call of Duty, har ikke ændret sig det store. Fans af franchisen får mere af det, som de kender temmelig godt i forvejen. På godt og ondt. Den største forandring er nogle enkelte gamemodes, som godt kan virke interessante nok, hvis der opstår et behov for at krydre spiloplevelsen en smule. De skal dog i høj grad finpudses, før de er værd at bruge mere tid på end de traditionelle multiplayer modes. De nye ”alternative” game modes er som følger:
- War Mode
Hvis man er til objective-baseret multiplayer, vil man kunne lide War Mode. To hold, der enten angriber eller forsvarer, kæmper enten for at vinde de forskellige objectives og bevæge sig videre til det næste, eller at stoppe de andre. Det var et friskt pust til objective baseret multiplayer, der godt kan blive temmelig frustrerende, hvis folk laller rundt og går efter kills i stedet for.
- Ground War
Ground War er gamemoden Domination på en meget større skala end normalt, og minder mest af alt om Battlefield. Adskillige objectives, flere spillere og et markant større areal at rende rundt på. Næst efter War Mode, nok den alternative gamemode, som jeg selv kommer til at spille mest.
- Invasion
Lidt á la de sidste to, så er Invasion team deathmatch med 32 mand på hvert hold. Inklusiv bots… Hvorfor der er behov for bots i en gamemode med 64 spillere, kan nok godt retfærdiggøres, men det fungerer slet ikke i praksis. Der render vitterlig klynger rundt, der består af de mest fatsvage bots, man kan forestille sig. Derfor lægger de rigtige spillere sig rundt omkring på taget af bygninger med deres snipere og hygger sig, indtil de har klaret samtlige camo-missioner.
- Cutthroat
Tre hold af tre spillere kæmper om at gøre det af med hinanden. Hvis man er en vaskeægte tryharder, er det nok cutthroat man kommer til at spille allermest. Det er en gamemode, der højst sandsynligt først bliver spillet for alvor, når der bliver lukket op for ranked multiplayer.
Spiloplevelsen i MW3’s multiplayer adskiller sig ikke det store fra tidligere titler, så det er virkelig svært at komme med direkte ros eller kritik. Det er dog værd at nævne den ”sammensmeltning”, som Call of Duty udviklerne prøver at skabe mellem MW2 og 3. Det er et stykke tid siden, at de gjorde alle våben brugbare i Warzone, om de så stammede fra for eksempel MW1 eller Black Ops Cold War. Det skabte selvfølgelig kaos, for det krævede ekstremt meget balancering fra udviklernes side.
Det samme sker nu i MW3, hvor alle våben fra MW2 er tilgængelige. Det er næsten uundgåeligt, at der inden særligt længe bliver opdaget nogle ”meta-våben” fra MW2, som kan groft udnyttes for deres ubalancerede ”base stats” eller med nogle bestemte attachments har en unfair fordel. Den slags håber jeg selvfølgelig, at udviklerne har for øje og allerede er kommet grundigt til livs.
Zombies
Der er langt fra den klassiske zombies-oplevelse, til hvad Modern Warfare Zombies byder på. Allerede i Black Ops Cold War kunne man opleve en prototype af, hvad ”open world” temaet kunne gøre for zombie-moden, og det virker til, at det er den ide, som de har arbejdet videre på.
At der render andre spillere rundt på det samme map og laver hvert deres, er egentlig ikke en forfærdelig ide, for man passer alligevel sig selv. Tværtimod, så er der jo en lille chance for, at folk gider at hyggesnakke i proximity chat (voice chat med folk tæt på).
Problemet er heller ikke de nye regler, der vedrører de ting man kan få med sig, hvis man vælger at ”exfil”. Du kan få lov at beholde nogle genstande, der kan gøre starten nemmere næste gang. Det giver god mening, og ville have været lige så fornuftigt at implementere i det klassiske format.
Desværre går luften simpelthen bare af ballonen alt for hurtigt. Af en eller anden årsag, så fik Treyarch den hjerneblødning, at der skulle sættes en tidsgrænse på 60 minutter, før man uundgåeligt dør og mister alle sine ting. Så man skal ederbankemig have benene på nakken, ellers så når man ikke at udforske særligt meget, før spillet beder dig høfligt om at smutte selv eller dø.
Zombie mode i MW3 er desuden kronisk online, og det kan mærkes på godt og ondt. Det betyder, at ens matchmaking tager længere tid, og den in-game spiloplevelse er uløseligt forbundet til, hvilken stand serverne er i, og hvor god din egen forbindelse er. Det er i min optik en nedgradering af Zombies, at gøre det til endnu en multiplayer mode. Det klassiske format er klart at foretrække, og open world kan såmen godt få lov til at være en alternativ mulighed, når det andet bliver for ensformigt.
Konklusion
Alt i alt, så er Modern Warfare 3 en ultra generisk Call of Duty oplevelse. Det er ikke nødvendigvis kun en dårlig ting, for meget af det generiske indhold er også, hvad deres spillere efterspørger; og desuden er kvaliteten i top. Mulighedernes grænser bliver der ikke skubbet synderligt meget til, og langt størstedelen af indholdet i MW3 er sikre investeringer uden nogen risiko. Der, hvor udviklerne har forsøgt at gøre noget nyt ved spiloplevelsen, er stadig langt fra noget, der får det til at ryste spillere i deres grundvold. De får til gengæld bonuspoint for nostalgi, for det er virkelig nogle klassiske og højt elskede maps, som de har givet en grafisk 2023-makeover. Zombies kommer jeg personligt ikke til at spilde meget tid på, men de lidt mere alternative game modes gør rigtig meget for, at multiplayer ikke bare forbliver den samme gamle oplevelse på repeat.
Der kan løbende sagtens ske en hel del forandringer med spillet, – især når første sæson bliver skudt i gang d. 6. december, – men i den tilstand som spillet er i nu, bliver det til 4 ud af 6 pixel hjerter. Vi holder jer opdaterede på, når der sker nævneværdige forandringer i Modern Warfare 3.
Skriv et svar