Dansk E-sport: Fra LAN-party til verdensherredømme
Som optakt til årets største gaming-fest, Danish Game Awards, retter vi i denne udsendelse blikket mod E-sporten. Vi undersøger, hvordan et lille land mod nord har formået at producere nogle af verdens absolut største stjerner, og hvordan fundamentet for fremtidens talenter ser ud lige nu.
Vi har inviteret de tunge drenge i studiet til en statusrapport på den danske scene. Mød Peter Christensen fra Esport Danmark og Jens Sætter Lassen fra Retake, der giver os indblik i foreningslivet, og den professionelle scene.
Men hvad kræver det at nå den absolutte top? Vi har talt med to af Counter-Strikes største ikoner, karrigan og cadiaN, der deler deres personlige bud på, hvor den danske scene står i dag, og hvad der skal til for at bevare førerpositionen i et benhårdt internationalt felt.
Vi ser også tilbage på begyndelsen, fra de ydmyge rammer, hvor det hele startede før store arenaer og milliongevinster blev hverdag. Bliv klogere på rejsen fra de første danske LAN-events til i dag, hvor e-sport er blevet en integreret del af den danske kultur.
Danish Game Awards 2026
Glæd dig til en uforglemmelig aften, når Danish Game Awards 2026 løber af stablen d. 26. april 2026 i forbindelse med Gamebox Festival i Herning.
Du har muligheden for at mærke suset i salen, se showet live og møde de mange stjerner fra den danske spilverden, der kan købes billet til kun 100,- DKK her. KØB BILLET TIL DGA26 HER
Har du ikke mulighed for at være i Herning, kan du se med hjemmefra, da showet sendes eksklusivt på Pluto TV, du finder Pixel.tv kanalen lige her der sendes 24/7 og kan ses ganske gratis og uden binding.
En kæmpe tak til årets partnere: Gamebox Festival, Pluto TV, LEGO, Elgiganten, Xpeng, Acer Predator, NIMBI, beyerdynamic og Baker Tilly for deres uvurderlige opbakning til gaming i Danmark. Uden deres støtte ville det ikke være muligt at stable Danish Game Awards på benene og hylde branchen, som vi gør. Tak.