Det er sjældent, at man forlader biografmørket med en følelse af, at liv i det ydre rum som vi har talt og skrevet så meget om, også kan se anderledes ud en den gængse fortælling. Det,formår filmatiseringen af Andy Weirs megahit Project Hail Mary formår. Det er science fiction, når det er allerbedst: intelligent, spændende, underspillet og nysgerrig, i en kombination med Ryan Gosling i topform.
Hvis navnet Andy Weir ringer en klokke, er det fordi, han også stod bag The Martian. Hvor den film handlede om overlevelse på naboplaneten, skruer Project Hail Mary op for indsatsen.
Historien starter i totalt mørke. Vores hovedperson, Ryland Grace, vågner op på et rumskib med hukommelsestab og to lig som eneste selskab. Han finder hurtigt ud af, at han er menneskehedens sidste håb. Solen er ved at blive “spist” af en mystisk organisme, og hvis han ikke løser gåden, dør alt liv på Jorden. Det er en klassisk “race mod uret”-præmis, med et twist.
Et unikt take på aliens og uventet venskab
Vi har set nok film om onde rumvæsner, der vil jævne Det Hvide Hus med jorden. Project Hail Mary går i en helt anden retning, og det er her, filmen for alvor stråler.
Uden at spoile for meget, så møder Grace et væsen fra en anden galakse, der står i præcis samme lortesituation som ham selv. Mødet giver E.T.-vibes; det er rørende, nysgerrigt og dybt fascinerende at se to vidt forskellige arter forsøge at kommunikere gennem videnskab, tegnsprog og musik. Det er ikke bare “first contact”, det er et af de stærkeste venskaber, set på film, siden Elliott og E.T.
Det er også en vanvittig smuk film, både visuelt og på lydsiden, derfor fortjener den også at blive set i biografen.
Ryan Gosling imponerer
Det kræver en helt særlig skuespiller at bære en film, hvor man er alene på skærmen i store dele af tiden. Ryan Gosling er fænomenal som Ryland Grace. Han formår at portrættere en mand, der er både skrækslagen og genial, samtidig med at han bibeholder den charme og humor, vi kender ham for. Han gør de komplekse videnskabelige udregninger relaterbare, og hans kemi med en CGI-alien er mere troværdig end de fleste rom-coms.
Konklusion
Project Hail Mary er en teknisk genistreg, og kommer derfor som skrevet til sin ret på det store lærred. Det er dog det emotionelle fundament, der gør den til et mesterværk. Det er en fejring af videnskab, samarbejde og tanken om, at der er mere mellem himmel og jord …Skal jeg finde noget negativt er det pacing og længde. Filmen er 2 timer og 36 minutter, og kan føles lang da den til tider bliver langsommelig i sit tempo. Så gå der ind åben mindet, og vær klar på at være nysgerrig.
6 ud af 6 Pixelhjerter
