Maggie Gyllenhaal har instrueret den nyeste Frankenstein-filmatisering, men denne gang er det Bruden som står i centrum.
Sidste år blev vi belønnet med Guillermo del Toros filmatisering af Mary Shelleys Frankenstein i en gotisk og mytologisk fortælling, der meget vel kunne være den bedste Frankenstein-filmatisering til dato. Nu udgiver Maggie Gyllenhaal sin fortolkning, der desværre blegner i sammenligning.
Frankenstein (Christian Bale) er blevet over 100 år gammel og opsøger Dr. Euphronius (Annette Bening) i 1930’ernes Chicago for at hjælpe ham med at skabe en partner. Resultatet: Bruden!
Jessie Buckley i titelrollen gør meget her. Hun imponerer i rollen som den genoplivede brud, der skal finde hoved og hale i det hele, men samtidig gør Buckley imponerende dobbeltarbejde.
Hun spiller også selveste Frankenstein-forfatteren Mary Shelley i disse vignet-lignende sekvenser, samtidig med at den sørgelige brud hører hendes stemme, som skizofreni. Buckley skifter frem og tilbage mellem 30’ernes Chicago-dialekt til 1800-tallets Shelley, i en præstation der får en til st spærre øjnene op.
Desværre mister filmen fokus. Den forsøger at jonglerer mange bolde; fra kærlighedshistorien mellem Bruden og Frankenstein, til en mafioso-fortælling med Zlatko Buric, til en kvindekamp inspireret af Brudens gerninger, til Penélope Cruz og Peter Sarsgaards detektiver.
Filmen har hjertet på det rette sted med sine mål, men i forsøget på at forløse dem alle, ender den med at have intet på hjertet.
